TORSDAG DEN 22. NOVEMBER - EN DAG PÅ FARMEN

Vi vågnede efter en dejlig nats søvn i vores lille "cottage" og gik over og spiste morgenmad med Jessica ved 9-tiden inden vi tog på opdagelse på farmen. Vi startede med at køre med Jessicas far, fordi han skulle skifte dæk på en mellemting mellem en bil og en scooter. Derefter kørte Jessica os rundt og viste os farmen, hvor de har både får, køer og rådyr. Vi fik endda set små rådyr kalve, som var lagt til at sove i græsset af deres mødre og når mødrene var færdige med at græsse, ville de hente dem. Derfor var det meget vigtigt at vi ikke skræmte dem, så de ville løbe væk, for ellers ville mødrene ikke have mulighed for at finde dem igen. De eksporterer det meste af deres rådyr til Tyskland og Jessica fortalte, at mange af hendes venner aldrig havde smagt det, fordi det er meget dyrt i New Zealand. Alle New Zealandske landmænd skal følge loven, der siger at alle dyr skal gå ude året rundt, hvilket betyder at prisen for kødet i supermarkederne er langt højere end det kød som bliver importeret. New Zealand er det eneste land som har den lov indtil videre, men som Jessicas mor fortalte, så kører den i stedet landmændene i sænk, fordi de ikke tjener nok.

De havde også en mindre sø på farmen, hvor en masse ænder har slået sig ned, og hvert år kommer der folk som køber sig ind, for at få lov til at skyde ænder. Vi lærte at ænder spreder mange sygdomme til fårene, så familien er ikke specielt glade for dem. Under vores køretur i den lille "bil", blev vi fuldstændig støvede til og da vi var færdige var både hår, tøj og sko klar til et bad. I stedet spiste vi frokost med Angus, som er en britisk backpacker der skal bo på gården i et par uger og hjælpe til. Han skal arbejde i cirka fem timer om dagen og får til gengæld mad og bolig gratis. Fredag kommer der to tyske piger, som også skal bo her i et par uger og hjælpe til.

Efter frokost kørte vi ud for at se et historisk sted, hvor Maori'erne i sin tid lavede malerier under et klippeudhæng. Malerierne blev dog for et par år siden ødelagt af nogle drenge, som dækkede alle sammen med graffiti og for at fjerne graffitien, var man nødt til at vaske klippevæggene, hvilket fjernede stort set alle malerierne. I dag er der kun nogle få farvede områder tilbage og man kan ikke se hvad det skulle have forestillet. Det er virkelig en skam at steder som dette bliver ødelagt, da New Zealand i forvejen ikke har meget historie. Derefter gik vi på en to timers gåtur i en meget tæt skov og hele slutningen af tracket foregik med at zig-zagge over den samme flod cirka ti gange. Vandstanden var heldigvis ikke særlig høj, så ingen af os fik våde fødder. Efter gåturen skulle Angus tilbage til arbejdet og vi nød en afslappet eftermiddag indtil vi skulle spise aftensmad.

I løbet af dagen fik vi snakket en del om Danmark og New Zealand og hvilke traditioner Danmark har, hvor New Zealand knap nok er gammelt nok til at lave deres egne traditioner. De har overtaget mange britiske spisevaner og traditioner, men har stadig ikke meget, som de kan kalde deres. Jessicas familie har en tante som har venner i Danmark og hun har introduceret ris a' la mande til familien, hvilket nu er deres yndlings juletradition. Det kan stadig overraske os, hvor glade kiwier er for Danmark og de danske spisevaner og hvordan vi kan blive ved med at møde nye folk som har enten venner eller familie i Danmark eller selv har været der. I løbet af dagen får vi i hvert fald snakket om risengrød, finskbrød, vaniliekranse, koldskål(som selvfølgelig oversættes til 'coldbowl') og da vi prøver at forklare hvad det er, ser både Jessica og Angus helt forkerte ud i hovedet. Vi prøver igen at forklare, men det lykkedes os aldrig helt at overbevise dem om at det faktisk smager godt.

Alt den snak om danske juletraditioner fik os begge til at savne alle de dejlige ting vi har i Danmark, så selvom det ikke er jul længere når vi kommer hjem, skal vi helt sikkert have lavet risengrød!

FREDAG DEN 23. NOVEMBER - FAIRLIE TIL CHRISTCHURCH

Ved ni-tiden fredag morgen siger vi farvel og mange tak til Jessicas familie og kører mod Fairlie by, hvor vi både af familien og vores guide i Milford Sound er blevet anbefalet at besøge Fairlies bager, som er meget kendt for deres pies. Vi ser ingen anden udvej end at købe to pies og to kager(vi er jo nødt til at teste om de også er gode) og vi finder ud af at ingen af os har fået en rigtig New Zealandsk pie før og bliver enige om, at denne 'second-breakfast' kan kaldes en kulturoplevelse! Vi gemmer en pie og en kage til senere og kører mod Christchurch og som de heldige kartofler vi er, begynder det at regne netop som vi sætter os ind i bilen og det styrter ned lige indtil vi rammer Christchurch, hvor der ikke er til at spotte en sky.

I Christchurch skulle vi bo ved Annabelle og hendes familie, som er Brians veninde fra universitetet, men da det er fredag og de alle er på arbejde kører vi på opdagelse i Christchurch. Som vi kører ind til byen, først igennem flere forstæder til byen, ser vi næsten ingen tegn på jordskælvene, men som vi nærmer os midtbyen, ser vi flere bygninger i ruiner, tomme pladser hvor der før har stået bygninger, store sprækker i huse, stilladser overalt, vejarbejde, advarende skilte og man kan spotte indtil flere kraner rundt omkring. Det er svært at bruge vores kort i byen, da mange af vejene er lukkede og vi bliver omdirigerede flere gange indtil vi finder et sted at parkere. Der er til gengæld utrolig mange parkeringspladser i centrum, da mange af de tomme pladser hvor der før var bygninger er omdannet til parkeringspladser. Det første vi ser da vi stiger ud af bilen er en kran der er ved at pille en 10-etagers bygning og tæt på hvor vi har parkeret er grænsen til red-zone. Red-zone er det areal i midtbyen som er afspærret og det ville svare til, at alt fra Nordkraft til Vesterå og havnen til togstationen i Aalborg, blev lukket ned. Byen har mistet alle dens centrale butikker, lejligheder, cafeer og kontorer og det er meget trist at gå rundt på den anden side af hegnet, og kigge ind i hvad der ligner en spøgelsesby. Alt er efterladt som det var fra den dag, fordi flere af bygninger står og venter på at blive revet ned eller renoveret, så cafeerne står stadig med alt inventar og på kontorlokalerne kan man stadig se papirstakke ligge i vinduerne. Alle bygningerne er markeret med, hvad vi først gik ud fra var graffiti, indtil vi opdager at alle markeringerne, som skriver 'clear' er ens med undtagelse af tallene der er forskellige. Vi går ud fra, at det må være en markering der enten har beskrevet om bygningen er tømt for mennesker eller om den har risiko for at kollapse. Imens vi går rundt kan man høre adskillige kraner, murbrokker der falder og bor der arbejder sig igennem asfalt og det er svært at forestille sig, hvordan Christchurch har været før jordskælvet.

Da vi bevæger os lidt længere ind finder vi det, som Christchurch er ved at blive kendt for: Christchurch container mall! Det er et udendørs mall, som er bygget op af mange containere i stærke klare farver, som hver især huser en butik. Her er der liv, glade mennesker, træer, et liveband og folk der hygger sig! Det er ret fantastisk, at man har kunnet skabe et centrum midt i en ellers destrueret og grå by, kun ved hjælp af farvede containere! Butikkerne er en god blanding af tøjbutikker i flere prisklasser, boghandlere, souvenirsbutikker, en æble butik og flere madboder. Der er containere på hver side af hvad der nu bliver brugt som en fodgængerboulevard, men hvor Christchurch's gamle sporvogn kørte igennem. Her er nu placeret siddepladser og der er fyldt med mennesker der lytter til livemusikken. Stedet er ikke specielt stort, men det er fantastisk at bevæge sig fra en død og stille by, hvor man kun kan høre kraner og larm og ind i et væld af farver og lyden af glade mennesker.

Vi fortsætter igennem byen og ser fortsat mange tegn på jordskælvet rundt omkring og vi ser blandt andet den store katedral, som der desværre ikke er meget tilbage af nu. På hegnet foran hænger der posters som skriver 'behold katedralen' og der er placeret blomster i hegnet og foran hegnet. Det var en meget speciel oplevelse at gå igennem en by, der har lidt under så stor ødelæggelse og stadig lider utrolig meget selv efter halvandet år.

Da vi stadig har noget tid inden vi skal være hos Annabelle's familie kører vi ud til en af Christchurch's forstæder som ligger ud til vandet på det der er kaldet Banks Peninsula. Det er en utrolig smuk køretur og vi nyder vores kage fra Fairlies bager på en klippe ved vandet med udsigt over bakker og vand. Efter at Brian har poseret som den lille havfrue (det var yndigt!) begiver vi os imod Annabelle's hus, hvor vi bliver modtaget af Annabelle og hendes forældre. Hendes tvillingesøster kommer senere på aftenen. Paul og Debbie, Annabelles forældre er ejendomsmæglere og elsker at købe huse og restaurere dem, så huset de bor i nu, er de kun lige blevet færdige med at arbejde på. Det er et smukt hus og de er virkelig gode til hvad de gør! Paul og Deb er utrolig søde og vi får med det samme at vide at vi bare skal føle os hjemme og gøre hvad der passer os. Hele familien er meget glade for Danmark, så imens Paul og Deb laver aftensmad bliver Brian og jeg udspurgt om Danmark. Det er en virkelig hyggelig aften og ved elleve tiden og vi får at vide at vi har huset for os selv den næste dag, fordi de Annabelle og hendes søster er på arbejde og deres forældre er ude at cykle.

LØRDAG DEN 24. NOVEMBER - CHRISTCHURCH

Næste dag vågner vi som forventet i et tomt hus, spiser morgenmad og beslutter os for at gå ind til byen, da der er dejligt vejr. På turen ser vi en del af parcelhuskvarteret og en del af husene kunne sagtens have ligget i Danmark, hvis man så bort fra bjergene i baggrunden. Der er ikke en speciel arkitektonisk stil over husene, men det er derimod en god blanding af utrolig mange stilarter, fra flere forskellige dele af verden. Vi bruger noget tid på et marked vi finder, som sælger lokalt produceret trævarer, smykker osv., indtil vi igen går mod byen, hvor vi igen bruger lidt tid på at gå rundt i container mall'et. Ved eftermiddagstid bevæger vi os hjem af igen og her fortæller Paul og Deb os om 'Christmas in the park', som er en stor begivenhed i New Zealand, hvor store stjerner kommer og optræder, der er et juletræ, julemand og et kæmpe fyrværkeri som afslutning. Det beslutter vi os for at vi må se, så efter en halv time er vi på vej ud af døren igen og har en hel fantastiks aften i blandt 18000 glade New Zealandere. Det er en blanding af familier og unge mennesker der er til denne store coca cola sponsorerede event og selv om vi ikke kender nogle af kunstnerne, kan vi fornemme på alle omkring os, hvor berømte de er. Efter tre timer med dejlig julemusik, bliver hele showet afsluttet af det smukkeste og største fyrværkeri show jeg indtil nu har set og det bliver kun bedre af at folk den sidste halve time har stået op og danset og haft en fest. Det var en virkelig god aften og dejligt at se, at en by som Christchurch stadig har så meget glæde i sig.

SØNDAG DEN 25. NOVEMBER - CHRISTCHURCH TIL KAIKOURA

Efter at have sagt farvel og tak til hele familien, som igen skulle på arbejde, var vi alene i huset og brugte formiddagen på at pakke sammen og pakke bilen inden vi kørte mod Hanmer Springs. Det var som altid en flot køretur med udsigt til bjerge, bakker, grønne marker, får, får og får. Da vi nåede Hanmer springs var det omkring 25 grader og vi besluttede at vi ikke havde brug for at komme i hot pools, så vi spiste en dejlig frokost og kørte videre mod Kaikoura. Kaikoura er kendt for dets rige dyreliv: sæler, valer og delfiner og det er et meget kendt turistspot. Vi finder et hostel, får tjekket ind i et lækkert værelse med udgang til en træterasse, hvorfra vi kan se pool, spa, sauna og i baggrunden snedækkede bjerge og beslutter at vi bliver her for evigt.

Efter en dukkert i poolen, bruger vi aftenen på at få ordnet alle de småting vi ikke før har haft tid til og se den sidste af ringenes herre!