(Rikke fortæller)

Efter en hård uge på universitetet, var det endelig tid til den længe ventede roadtrip med Louise, Jonas, Joel og Martin. Louise og Jonas er danskere, Joel er finner og Martin er tysker, så vi er en god blandet flok. Martin og Joel hentede bilen fredag eftermiddag og hentede først mig, hvorefter vi kørte op og hentede Brian og Jonas og til sidst Louise. Vi tog afsked med Wellington, stemningen var høj og de første ferie-øl blev åbnet, til stor frustration for Martin, som var den første der kørte. Sammen med den der kører er der altid en 'navigatør' som sørger for GPS, kort og som vigtigst af alt; sørger for at fortælle chaufføren at vi skal køre i venstre side og at bilen har automatgear! Vi havde ikke noget musik med på turen, siden alle havde haft for travlt med eksamener, men her hiver Louise en cd op ad tasken og vi er alle lykkelige, indtil vi ser at det er "Boogiemix vol.2" og forbereder os nu på fire timer i 'diskokugle og grimt tøj' stemning!

Da vi er kommet ud af Wellington finder vi en mexicansk restaurant, hvor Brian næsten er ved at dø, fordi han bestiller fajitas 'hot', hvilket er til stor underholdning for alle os andre! Joel har spist hjemmefra og vælger kun at bestille forret, han bliver anbefalet Pork Cracklings af tjeneren. Joel bestiller retten uvidende om at Pork Cracklings åbenbart er rigtige danske flæskesvær med ketchup. Vi havde ikke regnet med at rejse flere tusinde kilometer væk hjemmefra og så finde noget så dansk som flæskesvær på en mexicansk restaurant. Vi blev også præsenteret for vores Maskot, samt en gåde som vi skal løse i løbet af turen, som Martin havde sørget for.

Turens første stop var i Turangi, som ligger i udkanten af Tongariro nationalpark. I nationalparken finder man både varme kilder, vandfalde, grotter og vulkaner(bla. Mt. Tongariro som lige har været i udbrud og er skyld i at en del af nationalparken desværre er lukket). Selvom det er mørkt da vi kører forbi nationalparken, kan vi skimte Mt. Ruapehu som er kendt for at være Mount Doom i Ringenes herre. Kl. 22.30 efter at have handlet ind til morgenmad og frokost dagen efter, ankommer vi til vores første hostel "A-plus lodge" som er et familieejet sted, med værelser som alle er malet i et specielt tema. Selve hostellet er en stor farvelade af glade hilsner fra tidligere besøgende og stedet virker rigtig hyggeligt. Vi får hurtigt nogle gode råd til hvad vi skal se dagen efter på vores tur rundt i nationalparken og da alle er godt brugte efter en hård universitetsuge går vi i seng. Vi skal dog først have smidt ejerens kat ud, som mente den skulle bo på det ene værelse.

Lørdag morgen spiser vi morgenmad 7.30 og laver sandwich og pakker frugt til vores frokost og hopper i bilen og kører afsted mod nationalparken. Vi ser hurtigt, hvor fantastisk flot et område vi er kommet til og fordi det er tidlig morgen er alt dækket af et tyndt lag dis med morgensolen i baggrunden. Området er en meget varieret blanding af søer, skove, store sletteområder, moser og bjerge. Vi stopper ved et udkigspost og er lykkelige over endelig at se natur! Da det stadig er 'vinter' i New Zealand ser vi ikke et øje til turister, så det føles som om at have hele nationalparken for os selv. Vi kører videre for at finde nogle grotter, men finder i stedet en kort gåtur mod et vandfald (Tawhai Falls). Vandfaldet er fantastisk smukt og ender ud i et stort hul med helt tyrkis blåt vand. Efter at have taget alt for mange billeder af vandfaldet begiver vi os videre mod de grotter vi aldrig fandt.

I jagten på grotterne bliver bilen udsat for lidt off road kørsel, men består heldigvis testen. Efter en halv times kørsel på små grusveje i de smukkeste skove og næsten junglelignende natur finder vi skiltet mod grotterne. Der er stadigvæk ikke et øje at se, så der er fuldstændig stille bortset fra fuglefløjt. Vi går ned mod grotterne og kommer først til en meget stejl trappe der fører ned i en dal, hvor vi ser en blanding af store sten og træstammer i et stort virvar. Da vi kommer derned kan vi umiddelbart ikke se at der skulle være nogle grotter, men beslutter at krydse den lille flod der løber igennem området. Lige pludselig er Brian væk og efter et stykke tid, hører vi ham råbe at han har fundet den, hvorefter han stikker hovedet ud under en klippe. Det viser sig at være en meget dyb grotte og vi begiver os alle ned i den kulsorte grotte, med Joels pandelampe som eneste lyskilde. Grotten bærer ingen tegn på nogensinde at have haft besøg af mennesker før, eller at det er en turistattraktion. Efter at have taget billeder og overbevidst Brian om at han ikke skal fortsætte ind i grotten, klatrer vi op igen. Vi spiser vores frokost ved bilen i solskin midt i den uforstyrrede natur inden turen går videre mod Waikaphapa village, som er et stort skisportsområde om vinteren. Her får vi først en kop kaffe og varm kakao, da temperaturen er faldet meget fordi vi er så tæt på det snedækkede bjerg.

Derefter vælger vi at tage på en to timers vandretur og begiver os afsted. Vi kommer først igennem store markområder med flotte mørkerøde farver, skove med små bække, flere marker med udsigt til bjergene og helt igennem fantastisk natur. Vi nyder alle sammen at komme ud og strække benene i den friske luft og snakker om hvor varierende natur vi kommer igennem. Uden man opdager det, befinder man sig lige pludselig i en meget tæt skov, to min senere på marker og ved store floder. Vi ankommer til vandfaldet og er igen fuldstændig betagede af omgivelserne! Turen fortsætter op, så vi står oven på det omkring 20 meter høje vandfald og heroppe fra kan vi se de snedækkede bjerge i baggrunden. Derefter går turen videre igennem lavasten, bakker og store åbne flader. Da vi kommer tilbage til bilen igen kører vi videre rundt om nationalparken og får den mest fantastiske udsigt til Mt. Ruapehu imens vi kører mod det sidste stop på dagen, som er et stort slettelignende område, hvor noget af ringenes herre er blevet optaget.

Det er svært at beskrive alle indtrykkene på et blogindlæg, fordi naturen skifter hele tiden og hvert andet sekund er der en som råber "ej, se lige det der!!!" og man bliver fuldstændig overvældet af naturen, igen! Om aftenen handlede vi ind, så vi kunne lave aftensmad på hostellet og da vi havde spist og klokken er 20.30 er alle ved at gå omkuld i sofaerne. Vi spiser chokoladekage, katten fra dagen før og Brian bliver bedste venner og vi ser en rugby kamp med de andre på hostellet før det er på hovedet i seng! Som det sidste på dagen laver vi to nye cd'er, som skal erstatte vores skønne boogiemix og vi glæder os allerede til en ny dag!