(Brian fortæller)

Louise havde planlagt hvad vi skulle lave om onsdagen, men da vi stod op viste det sig at hun var blevet meget syg og måtte blive hjemme. Vi andre begyndte efter morgenmaden at vælge ud hvad vi ville lave denne dag, noget af det Louise havde planlagt gjorde vi om mandagen da vi ikke kunne komme ud og skydive. Sidst Louise var i Rotorua prøvede hun river rafting og det kunne hun klart anbefale og da vejret så ud til at blive fantastisk denne dag var vi alle enige, på nær Martin, om at det var det vi skulle starte dagen ud med. Martin mente det var en kende for farligt, og mine historier om uheld hjalp ikke på det, vi fik ham dog til sidst overtalt og så tog vi fem af sted.

Vi blev hentet klokken 10:30 af Justin, vores guide på turen. Turen fra vores hostel til deres basecamp tog 45 minutter, og Justin fortalte om landskabet og dets historie mens vi kørte. Vi stødte på en masse bjerge med mærkelige navne og især regnbue bjerget var ret enestående, med klipper og jord i alle mulige forskellige farver. Bjerget havde fået sin specielle farve på grund af den seismiske aktivitet der er i området. Justin anbefalede også en indisk restaurant til os og vi beslutter at vi vil spise der om aftenen. Da vi ankom til basecampen bliver vi udstyret med våddragt, fleecetrøje, hjelm og redningsvest og så er vi klar til at køre den ti minutters kørsel ud til floden. Ved floden ankommer vi sammen med tre andre grupper der også skal ud og rafte på floden, og Justin gennemgår nu sikkerhedsregler og de forskellige kommandoer han vil bruge under sejladsen. Justin understreger vigtigheden af at vi gør præcis hvad vi bliver bedt om, ellers kan vi risikere at vælte med gummibåden hvilket ikke er det mest heldige i den kraftige flod. Vi sætter os i båden, Martin og Jonas er forrest hvor de skal sætte tempoet for resten af båden da vi alle skal ro på samme tid for at være mest effektive på floden. Joel og mig sidder lige efter dem og til sidst kommer Rikke og Justin sidder bagerst og styrer båden. Det første stykke af floden er relativ stille og vi bruger den til at øve de kommandoer Justin lærte os. Ret hurtigt begynder vandet dog at få mere fart på og vi fandt os ret hurtigt stormende ned af floden med Justin råbende kommandoer efter os for at vi kunne undgå sten, klipper og træstammer i vandet. Floden var meget skiftende og det ene øjeblik blev vi kastet rundt i båden, mens vores muskler blev mere og mere ømme for hvert sekund der gik og i det næste fandt vi os lige pludselig i roligt vand med solen skinnede over os omgivet af den enestående New Zealandske natur. Justin var god til at fortælle historier fra tidligere ture og om naturen vi sejlede forbi på de stille strækninger så man kedede sig aldrig. Efter lidt over en time på vandet ankom vi til sidst til vores stop, og båden blev trukket i land og båret hen til bilen. Vi kørte så tilbage til basecampen og fik et bad og kom i vores rigtige tøj. Justin kørte os så tilbage til vores hostel.

Efter to dage med hårde fysiske aktiviteter er vi alle meget trætte og mens Rikke og Martin tager ud for at handle ind til dagen efter, slapper de andre af mens jeg går kold i min seng. Jonas, Rikke og Martin kommer op med ideen om at vi om aftenen inden vi skal spise skal prøve Rotoruas kendte hot pools. Jeg vågner lidt groggy og forvirret og ender med at tage med dem, mens Louise og Joel bliver hjemme. Rotorua er en relativ stor by der ligger i et meget aktivt seismisk område. Hele byen er fyldt med afspærrede huller der lukker damp op, hvilket giver Rotorua sin meget særprægede lugt af noget der minder om rådne æg. Rotoruas hot pools er også bygget op omkring denne seismiske aktivitet og alle deres pools er omkring 39 - 42 grader. Rotoruas hot pools har faktisk været et kendt turistmål siden 1882. Da vi kommer ind er det første syn der møder os fem pools fyldt med gamle asiatiske mennesker og vi føler os med det samme meget malplaceret, vi får dog skiftet til badetøj og går ud i den første pool. Vandet i denne pool er 42 grader og dampen fra poolen sammen med udsigten ud over en nærliggende sø skaber et prægtigt syn. Det varme vand er fantastisk for vores ømme kroppe og vi skifter imellem de forskellige pools og bruger over en time før vi beslutter os at tage tilbage til hostellet, for at tage ud og spise med de andre.

Vi følger Justins anvisninger og finder hurtigt Indian Star, restauranten vi blev anbefalet. Det er rart for engang skyld ikke selv at skulle stå for aftensmaden og vi nyder stemningen og maden på restauranten. Indian Star har de sidste mange år været en af Rotoruas top restauranter hvilket maden, servicen og en række diplomer og statuer vidner om. Vi forlader restauranten meget mætte og trætte og tilbage på hostellet går folk tidligt i seng, for første gang på vores tur er folk i seng allerede ved en ti tiden men det har også været nogle hektiske dage.