Profile
Blog
Photos
Videos
Så er kufferten pakken, lejligheden er gjort rent og lige i øjeblikket er jeg ovre ved Cecilie. I morgen rejser vi til Beijing sammen, så derfor sover jeg ved hende i nat. Det var helt underligt at forlade lejligheden, fordi det sted, har jo været mit hjem i næsten 5 måneder nu. Jeg havde prøvet at indstille mig på, at jeg skulle forlade lejligheden, men da jeg stod i døren og skulle af sted, bankede hjertet alligevel mere end forventet og hænderne rystede en smule. Det var sværere at sige farvel end jeg havde regnet med. Da jeg først var ude af døren og havde fundet en taxa, gik det hele dog en smule lettere. Det er bare underligt at tænke på, at jeg aldrig kommer tilbage til den lejlighed igen. Jeg håber ikke, at det bliver endnu sværere at forlade Changzhou i morgen, når vi skal flyve. Heldigvis har jeg Cecilie ved min side, hvis jeg skulle blive ked af det. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme til Beijing og Chengdu, men jeg glæder mig endnu mere til at komme hjem til Danmark. Når man sådan har pakket sine ting og sagt farvel til lejligheden, føler man sig en smule hjemløs og det går lige pludselig op for en, at det altså slut lige om lidt. Det resulterer altså i en smule hjemve. De 5 måneder jeg snart har været her, er gået en del hurtigere end forventet. Når jeg mærker efter dybt inde i mig selv, ved jeg faktisk ikke helt om jeg er mentalt klar til at tage hjem endnu. Følelserne går op og ned. Det ene øjeblik vil jeg ikke forlade Kina og det andet øjeblik glæder jeg mig til at komme hjem. Det er nok normalt at føle sådan og jeg tror først at jeg får bearbejdet de følelser helt igennem, når jeg kommer hjem til Danmark. Det bliver også underligt at komme hjem igen. For mig følelses det som om, at tiden har stået stille hjemme i Danmark, imens jeg har været væk, og at jeg kommer tilbage til den sammen tilværelse som jeg forlod. Det var ret svært, at skulle indstille sig til den kinesiske kultur da jeg kom hertil og nu bliver jeg i tvivl om hvor vidt jeg kan stille mig tilbage til den danske kultur igen. Det bliver helt klart en udfordring for mig, da jeg er blevet vant til at leve en hel anden livsstil end jeg tidligere har gjort i Danmark. Den livsstil jeg har haft hernede i Kina har også gjort, at det har været muligt for mig at leve hernede. Hvis jeg ikke var gået helhjertet ind i den kinesiske kultur og tilværelse, men i stedet haft et halv ben hjemme i Danmark, havde det været svært at komme igennem hverdagen hernede. Det er nemlig ikke mulig at føle sig godt tilpas og få en god tilværelse i Kina, hvis man ikke har hele hjertet med og ligesom lidt glemmer den tilværelse og kultur man kommer fra i Danmark. Kina og Danmark er så forskellige lande, så hvis man hele tiden tænker på hvor meget bedre tingene er i Danmark og hvordan tingene fungere anderledes, så kan man simpelthen ikke fungere i et land som Kina, fordi intet er som i Danmark. Jeg tror det er derfor, at jeg i øjeblikket syntes, at det hele er en smule svært at takle. Men en ting jeg i hvert fald har fundet ud af, ved at bo hernede er, at jeg er mere omstillings villig end jeg havde regnet med. Derfor håber jeg heller ikke, at det bliver noget problem for mig at omstille mig til den danske kultur igen. Måske kommer jeg endda til at savne den kinesiske kultur, hvem ved.
Det bliver super spændende at komme til Beijing. Cecilie og jeg har booket to guidede ture søndag d. 3 og onsdag d. 6. Begge ture går til den kinesiske mur, men også til andre spændende steder i Beijing som. f.eks. "Den forbudte by" og "Den hellige tempel plads". Der er nok af spændende ting at se i Beijing, så jeg er sikker på, at vi nok skal få tiden til at gå. Det bliver spændende at se, om der er internet på hotellet i Beijing, så jeg kan snakke med mor og Kim, samt opdatere min blog. Hvis ikke det er muligt, vil jeg lige informere om, at jeg lander i Danmark den. 13. juli klokken 19:15 i Kastrup lufthavn. Det bliver en fantastisk dag, som jeg allerede nu ser frem til! Men først er det farvel til Changzhou i morgen formiddag!
- comments