I weekenden har jeg været i "Huangshan", hvor "Det gule bjerg ligger". Cecilie, Haydee, Sisse, Dennis og jeg tog med tog fredag aften til "Hangzhou", hvor vi overnattede til lørdag, på et rigtig hyggeligt lille hostel. Lørdag morgen stod vi allerede op klokken 04:15, for at komme med bussen til "Huangshan" der gik klokken 06:20. Bussen tog 4½ time, men jeg sov heldigvis et par timer, så turen føltes ikke så forfærdelig lang. Da vi var kommet frem, mødte vi Mr. Hu, som har hjulpet os med at arrangere hele turen. Vi skulle bo på hans hotel, som ligger for foden af bjerget. Det kostede kun 60 kinesiske penge(Ca. 52 danske kroner), for en overnatning og hotelværelserne var rigtig flot, så det var dejligt. Da vi havde fået lidt mad gik turen til "Det gule bjerg". Desværre regnede det rigtig meget, så vi måtte alle sammen trække i gule regnslag for ikke at blive alt for våde. Først kunne vi ikke helt finde ud af, om vi ville tage svævebanen op på bjerget, eller om vi ville gå, men vi endte med at gå. Der var trapper hele vejen op, men det var alligevel en smule hårdt, at skulle gå næsten uafbrudt opad. Vi havde aftalt at vi gerne måtte tage det i vores eget tempo og gå alene, hvis vi havde lyst til det. På et tidspunkt havde jeg efterhånden fået nok af at være våd, kold og af at gå, så jeg ville bare gerne til tops, så jeg kunne komme med svævebanen ned igen. Derfor besluttede jeg at sætte tempoet op og gik derfor fra Cecilie og Haydee, som jeg ellers havde fulgtes med. Dennis og Sisse var et stykke foran mig, så jeg tænkte at det kunne vel ikke gå helt galt, fordi jeg nok ville møde dem på toppen. Men jeg skulle aldrig ha begyndt at gå for mig selv. Da jeg var kommet et godt stykke op mødte jeg en kineser, som Haydee tidligere havde snakket med, også fulgtes jeg med ham. Vi gik og gik og gik, uden at møde nogen svævebane, men på et tidspunkt ringede Dennis og Sisse og sagde at de var på toppen nu og ville tage svævebanen ned, fordi de var trætte og kolde. Fint, tænkte jeg, så var der jo ikke lang vej igen. Men så ringede Cecilie og Haydee og sagde, at nu, var de også ved svævebanen og ville tage den ned. Så kunne jeg godt regne ud at der var noget galt, når alle de andre var kommet forbi svævebanen og jeg ikke var. Det viste sig så, at ham der kineseren og jeg var faret vild oppe på bjerget. Det var ikke særlig rart, for på det tidspunkt var jeg virkelig udmattet og ville bare gerne ned. Kineseren skulle sove oppe på bjerget, på et hotel med sine venner, men sagde at han gerne ville hjælpe mig med at finde svævebanen. Så vi gik og gik og gik i meget langt tid og fandt til sidst svævebanen, lige 10 minutter før den lukkede, så der var jeg virkelig heldig. Ellers havde jeg skullet gå hele vejen ned igen. Jeg sagde farvel og tak til kineseren og gik hen for at købe en billet til svævebanen, men til min forskrækkelse kostede billetten 80 kinesiske penge og jeg havde kun 55 i min pung. Derfor skyndte jeg mig at kalde på kineseren igen, som var rigtig sød at låne mig nogle penge. Hvis jeg ikke havde mødt ham på vejen op, havde jeg godt nok været i problemer. Så havde jeg sikkert ikke fundet svævebanen eller haft penge til at betale billetten. Jeg fik hurtigt kineserens nummer, så jeg kunne betale ham tilbage på et andet tidspunkt. Da jeg endelig langt om længe kom ned fra bjerget, var jeg rigtig træt, ked af det og udmattet. Det var en rigtig ubehagelig situation jeg havde sat mig selv i, for det var bestemt ikke rart at fare vild i Kina, på et stormende og regnende bjerg, uden at vide hvor man skulle hen, for så til sidst at konkludere at man ikke engang havde penge til at komme ned. Puha, en forskrækkelse. Det heldigvis hurtigt over fordi Cecilie, Sisse, Haydee og Dennis er rigtig rare mennesker som tog sig godt af mig bagefter. Alt i alt havde jeg nok gået rundt i 3½ time på det bjerg, så udmattelsen gjorde også at jeg var mere tilbøjelig til at blive ked af det. Jeg havde også regnet med at jeg ville tage en masse billeder, men pga. regnen blev det desværre ikke til så mange.

Lørdag aften brugte vi bare på at hygge os sammen. Vi ville egentlig gerne ha været ude at spise, men der var overhoved ingen mad i byen, som vi rigtigt havde lyst til. Vi ville gerne ha spise noget lækkert og lidt europæisk mad, men man kunne kun få kinesisk lige meget hvor man kiggede, så vi besluttede at spise på hotellet i stedet. Det var også udmærket, men stadig kinesisk og den slags mad kan man altså snart få nok af. Vi købte derfor noget frugt og sad på vores hotelværelse og hyggede os imens vi spiste det. Vi gik forholdsvis tidligt i seng, da vi alle sammen var en smule trætte.

Søndag morgen skulle vi heldigvis først op klokken 06:00 og med bussen tilbage til "Hangzhou" klokken 07:20. Jeg var ikke engang specielt træt i mine benmuskler, som jeg eller havde regnet med. Men, det var jo bare dejligt. Jeg sov næsten hele vejen i bussen til "Hangzhou", så jeg var nogenlunde frisk, da vi nåede frem. I "Hangzhou" gik vi lidt rundt og shoppede i et par timer og fik lidt at spise, inden vi skulle med toget tilbage til "Changzhou" klokken 16:00. Det var dejligt at kunne komme hjem til "Changzhou" og slappe af og få vakset sit våde tøj. Det er også anden weekend i træk, at jeg har været udenbys, så det kan da godt blive en smule trættende i længden.

Mandag var det heldigvis helligdag her i Kina, så der kunne jeg sove længe og slappe af, det var skønt. Om eftermiddagen var jeg lige kort med Michael nede i byen og gå lidt rundt. Jeg købte ikke noget, fordi jeg har efterhånden ikke mere plads i min kuffert og der er sikkert mange ting jeg gerne vil købe når jeg kommer til "Beijing". På vej hjem i bussen, så jeg en lille dreng tisse i skraldespanden, det var virkelig ulækkert! Men, sådan er kineserne ofte, ulækre!

Sisse og jeg har valgt at sende en pakke hjem til Danmark, med nogle af vores ting. Vi er bange for at ha alt for meget overvægt i lufthavnen, som vi ikke kan betale os fra. Der er så utrolig mange ting her i Kina, som jeg gerne vil købe, både til mig selv og til andre, så det er rigtig træls, at jeg ikke kan få mere end 28 kg, med hjem i flyveren.Det kan tage op til 2 mdr. at få en pakke sendt hjem til Danmark, så det er jo ikke engang sikkert at de ting jeg sender hjem, kommer før jeg selv gør, men det er der jo ikke noget at gøre ved.