I dag er det helligdag pga. "workersday", så derfor har jeg haft fri fra arbejde. Anna fra børnehaven havde inviteret mig til middag med hendes familie og jeg er netop kommet hjem derfra. Hun har en rigtig sød og gæstfri familie, så jeg følte mig godt tilpas. De kiggede selvfølgelig alle sammen på mig hele tiden, men det gør alle kineserne, så det er jeg efterhånden blevet vant til. Jeg kunne dog ikke lide ret meget af maden, hvilket jeg syntes var lidt træls, fordi jeg følte at det var uhøfligt hvis jeg ikke spise så meget. Derfor spiste jeg noget af maden selvom jeg ikke kunne lidt det, så nu har jeg kvalme. Føj, det var klamt noget af det. Klamt fisk og klamt kød der bare lugtede grimt og var tilberedt på en underlig måde. De blev også hele tiden ved at give mig forskelligt mad som de syntes jeg skulle smagt, så det blev jeg jo lidt nød til at gøre. Jeg sagde dog nej til nogle få ting som f.eks. slange. Jeg havde kastet op hvis jeg havde spist slange, det lugtede simpelthen så ulækkert. Så jeg var rigtig glad da vi endelig var færdig med at spise. Også tog allesammen pludselig hjem, så det var en meget kort familiemiddag der kun varede omkring 2 timer i alt. Men det var da helt klart en oplevelse at se et kinesisk hjem. Udefra lignede det godt nok noget falde færdigt noget, men da man kom indenfor var der pænt og rent. Huset var også ret lille i forhold til hvor mange mennesker der bor der. Anna´s mor og far bor i huset sammen med hendes bror, kone og lille datter. Jeg tror måske også at bedstemoren bor der sammen med dem, men jeg er ikke sikker. De havde ingen stue så vidt jeg lige kunne se, men pga. de mange inviterede gæster havde de opsat en masse borde i nogle rum som nok normalt bliver brugt til noget andet, så det kunne jo godt være de havde stue i en af dem til dagligt.

Ellers har jeg haft en dejlig weekend. Fredag var jeg ude at shoppe med Cecilie og det var super hyggeligt. Vi var ved frisør fordi Cecilie gerne ville klippes. Jeg ville ikke klippes, så jeg havde planer om at vente imens de klippede hende. Men så kom en af frisørerne og viste mig en frisure som han gerne ville lave på mig. Det kostede 50 kina penge, så jeg tænkte at det kunne da være meget sjovt lige at prøve. Men det skulle jeg aldrig ha gjort! Det var simpelthen den mest belastende frisør jeg har oplevet i hele mit liv. Han ville slet ikke lade mig være. Han kyssede mig på kinderne, fortalte at han elskede mig og prøvede hele tiden at joke med mig. Jeg skulle mærke på hans muskler og alt muligt hele tiden. Det var forfærdeligt og var det sket i Danmark havde man troet at det var skjult kamera, så slemt var det virkelig. Der skal jeg aldrig ind igen og den frisure han lavede på mig var heller ikke noget særligt, men det tog selvfølgelig vildt langt tid så han havde god tid til at genere mig imens. Nogle kinesere har altså et helt forskruet forhold til nærkontakt og personlig berøring og han var virkelig en af dem. Ofte giver kineserne ikke engang hinanden hånden når de mødes fordi det er uhygiejnisk og andre gange kan de ikke lade vær med at røre ved ens hud, hår og ansigt. Det er for underligt. Jeg syntes virkelig at ham frisøren opførte sig grimt, fordi jeg sad jo bare der i en sårbar position med vådt hår i en frisør stol og kunne ligesom ikke rigtig slippe væk. Heldigvis holdte han lidt igen med det hele da Cecilie kom og sad ved siden af mig. De havde også klippet Cecilies hår skævt, så det var hun også godt træt af. Men ellers havde mig og Cecilie og hyggelig dag hvor vi fik shoppe en masse ting, det var skønt.

Lørdag skulle vi så ud at spise på den japansk restaurant og efterfølgende i byen, så Michael og jeg gik ned for at bestille et bord om eftermiddagen. Jeg står udenfor i det dejlige vejr og venter på at Michael køber en is da jeg så hører en eller anden råbe "Hello", hvilket mange kinesere tit gør til europæere, så i starten ignorerede jeg det bare. Men så kigger jeg op på den næste etage og hvem tror i der står der og glor på mig - det gør frisøren fra dagen før. Nej!, tænkte jeg bare og håbede på at Michael snart blev færdig med at købe is så vi kunne gå. Frisøren stod og vinkede til mig og ville ha mig til at komme op til ham, men jeg sagde nej og ignorede ham, også gik han heldigvis. Jeg håber aldrig jeg møder ham igen, fordi han er godt nok lidt træls da. Og et eller andet sted er det jo også lidt synd for ham at han ikke selv kender grænsen for hvordan man opføre sig, hvis man gerne vil i kontakt med andre mennesker. Ellers havde jeg en god Lørdag med dejlig middag og god bytur. Bortset fra at hælen på en af mine nyindkøbte stiletter faldt af før jeg overhoved havde gået 200 meter. Skod kvalitet, jeg skal ned og ha mine penge tilbage her en af dagene.

Jeg har forresten også fået penge tilbage af børnehaven for min flybillet, så nu er der lidt at leve på igen. Det er dejligt.