Nu er min praktik her i Kina snart slut. Jeg har min sidste dag i børnehaven på torsdag i næste uge. Det bliver selvfølgelig trist at skulle forlade mine kinesiske kolleger og de søde børn, men på sammen tid glæder jeg mig også utrolig meget til at slippe væk. Jeg føler at jeg har set, gjort og oplevet det jeg skal henne i børnehaven, og er egentlig bare en smule træt af at bruge mine dage på at kede mig, når jeg kunne være ude og opleve Kina. Så er det godt, at der ikke er mange dage tilbage til at Cecilie og jeg rejser til "Beijing". Det glæder jeg mig utrolig meget til.

Lige i øjeblikket er det regntid her i Kina. Derfor regner det næsten hver dag og luftfugtigheden og uudholdelig høj, samtidig med at der sagtens kan være 25-30 grader. Det kan nogle dage være lidt belastende, fordi man hele tiden føler at man går rundt inde i en sky og trækker vand ind i stedet for luft. Jeg håber snart vejret skifter til dejlig solskin i stedet.

I går var jeg på den japanske restaurant sammen med Sisse, Cecilie og Haydee. Haydee havde fødselsdag, så det ville vi selvfølgelig fejre. På den japanske restaurant mødte vi to danskere, fra Århus! Det var lidt vildt, da vi kun har mødt én anden danske i "Changzhou", udover os 11 studerende, der er af sted sammen. De to danskere fra Århus, var næsten lige kommet til "Changzhou" og skulle bo her i 6 måneder. Det fik mig til at tænke på den dag i februar måned, da jeg selv lige var ankommet til Kina. Det var en frygtelig dag og jeg var meget forvirret og ulykkelig over disse drastiske ændringer, og over at intet fungerede som det skulle, eller som det plejede. Da hverken varmt vand, internet eller noget som helst fungerede, kan jeg huske at jeg tænkte: "Sikke et forfærdeligt land, jeg skal bare hjem, jo hurtigere, jo bedre". På trods af disse tanker, har jeg nu opholdt mig i Kina i snart 5 måneder. Jeg fortryder ikke ét sekund, at jeg rejste hertil. Denne rejse har helt sikkert ændret min opfattelse og mit syn på forskellige ting. Jeg er også blevet mere bevist om det pædagogiske arbejde i Danmark, fordi det pædagogiske arbejde i Kina er stik modsat. Jeg har på tæt hold oplevet en meget fremmed kultur, hvilket har været lærerigt for mig, da det har givet mig indsigt i, hvordan et samfund også kan fungere. Jeg har stået næsten 100 % på egne ben, hvilket har været sundt for mig, da jeg har fundet ud af, at jeg er en stærkere person, end jeg selv havde regnet med. Det er utrolig svært at bo i et land, hvor man ikke kan kommunikere med folk, hverken sprogligt eller skriftligt, men jeg har taget alle udfordringerne op og gennemført dem bedst muligt, efter egen mening.

Hele oplevelsen ved at bo i Kina, har givet mig mange ting at tænke over. F.eks. er jeg utrolig lykkelig for, at jeg bor i et dejligt civiliseret land som Danmark, med ytringsfrihed og demokrati. Kina er et meget økonomisk frembrusende land, med en befolkning der slet ikke kan følge med, på mange punkter. Bare en simpel ting som at forstå trafik reglerne, har de utrolig meget besvær med. Hver morgen når jeg tager bussen ser jeg politimænd i hvert eneste lyskryds, der står med deres fløjter og prøver at kontrollere scootere, cykler og bilister. Lige lidt hjælper det nogle gange, da kineserne bare kører som de har lyst til. Ud og ind mellem hinanden og alle andre steder, hvor de lige øjner et smuthul. Det er ofte kaos at se på, og jeg er glad for, at det ikke er mig der er bilist i denne trafik. Det er værste er nu næsten kineserne manglende viden, om resten af verden, da de bliver frarøvet næsten alt information, som regeringen ikke mener, er passende for befolkningen, at vide noget om. De fleste nyhedskanaler viser kun nyheder fra Kina og fremtoner der pludselig en europæisk lignende person på skærmen, handler det for det meste om kendte kineserne eller en hyldest til Kina, fra andre land. Kineserne ved absolut intet om hvad der foregår udenfor landets grænser og ikke den fjerneste ide om hvordan andre lande og samfund fungerer. Kineserne kan ikke engang selv opsøge nyheder, da mange internetsider er blokeret, af den kinesiske regering. Det syntes jeg er utrolig ærgerligt for kineserne. Jeg forstår heller ikke, hvordan man kan som regering kan støtte dette. Hvis regeringen ønsker økonomisk fremgang, som jeg har fornemmelse af at de gør, hvordan skal det så kunne lade sig gøre, hvis befolkningen ikke kan finde inspiration og ideer fra andre lande og samfund?! Det giver ikke helt mening for mig. Nu er jeg godt nok ikke så meget inde i politik og samfund, men jeg kan i hvert fald konkludere, at der er mange ting i det kinesiske samfund der ikke fungere optimalt.

Bare en simpel ting som Kinas kloak og affaldssystemer, er totalt forældede og kan slet ikke følge med den nye og moderne livsstil, der kræver en del mere emballage end tidligere. Affald smides i åbne skraldespande udenfor bygninger og bliver samlet op, af en mand der kører på en scooter/cykel lignede vogn med et åbent lad. Derefter bliver skraldet smidt rundt omkring i store bunker og ligger og lugter i mange dage, fordi der er resurser til at få fjernet alt skraldet hurtigt nok. Det resulterer i en nærmest konstant lugt af råd og mug, mange stedet i byen. Kloakken fungerer heller ikke optimalt, da der altid kommer en grum stank fra undergrunden og hver gang der regner, er der nærmest oversvømmelse i gaderne. Jeg ved ikke om det bare er normalt kinesisk adfærd og bygningsværd, eller om det er fordi Kina ikke kan følge med storbyerne og industrialiseringen. Det er i hvert fald knap så dejligt, at gå rundt og lugte til.