Profile
Blog
Photos
Videos
En ny uge i børnehave er startet og dagen er gået bedre end forventet, da jeg ikke har kedet mig så meget. Jeg har været i gang med at lave et spil der handler om farver, som jeg vil bruge på torsdag, når jeg har ekstra engelsk undervisning med børnene om eftermiddagen. Formålet med spillet er først og fremmest at børnene skal prøve en anden form for engelsk undervisning, end de er vant til. De bliver næsten altid undervist på samme måde og har derfor svært ved at koncentrere sig, især om eftermiddagen. Spillet går ud på at børnene først skal lære en masse farver. Derefter skal de stikke hånden ned i en kasse og trække en farve. Derefter skal de så sige farvens navn og finde en ting i rummet, som har den samme farve. Det er meget simpelt, men alligevel anderledes end de lege de er vant til. Jeg håber det resultere i at børnene ikke tænker på at de bliver undervist, men tænker på at de leger en sjov leg. Den bedste undervisning foregår nemlig hvis man har det sjovt, fordi så lægger man ikke mærke til at man faktisk lære noget samtidig. Jeg håber det lykkes for mig, det kunne være fedt.
Her til aften har jeg været i biografen med Cecilie, Jakob, Thomas og Michael. Vi har set "Pirates 4", dog med kinesiske undertekster. Den biograf vi så filmen i, er den eneste biograf i byen der viser film, hvor skuespillerene taler deres originale sprog. Ellers er filmene i alle andre biografer synkroniseret om til kinesisk. Nogle gange var det lidt svært at følge med, da skuespillerne ofte taler med accent, men jeg forstod da det meste af filmen, så det var udmærket. Kineserne opfører sig lidt underligt når de er i biografen. Hvis der f.eks. er en flot pige i filmen, sidder alle kineserne og siger "Åhh" eller "Wow" første gange hun kommer frem på skærmen. Det var meget sjovt at opleve. Jeg håber der komme flere gode film, så vi kan komme i biografen igen.
- comments