I weekenden har jeg været i Shanghai. Thomas, Jacob, Michael og jeg tog af sted fredag efter arbejde. Da vi kom til Shanghai var der en gammel mand der hjalp os med at tage metroen og finde vores hostel. Han var rigtig god til engelsk, hvilket ikke er normalt for ældre kinesere. Vi tror han var fattig fordi han bad om lidt penge da han havde hjulpet os. Det er ikke normalt, da de fleste kinesere har deres stolthed kær. Det var et godt hostel og vi fik et 4 personers værelse. Det var rart fordi jeg havde frygtet at vi kom til at sove med folk vi ikke kendte, da det ofte er normalt på et hostel.

Thomas har en veninde fra DK der har boet i Shanghai i langt tid fordi hun studere kinesisk hernede, så hende tog vi hen til efter vi havde fået aftensmad. Vi spise i øvrigt 4 personer for ca. 250 danske kroner og vi havde virkelig bestilt mange retter, en 5-7 stykker tror jeg. Thomas veninde er rigtig sød og hun tog os med i byen. Shanghai har nogle ret store natklubber med mange mennesker, men det var super fedt. Thomas og jeg kom først hjem ca. klokken 07:00 om morgenen så derfor sov vi også ret længe om lørdagen. Vi ville ellers gerne ha været tidligt oppe så vi kunne bruge lørdagen på at opleve en masse, men vi kan selvfølgelig bare tage tilbage en anden weekend. Vi har jo mange weekender foran os og det tager kun en time i tog fra Changzhou til Shanghai.

Lørdag tog vi så ud for at se "Pearl Tower" som er et berømt tårn i Shanghai. Det er meget højt. Vi var ikke oppe i det, men det skal vi en anden weekend hvor vejret er bedre så man rigtig kan nyde udsigten over den kæmpe store by.Bagefter "Pearl Tower" tog vi til et stort akvarium hvor vi så en masse fisk. Både store hajer, sæler, skildpadder og mange flotte og sjældne fisk. Det var mest drengenes ide, men det viste sig at være meget spændende. Ellers brugte vi bare dagen på at gå rundt og kigge. Det er jo en kæmpe enorm by og man bliver meget overvældet hele tiden. Om aftenen var vi ude at spise på en japansk restaurant med Thomas veninde og hendes andre danske venner. Det var super hyggelig og maden var simpelthen så lækker. Det var en masse små retter som kokken stod og lavede ved det bord vi sad ved. Det kostede kun 168 kinesiske penge for alt hvad man kunne spise og drikke på en hel aften. Det sted vil jeg gerne tage mor og Kim med hen til når de kommer, hvis jeg altså kan finde det igen. De havde simpelthen det bedste kød jeg nogensinde har smagt tror jeg og man kunne få alt det man havde lyst til. Det var virkelig skønt at få noget godt kød for første gang i 14 dage. Det var også super rart at tale med nogen andre danskere, der kunne fortælle en masse om hvordan tingene i Kina fungere. Det er jo stadig meget nyt for os. Da vi havde spist ville de andre i byen igen, men jeg var alt for træt så en af de andre danskere fulgte mig hjem i taxa. Jeg turde nemlig ikke selv køre med taxa alene. Tænk nu hvis taxa chaufføren intet forstod og satte mig af det forkerte sted eller ville prøve at narre mine penge fra mig. Man ved aldrig når det er i Shanghai.

Om Søndagen tog vi på kinesisk marked og den oplevelse kunne jeg godt ha været for uden. Kineserne gad ikke at lade os være i fred. De kom hele tiden og sagde "Want do you want to buy?", "Come with me to my shop" osv. osv., imens de fulgte efter os over alt hvor vi gik. Det var så belastende! Vi så også nogen fattige mennesker der i regnen og sov uden særlig meget tøj. Det var både klamt og ubehageligt at se på. Jeg tror virkelig de havde dårligt. Jeg fik det helt skidt af at se på det. Jeg havde gået og været træt af at jeg havde fået våde fødder, men pludselig betød det ikke så meget da jeg så hvordan disse mennesker havde det. Der er faktisk mange fattige mennesker i Shanghai og jeg tror ikke der er et "samfund" der hjælper disse mennesker som der er i DK. Nogen af de fattige tigger ved folk, imens andre bare ligger og ser dårlige ud. Fælles for dem alle er at de ligner nogen der er fyldt med de klammeste sygdomme og lidelser. Føj tænker jeg bare! Godt det ikke er mig! Jeg ku selvfølgelig godt give dem penge, men jeg syntes bare det er landets ansvar at hjælpe dem. F.eks. har jeg set at man kan købe rullestole i de store supermarkeder og i DK er det jo normalt at få sådan en af "samfundet". Derfor tror jeg heller ikke at der er nogen der tager ansvar for syge, fattige og handikappede når man endda selv skal købe en rullestol. Det har man da ikke råd til hvis man f.eks. både er fattig og handikappet på en gang.

Men udover søndag har det været en fin weekend i Shanghai. Jeg var dog glad for at komme hjem til Changzhou efter at mit hoved endnu engang var blevet bombet med indtryk og oplevelser. Efter jeg har oplevet Shanghai med 20 millioner mennesker føles Changzhou med 4,5 millioner mennesker som en lille, sikker og behagelig by.