Denne uge startede overraskende godt ud, med en god dag i børnehaven. Om eftermiddagen skulle jeg være i "Grass park", hvor jeg ellers ikke kan lide at være, fordi jeg keder mig og fordi at læren er onde ved børnene. I øjeblikket er der kun en lærer i "Grass park", i stedet for to, så derfor har den ene lærer meget travlt, da hun skal passe børn og lave administrativt arbejde på samme tid. Derfor spurgte jeg selvfølgelig om jeg skulle hjælpe hende med noget. Hun blev glad for at jeg ville hjælpe hende og sammen klistrede vi billeder ind i børnenes mapper. Da vi var færdige med det, blev læren nød til at gå ind i computerrummet for at færdiggøre nogle dokumenter. Det var fint med mig og det endte med at jeg var alene med alle børnene i ca. 30-45 minutter. Det gik overraskende godt og børnene var meget kontakt søgende og sagde hele tiden "Teacher Sara" til mig. Jeg gav dem alle sammen modellervoks at lege med, så de var beskæftiget og de opførte sig slet ikke dårligt, som de nogle gange gør, hvis jeg er alene med dem. Udover at lege modellervoks med dem, fik jeg dem alle sammen på toilettet og ordnet deres tøj. Jeg gjorde alt det som lærerne plejer at gøre og det gik rigtig godt. Det var rart at få bekræftet, at det er muligt for mig, at kommunikere med børnene, på trods af sprog barrieren. Her i den seneste tid, syntes jeg også at lærerne har betragtet mig mere som en kollega og har derfor ladet mig være mere alene med børnene. Jeg ved ikke om det er fordi de har set, at jeg godt kan tage ansvar eller fordi de mener at jeg nu er i stand til at kommunikere med børnene på kinesiske mere end jeg har været før. Lige meget hvad grunden er, er det i hvert fald dejligt. Det betyder nemlig at jeg kan komme tættere på børnenes personlighed, når det er mig der pludselig har ansvaret for dem.

Det at lærerne ser mig som en del af hverdagen, har også gjort at de lægger alle deres hæmninger til side. Det har resulteret i sjove oplevelse, men desværre også nogle dårlige oplevelser. Jeg havde en sjov oplevelse i går da jeg skulle på toilettet i børnehaven. Det er nemlig sådan, at børnehavens vaskemaskine står ude på personale toilettet, og da jeg så skulle på toilet stod rengøringsdamen og var i gang med at vaske. Derfor stod jeg og ventede lidt og tænkte at hun sikkert snart var færdig. Imellem tiden kom en af de andre lærere forbi, da hun også skulle på toilet. Hun spurgte hvorfor jeg stod her og jeg svarede at det var fordi jeg skulle på toilet. Hun kiggede lidt underligt på mig og lukkede døren imens hun forklarede at vi alle sammen var kvinder, så derfor kunne vi godt gå på toilet sammen. Så inden jeg overhovedet havde set mig om sad hun ellers og tissede, lige ved siden af min og rengøringskonen. Jeg blev noget overrasket, fordi jeg syntes at det var en upassende situation. Det skal lige sige at de fleste toiletter i Kina, ikke er som toiletterne i Danmark. Her i Kina skal man sidde på hug, når man skal på toilettet. Det er en ret ukomfortabel stilling og jeg finder det derfor ikke behageligt at skulle benytte disse toiletter i det hele taget og slet ikke sammen med andre, specielt ikke rengøringskoner og kolleger, som man jo egentlig ikke kender særlig godt. Men, jeg ville jo ikke være uhøflig og bede dem om at gå ud, og slet ikke når hende læren lige havde siddet der og tisset foran mig. Så derfor bed jeg i det sure æble og tissede alligevel imens de var der. Jeg ønsker jo heller ikke at fornærme dem, det er jo sikkert bare sådan det foregår i deres kultur. Så slemt var det jo egentlig heller ikke, men det var bare en akavet situation syntes jeg. Nu tør jeg næsten ikke gå på toilet i børnehaven mere af skræk for, at der kommer andre og vil på toilet sammen med mig!

Her på det seneste, har jeg desværre haft en del dårlige oplevelser i de forskellige klasser. Heldigvis ikke oplevelser jeg selv har været en del af, men oplevelser jeg har overværet imellem barn og voksen. Lærerne har nemlig været en del grovere overfor børnene end de plejer, syntes jeg. De bliver lettere sure på børnene og kan finde på at ydmyge dem uden grund. Jeg har oplevet en dreng i "Grass park" blive slået i den bare numse og skubbet gentagende gange af læren, fordi han havde spildt en flaske vand, ud over et stykke stof på gulvet. Det var jo tydeligvis ikke med vilje at han gjorde det. I dag oplevede jeg også min yndlingsdreng i "Cheonggye park" blive skældt groft ud, uden grund. Han sad måske lidt forkert på stolen ifølge lærens mening og derfor skulle han råbes af og slæbes med ind i et andet lokale for at blive skældt yderligere ud. Jeg syntes det var meget groft at tage ham med ind i et andet lokale og mistænkte derfor læren for at slå ham, men da jeg spurgte om hun havde gjort det, sagde hun nej.

Lignede situationer ser jeg ofte, næsten hver dag. I de fleste situationer finder læren en eller anden måde at ydmyge barnet på. Det kan f.eks. være, at skubbe barnet gentagende gange foran de andre børn imens det græder eller lade barnet stå alene et sted, hvor det kan kigge over på de aktiviteter de andre børn laver, uden at kunne deltage. Det er jo en måde at straffe barnet på og sikre at barnet ikke gør det igen. Jeg syntes bare det er forkert, at små børn skal behandles på den måde, da de ikke selv altid kan forstå hvad de har gjort forkert. Nogle gange kan det godt være lidt svært, at skulle være vidne til disse oplevelser, fordi det eneste man kan gøre er at forklare læren, at man ikke syntes det er i orden og hvorfor man ikke syntes det. Det er lærerne jo ofte ligeglade med, fordi både børn og voksne er jo vant til at det fungerer på den måde. Nogle enkle gange bruger lærerne dog meget tid på at forklare mig hvorfor det er i orden, men jeg kan alligevel se i deres øjne at de ikke har det godt med det de gør. De prøver nok bare at overbevise sig selv om, at det er okay. Det er jo heller ikke alle lærere der slår, da der er meget delte meninger om hvorvidt det er i orden at slå børn. Der burde bare være en form for retningslinjer syntes jeg, så både børn og voksne havde noget at gå ud fra. Det kommer der nok også engang i fremtidens Kina, det kan man i hvert fald håbe på.

I morgen er det "Childrens day" i Kina, så derfor kommer forældrene hen i børnehaven om formiddagen. Så skal børnene og forældrene lave dumplings sammen (Kinesisk mad) og spille spil, har min vejleder Angel forklaret mig. Om eftermiddagen har Michael og jeg så fået fri, fordi børnene tager med deres forældre hjem efter frokost, Det glæder jeg mig til. Jeg har dog ikke nogle planer endnu, men det bliver bare dejligt at ha en eftermiddag fri fra børnehaven, hvor man kan gøre hvad man vil.