Så er kufferten pakken, lejligheden er gjort rent og lige i øjeblikket er jeg ovre ved Cecilie. I morgen rejser vi til Beijing sammen, så derfor sover jeg ved hende i nat. Det var helt underligt at forlade lejligheden, fordi det sted, har jo været mit hjem i næsten 5 måneder nu. Jeg havde prøvet at indstille mig på, at jeg skulle forlade lejligheden, men da jeg stod i døren og skulle af sted, bankede hjertet alligevel mere end forventet og hænderne ry...

I går da jeg fik pause henne i børnehaven, sagde vores vejleder Angel til Michael og jeg, at vi havde ferie i næste uge, og at det var vores sidste dag i dag. Det var lidt en overraskelse, da vi først havde regnet med at få ferie på fredag i næste uge. Sådan er det ofte med kineserne, de siger alt ting i sidste sekund. Vi blev selvfølgelig glade, men også lidt stressede, da vi pludselig skulle skynde os ud, at købe slik til børnene og gaver til lær...

I morges da Michael og jeg tog bussen på arbejde, så vi et trafikuheld, af den mere alvorlige slags. Vi har ofte set biler der er kørt op i hinanden og lign., men aldrig noget som dette. Der lå en dame på vejen og blødte ud af hovedet, fordi hun var blevet ramt af en bil, imens hun kørte på scooter. Politiet var kommet frem til stedet og der stod selvfølgelig også en masse mennesker og kiggede på ulykken. Vi kiggede også selv en del inde fra bussen,...

Nu er min praktik her i Kina snart slut. Jeg har min sidste dag i børnehaven på torsdag i næste uge. Det bliver selvfølgelig trist at skulle forlade mine kinesiske kolleger og de søde børn, men på sammen tid glæder jeg mig også utrolig meget til at slippe væk. Jeg føler at jeg har set, gjort og oplevet det jeg skal henne i børnehaven, og er egentlig bare en smule træt af at bruge mine dage på at kede mig, når jeg kunne være ude og opleve Kina. S...

Man skal aldrig give kineserne en lillefinger, for så tager de hele armen og hovedet med, hvis de kan komme til det! Lige for tiden er de virkelig belastende og kan ikke forstå et "nej". Jeg havde selvfølgelig skrevet en sms til David (Ham kineseren jeg havde mødt på "Det gule bjerg"), for at sige tak for hjælpen og for at få hans bankoplysninger, så jeg kunne overføre de penge jeg havde lånt af ham. Han ville dog ikke have nogle p...