Profile
Blog
Photos
Videos
I børnehaven er der 3 klasser hvor der hele tiden er 2 pædagoger. Jeg kan rigtig godt li at være i 2 af klasserne hvor både børn og pædagoger er søde. I den sidste klassen kan jeg ikke lide at være fordi den ene af pædagogerne er rigtig sur og ond ved børnene og de må slet ingenting. I den klasse skal børnene hele tiden lære at gå på række og stå på række. Lidt ligesom om de er soldater. Hvis et barn laver fejl bliver pædagogen rigtig sur og hiver fat i barnet og råber af det. Det syntes jeg er rigtig synd. Det er det sammen når de sidder i klasseværelset. Hvis de ikke sidder pænt på skolen kommer den sure pædagog og sparker til stolen. Stakkels små børn. Børnene er omkring 3-5 så de forstår sikkert ikke hvorfor hun er så sur. Det er også ret kedeligt for mig at være i den klasse fordi børnene ikke må sige noget eller gøre noget, de skal bare sidde stille og holde mund og det betyder at jeg slet ikke kommer i kontakt med børnene. Jeg sidder bare og kigger og keder mig, ligesom børnene.
I dag da jeg kom hen i børnehaven havde en af de søde pædagoger købt æbler, 2 bluser og nogen piller mod min sygdom til mig. Det var rigtig pænt af hende og da jeg ville give hende penge for tøjet ville hun ikke ha nogen. Hun sagde at var vi venner så derfor måtte jeg få dem. Hun syntes at jeg går i for koldt tøj, så derfor ville hun give mig varme bluser. Det havde hun nu ikke behøvet, men det var rigtig sødt og jeg blev glad. Efter arbejde tog hun Michael og jeg med hen i at købe ind i et supermarked hvor de havde dansk smør og ost. Vi blev rigtig glade da vi så det, fordi de andre supermarkeder har de kun haft ost og smør der ikke smagte af noget. Pga. af min sygdom kan jeg intet smage lige i øjeblikket, så jeg glæder mig rigtig meget til jeg bliver rask så jeg kan smage dejlig smør og ost.
Da jeg var henne i børnehaven i dag drak jeg sådan noget te som de kommer i et glas og hælder varmt vand på, altså uden nogen tepose. Det smagte ikke rigtig af noget, men lige pludselig blev jeg meget meget døsig og kunne næsten ikke holde mig vågen selvom jeg stod op og gik rundt. Jeg ved ikke helt hvad der er for en slags te, men det kan vidst ikke være almindelig te når de har sådan en bivirkning, så det skal jeg aldrig drikke igen.
Hernede er det rigtig billigt at køre med bussen. Det koster kun 50 øre når man har et buskort som vi har. Vi tager bussen hen til børnehaven hverdag og det tager cirka 20 minutter alt afhængig ag trafikken. Der kører ikke så mange biler som man skulle tro, men det er fordi at de alle sammen køre på eldrevne scootere og dem er der til gengæld rigtig rigtig mange af. De køre ind og ud mellem hinanden og over for rødt lys og alt muligt, man forstår ikke at de tør.
I dag har vi endelig fået lavet vores varme vand og det simpelthen bare så dejligt at man endelig kan få et langt og varmt bad uden at fryse bagefter. Så vi er rigtig glade i dag. Det er også blevet en del varmere i vejret. I dag har det været rigtig varmt, 18 grader. Det vil regne de næste dage siger pædagogerne i børnehaven, det er lidt træls når det ellers lige er ved at blive så godt vejr. Det er stadig koldt i lejligheden, men hvis man åbner vinduerne kommer den varme luft ind så der er knap så koldt i stuen.
- comments
KIrsten Sørensen Hej Sara Får du vores mails via bloggen? Kram fra os alle