Jeg har netop fået et par rugbrøds madder for første gang i en måned og det er nok et af de mest mættende måltid jeg endnu har fået hernede. Jeg har nemlig været med Cecilie i en forretning der hedder "Metro" hvor man som det eneste sted kan købe rugbrød. Det koster godt nok også 25 kinesiske penge for 9 skriver, så det er sindssygt dyrt, men alle pengene værd når man har gået og hungret efter rugbrød i flere måneder! I "Metro" kan man købe mange forskellige varer der er importeret fra udlandet, så det er skønt at komme i en butik hvor man kan genkende varemærkerne. Det er godt nok lidt dyrt, men det betyder ingenting i forhold til den glæde man får ved at kunne spise mad man kender og kan li.

I dag i børnehaven har jeg prøvet at spørge den sure om hvorfor hun er ondt ved børnene, men hun forstod slet ikke hvad jeg sagde. Normalt er der to lærer i hver klasse, men i dag var den sure lære alene, så jeg kunne ikke engang få hjælp til oversættelse fra den anden lærer. Det var lidt træls, fordi jeg vil gerne forklare hende at man godt kan fortælle børn at de har gjort noget forkert uden at slå dem. I dag har Michael og jeg haft kinesisk undervisning og jeg føler at jeg efterhånden kan sige en del sætninger. Problemet er bare at når jeg kommer ud blandt de kinesiske folk tør jeg ikke sige noget alligevel. Jeg er bange for at udtale det forkert så de ikke forstår mig. Det ville være pinligt og flovt. Jeg håber jeg bliver lidt mere selvsikker, så jeg kan prøve at begå mig i hverdagen med kinesiske sætninger. Efter vi havde haft kinesisk undervisning spurgte jeg min vejleder om fri når min mor og Kim kommer. Hun lød positiv, så jeg håber godt nok at jeg kan få fri. Der kommer også nogle kinesiske helligdage her i starten af april, det bliver skønt at få lidt fri fra børnehaven. Jeg har ikke noget imod at være i børnehaven, men jeg vil hellere rundt og opleve det kinesiske land.