ONSDAG DEN 14. NOVEMBER - LØRDAG DEN 17. NOVEMBER

ONSDAG DEN 14. NOVEMBER - PANCAKE ROCKS & FOX RIVER TRACK

Globale Village backpackers, hvor vi havde overnattet, var afrikansk/asiatisk udsmykket med alverdens malerier, masker, skulpturer, tæpper og sjove små dekorationer overalt. Alt var malet i farvestrålende farver, selv dørkarme og vandrør! Vi boede i et 6-mands dorm med tyrkise køjesenge og afrikanske malerier på væggene. Det var ret specielt, men vi elskede det!

Brian var en sovetryne og skulle hives ud af sengen, selvom vi havde sovet helt til klokken otte, hvilket var meget længere end de andre dage. Efter morgenmaden fik vi pakket alt vores grej sammen i den dejlige Sunny bil og kørte mod New World hvor vi handlede ind til de næste par dage. Derefter gik jagten ind for at finde skiundertøj, da vi snart skulle ud at fjolle rundt på en gletscher. Da det var fundet og indkøbt brugte vi cirka fem minutter på at gå ned ad hovedgaden i Greymouth og indså, at fem minutter var rigelig tid til at se den by.

Derefter kørte vi lidt nordpå, igennem det smukkeste landskab med havet og klipper på den ene side og floder og bjerge på den anden. Efter en halv times tid nåede vi til Pancake Rocks og Blowholes og gik en lille tur for at komme ud til pancake rocks, som er store klippeformationer, som ser ud som om de er stablede. Forskere har indtil videre ikke fundet ud af, præcis hvordan klipperne er blevet formet således, så indtil videre må man bare nyde synet og undre sig. Helt ude ved spidsen bliver vandet kastet ind mod klipperne og skyder højt op i luften. Det er tydeligt at se at vandet i mange mange år har 'gnavet' sig ind i klipperne, som flere steder står på 'stolper', fordi vandet er trængt ind under klipperne. Takket være ejeren af hostellet vi boede på, var vi kommet derud tids nok til at se hele scenariet spille sig ud, imens tidevandet kommer ind. Det er også her man kan se det kæmpe hul (blowhole) skyde vand op i en stor sky, hvilket er et ret fantastisk syn.

Efter at have set de sidste tidevandsbølger komme ind, gik vi tilbage til bilen og kørte et stykke længere nordpå, for at finde 'fox river track', som vi havde læst om imens vi planlagde turen. Det er en gåtur, hvor man har mulighed for at komme ind i en grotte for enden af turen. Vi lavede et par sandwich, pakkede rygsækken og gik afsted. Turen starter stille og roligt ud på et marklignende område og fortsætter ind i en skov, hvor vi går et stykke tid indtil stien ender. Det eneste vi ser, er en orange markering og vi læste inden vi startede tracket, at de orange markeringer, markerer hvor du skal krydse floden. Floden er i øjeblikket ikke eksisterende og vi prøver derfor bare at krydse over på den anden side, hvor vi ikke ser noget der minder om en sti. Vi prøver først at gå i hver vores retning og ender med at stå at råbe til hinanden, inde midt i en skov, at vi ikke kan finde nogen sti. Tilbage på den udtørrede flod, finder Brian en ny orange markering og vi prøver at følge den og HURRA det viste sig at være den rigtige vej! Efter et stykke tid i skoven og vandring i udtørrede floder, når vi lige at få nævnt at det er ret heldigt at der ikke er noget vand i floderne, for det havde ikke været sjovt at krydse dem. Herefter drejer tracket så ud på et stort område, hvor der løber en stor flod og ja, vi skal over på den anden side… Sko og strømper bliver taget af og vi begiver os ud i det iskolde vand og gør et ihærdigt arbejde ud af ikke at falde på alle stenene på bunden. Vi klarede det og tager strømper og sko på igen og er ret lykkelige over at have overstået den del, hvorefter vi opdager at vi befinder os på en stor ø og ja, der er endnu en flod der skal krydses. Hele proceduren gentager sig og turen fortsætter.

Vi går et stykke tid i skoven og så bliver det først rigtig sjovt når, vi skal til at krydse små vandløb højt oppe, væltede træer, rødder fra træerne udgør trappetrin og hver eneste sten på 'stien' er dækket af mos og er derfor virkelig glatte. Vi morer os i stor stil og jubler over at kunne kravle, klatre, hoppe og springe igennem og over alle forhindringerne. Senere går det op for os, at alt det vi lige har kæmpet os igennem, var ingenting. Nu er stien ikke eksisterende og er i stedet erstattet af kæmpe sten som ligger i et stort virvar (selvfølgelig fyldt med mos) og vi må klatre i et kvarter for at komme til toppen, hvor vi endelig ser en kæmpe udhæng, som udgør indgangen til grotten.

Grotten blev opdaget i 1900 af en lokal farmer, der var på jagt efter et undsluppet får, hvor han så et hul i klippevæggen. Der er mulighed for at komme cirka 200 meter ind i grotten og Brian gør sig klar med pandelygte, imens jeg bereder mig med et kamera. Vi følger en lille sti mod grottens indgang og bruger den næste time på at udforske grotten og finder et passende sted at spise vores sandwich, midt i grotten. Vi begiver os ud igen og går hele vejen tilbage igen. Da vi når bilen er klokken ved at være fire og inden vi kører mod Franz Josef som er næste stop, beslutter vi os for at stoppe i den næste by og købe en is, som vi syntes var velfortjent!

Herefter kører vi cirka to timer mod Franz Josef og vi kan se at landskabet ændrer sig igen og bakkerne bliver til bjerge. Vi ankommer til Franz Josef lidt i otte og finder vores hostel (Chateau Franz) som vi har ringet til i forvejen. Her bliver vi igen anset for at være et par, og derfor spørger manden i receptionen om han ikke skal opgradere os til et værelse med to senge i stedet for otte, for den samme pris. Vi skynder os at sige jo tak og får slæbt alle vores ting ind. Hostellet har ligesom de andre steder helt sin egen stil og det her bærer præg af, at ligge tæt på en gletscher. Der er sauna til dem der kommer kolde ned fra vandretur på gletscheren og en brændeovn, hvor alle har stillet deres våde sko og overtøj. Derudover er der benyttet gamle ting overalt som udsmykning. Som ben til bordene er der brugt gamle symaskine'bunde' og i køkkenet står en kæmpe gammel vægt fra en slagterbutik. Igen er de her glade for farver, så det hele er malet i farvestrålende nuancer.

TORSDAG DEN 15. NOVEMBER - SKYDIVING

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Denne her dag var den vildeste, sejeste, mest grænseoverskridende og helt igennem fantastiske dag vi nogensinde har oplevet! Dagen startede i skydiving centeret kl. 7.45, hvor vi betalte og en af guiderne forsøgte at skræmme os med skrækhistorier(god start)! Vi blev kørt til drop of zonen sammen med et par og to andre fyre. Flere af dem havde booket turen til dagen før, men det var blevet aflyst på grund af dårligt vejr, så vi var lykkelige for, at der ikke var en sky på himlen da vi startede. Skyerne kommer forholdsvist hurtigt i området, da dampen fra træerne på bjergene danner et tæt skydække, så allerede da vi var kommet til drop of zonen var der kommet et par skyer.

Her blev vi præsenteret for vores tandemmakker og vores kameramand. Min tandemmakker hed Lee, havde sprunget over 3500 spring og var den rareste mand jeg længe har mødt (udover min far selvfølgelig, som er den bedste i hele verden!). Brians makker var en kvinde som havde arbejdet som skydiving instruktør i over 13 år. Herfra gik det meget stærkt og i løbet af den næste halve time havde vi fået dragt, udstyr, hjelm, handsker og instruktioner på plads og det var tid til at lave det første "interview". Vi havde valgt at have en kameramand der tog billeder og lavede en video af hele turen. Den første del af videoen blev indledt med et interview inden vi går ind i flyveren.

Vi er tre der skal springe fra 5,5 kilometers højde og vi bliver sammen med tre tandemmakkere, to kameramænd og en pilot mast ind i et meget lille fly. Vi sidder imellem vores tandemsmakkeres ben, så vi er klar til at blive spændt fast til dem når vi kommer længere op. Da vi alle er inde går turen opad i 20 smukke minutter, for sjældent har vi set noget så smukt! Vi havde udsigt over bjergkæden med New Zealands højeste bjerg Mt.Cook og Franz Josef gletscheren og på den modsatte side kunne vi se kysten og områdets floder og søer. Imens vi flyver bliver der igen stukket et kamera i hovedet af os og del 2 af interviewet bliver indledt. Da vi når 16000 fods højde får vi iltmasker på og bliver bedt om at tage hjelm og handsker på og på samme tid bliver vi spændt fast til vores makker(hvilket er meget betryggende!). På det her tidspunkt kan man godt begynde at mærke sommerfuglene i maven!

Da der er 30 sekunder til, bliver iltmasken fjernet og vi tager vores briller på og døren bliver åbnet!!!! Da jeg er den første der skal springe, sidder jeg lige ved siden af døren og har mulighed for at se ned. Herefter hopper min kameramænd ud og sætter sig under vingen på flyveren og filmer og tager billeder. Jeg bliver bedt om at svinge benene ud og sætte dem på et lille trin og 2 sekunder efter er jeg på vej ud over kanten!! Jeg henviser til både video og billeder så i kan se både Brians og min reaktion da vi falder ud over kanten! Det var uden tvivl den mest skræmmende og mest fantastiske følelse jeg nogensinde har prøvet og det kan slet ikke beskrives hvor vildt det er at falde med så stor hastighed mod jorden. Det føles nærmere som at flyve frem for at falde, fordi man er så langt væk fra jorden og efter 75 sekunder bliver faldskærmen udløst og jeg svæver rundt over jorden de næste 5-6 minutter med det største smil! Landingen foregår ganske roligt og det eneste jeg tænker da jeg kommer ned er, at jeg ville ønske jeg kunne gøre det to gange!

Vi kan først hente billeder og video to timer efter, så vi prøver at få ventetiden til at gå så hurtigt som muligt ved at tage ind og se New Zeland's mest sjældne kiwi, som der kun er 325 tilbage af i hele landet. Da kiwier er meget sky, er der lavet et stort rum som får dem til at tro at de er i skoven. Det er fyldt med træer, planter og fuglelyde. Herinde ser en voksen kiwi og tre små unger og vi er næsten ved at gå til over at vi ikke må røre dem. De er så søde!

Herefter spiser vi frokost og henter derefter vores billeder. Resten af dagen bruger vi i Franz Josef hot pools, som er kunstigt lavede udendørs pools omringet af regnskov og overdækket med canvas. Da vi har skiftet til badetøj og går udenfor til pools 'ene regner det, hvilket kun gør det endnu bedre at vælte ned i 40 grader varmt vand. Der er alt for dejligt i det varme vand og da vi efter flere timer er fuldstændig rynkede og sultne er vi nødt til at gå op.

Til aftensmad er der gratis suppe på hostellet og derefter arrangerer vi den helt store ringenes herre video aften på vores værelse! Alt i alt den perfekte dag!

FREDAG DEN 16. NOVEMBER - GLACIER WALK

I dag tjekker vi ud fra hostellet og kører i 20 minutter mod Fox gletscher, som vi skal tilbringe dagen med at gå rundt på. Vi tjekker ind og får udleveret alt udstyr og bliver sikkerhedsbriefet omkring turen. Herefter kører vi til gletscheren, hvor vi på vejen ser to skilte som beskriver hvor gletscheren var i 1750 og 1960, hvilket giver en ide om, hvor meget gletscheren smelter. Engang nåede gletscheren helt ud til kysten og i dag er den flere kilometer inde i landet og den smelter stadig cirka fire centimeter hver eneste dag.

Vi startede turen med en fantastik gåtur igennem den meget tætte og frodige regnskov der er omkring gletscheren. Der regner cirka 200 dage om året i området, hvilket har skabt den meget flotte regnskov. På vejen op ad bjerget fortæller vores guide på kun 23 år omkring planter, alger, dyreliv, Māori historier og gletscheren og vi er dybt imponerede over hvor professionel han er og hvor stor viden han har omkring hele området. Han fortæller os senere at det har taget ham 18 måneder at blive uddannet til guide på gletscheren, selvom han var uddannet guide før han kom dertil. Da vi når kanten af gletscheren er det på med vores fine pigsko, som gerne skal holde os solidt plantet på jorden og derefter går turen ud på isen. Det første stykke af gletscheren er der, hvor også halvdagsturene kommer og her bliver der hver eneste dag udhugget trin, så selv ældre mennesker har muligheden for at komme op at gå på gletscheren. De er nødt til at lave trin hver eneste dag, fordi isen ændrer sig så meget, at de ellers ville være væk efter et par dage. Isen bevæger sig 4-5 meter pr. dag. Derfor har hver guide 2-3 "trappevagter" om ugen og som vores guide fortæller os, hvis det var mere, ville de ødelægge deres kroppe, da det foregår med en stor økse og håndkræft.

Det er en ret surrealistisk oplevelse at gå rundt i et is landskab omringet af regnskov, især fordi vi få dage tidligere befandt os i et kæmpe sand landskab. Vi bevæger os opad på isen og gør det første stop ved et stor hul, som mange små vandløb har skabt. Her får vi mulighed for at gå ned og under isen kan man høre, hvad der lyder som en stor flod, løbe under isen. Herefter bevæger vi os videre og vores guide bruger hele tiden sin økse til at lave fodtrin til os, for at sikre at vi ikke vælter ned i dybe vandhuller eller kløfter i isen. Efter noget tid stopper vi for at spise frokost og vores guide hiver et telt frem som vi alle sammen tager over hovedet og trækker ned og sætter os på. Der sad vi så, i et lille orange telt, midt på en gletscher i New Zealand med 10 fremmede mennesker og spiste frokost. Da det havde regnet siden vi startede, var vi alle allerede meget kolde og våde og var glade for endelig at være i ly for regnen.

Efter frokosten bevægede vi os endnu længere op ad gletscheren til nogle meget høje dybe sprækker i isen, hvor vi fik lov til at gå ind i en lang smal gang og stå inde i gletscheren. Derinde var isen helt lyseblå, fordi isen er meget tættere og har ikke så mange luftbobler som andre steder. Da vi alle var ude igen bevægede vi os imod et stort vandfald på den ene side, hvor vi havde den bedste udsigt til de store sprækker i isen. De bliver skabt når gletscheren ændrer retning og bliver presset i den ene side.

Inden turen gik ned ad igen, fik alle lov til at posere med vores guides økse. Mine fingre og krop for den sags skyld var på det her tidspunkt ikke brugbar fordi vi snart havde været på isen i seks timer. Derfor var jeg lykkelig da turen gik ned og væk fra isen! Da vi gik ned ad begyndte solen at trænge igennem skyerne og lyste ned på regnskoven og alle vandfaldende omkring gletscheren. Det var den perfekte måde at slutte gletscher vandringen af på.

Da vi var kommet tilbage, leverede vi alt vores udstyr tilbage. Derefter skiftede vi til tørt tøj og fik en velfortjent varm kakao inden vi kørte videre til Wanaka med varmen skruet helt op i bilen.

LØRDAG DEN 17. NOVEMBER - REGNVEJRSDAG

Da det var helt overskyet og regnfuldt i Wanaka, besluttede vi os for at køre til Queenstown med det samme. Vi kørte i to timer igennem det smukkeste landskab og ankommer til Queenstown's snedækkede bjergtoppe, blå floder og grønne omgivelser. Vi finder et hostel helt nede ved søen og går derefter på en gåtur i byen og vi finder hurtigt ud af, at byen vælter i souvenirs butikker og det bliver vi jo nødt til at udnytte! Herefter kører vi på opdagelse får at finde en af ringenes herre lokationerne og vi tror vi finder det, smukt er det i hvert fald og vi spiser vores frokost med udsigt over en flod, bjerge og smuk natur. Om aftenen går vi de fem minutter fra hostellet ind til byen for at prøve den kendte 'Ferg Burger' og skynder os hjem til hostellet og spiser indtil vi knap nok kan bevæge os! Vi har nydt en afslappende dag efter nogle travle adventure dage og bruger resten af aftenen på værelset, hvor en af vores 'roommates' spiller guitar det meste af aftenen. Bedre bliver det ikke!