Hvad er det mon, man ikke må sige i Japan? Læs videre, og find ud af det! Men lad os starte med begyndelisen: I mandags den 26. September 2011 var dagen, hvor vi tog en flyvetur fra Sydkorea til Japan! Ikke dårligt, selvom jeg (Mika) allerede savner Sydkorea, fordi det var så godt. Vi stod tidligt op klokken 6 og tog metroen til lufthavnen Seoul Gimpo. På metrostationen i lufthavnen var der så dårligt skiltet, at man blev helt i tvivl, om man var i en lufthavn. Da vi gik ud af toget, stod der kun skilte til andre stationer. Når man har taget metroen til en lufthavn i udkanten af byen, så skal man højst sandsynligt flyve og ikke videre med metroen! De fatter ikke rigtigt at skilte i Seoul desværre, men vi fandt heldigvis ud af det, og der var også tid til lige at få en hurtig morgenmad i lufthavnen, hvor vi i øvrigt en halv time før afgang mødte de første danskere på vores 4-ugers rejse i Sydkorea. De var vidst på forretningsrejse. For en gangs skyld var vores fly helt vild nice, som de unge siger. Vi fløj med Asiana Airlines i en airbus, hvori vi havde virkelig meget benplads, og nå ja, så var der en skærm i nakkestøtterne, så jeg (Mika) fik lige set "Pirates 4" på vejen til Tokyo samt spillet et computerspil. Servicen var også klasse! Vi fik et udmærket fly-måltid, og man kunne hele tiden få gratis vand, te eller kaffe, så det var en rar tur!

Så landede vi ellers i Tokyo Haneda Lufthavn. Vi fik hævet nogle "denarer"/yen i en hæveautomat i lufthavnen og så gik turen ellers ud i det vildeste offentlige togsystem i mands minde! Der er mange forskellige firmaer, der har hver deres tog, så der er måske fire forskellige tog, der går til hver station! Ret forvirrende egentlig, men det må være fordi, at der er så mange mennesker, der hele tiden skal med toget. Uden de store problemer ankom vi til vores hostel i det nordøstlige Tokyo. Alt var fryd og gammen, vi havde reserveret værelse og så videre, men så viser det sig selvfølgelig, at vi har fået reserveret til den 26. oktober og ikke september. Mega fedt! Det var ikke en super behagelig overraskelse, men den slags fejl sker bare, når man hele tiden er på farten. Det endte med, at vi måtte af med en del flere penge (øv), men så fik vi også vores helt eget værelse på den anden side af gaden, hvor vi nærmest har en hel lejlighed med bruser, wc og køkken stort set for os selv. Der er kun en englænder, som arbejder på stedet, men han har også sit eget værelse. Så efter at have kommet fra en sovesal med 10 senge og lidt plads, så er det nu også meget rart at have sit eget rolige sted.

Nissan, Mitsubishi, Toyota, Lexus, Suzuki, Mazda, Daihatsu, Isuzu, Subaru og Honda! Det er de bilnavne, jeg umiddelbart kender fra Japan! Vi har set dem alle sammen køre rundt på gaden, og så lige ind i mellem ser man en Mercedes. Ja, Japan er centrum for mange forretninger rundt om i verden blandt andet bilbranchen, men også teknologisk med firmaer som Sony, Fujitsu, Toshiba samt Canon og Nikon er fra Japan, så det er i den grad teknologiens højborg, vi er landet i! Første dag brugte vi på at finde os til rette. Her fandt jeg (Mika) overraskende ud af, at de kører i venstre side i Japan. Det var der ikke nogen, der havde fortalt mig! Vi tog ned i den lokale købmand og fandt desværre ud af, at priserne er væsentligt højere end i Sydkorea. Så vi lavede selv en forholdsvis billig aftensmad bestående af en bøf hver og nogle nudler samt rosin-toast med ost. Ja, det er skam ikke ringe! Så vi skal virkelig overveje, hvad vi bruger vores penge på, for det kan hurtigt blive rigtigt dyrt, og det er der ingen af os, der ønsker.

Tirsdag dag oprandt! Vejret var i dag heldigvis meget bedre. 25 grader og solskin, hvilket er en dejlig temperatur: Hverken for koldt eller for varmt. Vi valgte at tage os en obligatorisk gåtur (vi går meget rundt i Tokyo, for det er billigt, hyggeligt, og så ser man byen på en helt anden måde), som først gik ned til Ueno park, hvor vi så et par "shrines", som er et lille buddhistisk tempel, hvor man tilbeder, men vi nøjedes med at se på. Den japanske park var meget flot, og til vores overraskelse stødte vi ind i et par gademusikanter, der spillede på marimba. De var virkelig talentfulde, og folk stoppede op for at høre deres virtuose fortolkninger af klassikere samt deres egen musik. Herefter gik vi videre imod vores egentlige mål, nemlig nationalmuseet. Vi gav 400 yen (28kr) for at komme ind med studenterrabat, for vi er vel lidt studerende, ikke sandt!? Det mest interessante ved museet var i den grad militærhistorien. Japans ældgamle samurai-kultur er bare fascinerende, og især deres tachi- og katana-sværd, der kan hugge et menneske over på ét hak, er for fede. De er faktisk utroligt komplicerede konstrueret, fandt vi ud af. Og hver lille del af sværdet har et navn.

Efter en omgang bananmadder med brød drønede vi videre til Asakusa, som er et gammelt, traditionelt område i Tokyo, som er ganske hyggeligt og charmerende. I Asakusa ligger Senso-Ji tempel, der er karakteriseret ved dets utroligt høje og prangende tag (der kommer billeder) plus, at det er det ældste tempel i Tokyo, da det stammer helt tilbage fra 600-tallet. Da vi kom blev vi overraskede over, at der var fri entre, så det udnyttede vi, men der var mange mere eller mindre troende buddhister, der smed en skilling eller flere for at vise deres respekt. Desuden var der opstillet mange beholdere rundt om og i templet, som indeholdt pinde med japanske tal på. Så skulle man ryste beholderen forsigtigt, tage en pind op, huske nummeret og trække en tilsvarende skuffe ud. Heri lå så et papir med en forudsigelse af ens liv. Min (Mika) var heldigvis god (det er de ikke alle sammen), så det lover da godt for fremtiden, og så har jeg et minde.

Herefter gik turen over mod Asahi bryggeri, som måske er Japans største ølproducent. Man kunne ikke komme ind desværre, men bygningen var flot formet. Et stykke fra Asahi bryggeri rejste der sig et massivt tårn, et arkitektonisk vidunder af en anden verden: Tokyo Sky Tree! Det endnu uindviede tårn måler intet mindre end 634 meter, hvilket gør det til den anden højeste bygning i verden. Man fatter slet ikke, hvor højt det er, men som en magnet blev vi tiltrukket af bygningen, som vi desværre ikke kunne komme op i endnu. Vi gættede først på, at bygningen var et sted mellem 180 og 250 meter, fordi vi aldrig havde hørt om den, men vi blev meget klogere, gjorde vi! Endnu engang lavede vi en omgang billig bøf og nudler til aftensmad. Ikke ringe!

Onsdag startede ud med en omgang hjemmelavet spejlæg på brød (så hjemmelavet som det kan blive på et hostel i Japan). Ikke dårlig start på dagen! Vi kom lidt sent ud af døren den dag - klokken var måske 13.30 - men vi havde heller ikke så mange planer for dagen, så det gjorde absolut intet. Vi startede med at gå en halv time ned til Ueno station, hvor vi fik indløst vores Japan Railways billetter, som giver os fri transport i Japan fra d. 8. oktober og en uge frem. Passet har vi købt hjemmefra, fordi transport er ekstremt dyrt i Japan. Da vi fik passet, stod der til vores overraskelse, at vi var i år 23. Ikke 2023 eller noget i den stil, bare år 23? Det viser sig så, at de ud over den gregorianske kalender også har en japansk af slagsen, hvor man regner tilbage til, hvornår den nuværende japanske konge blev kronet. Så derfor er året simpelthen 23, og det er desuden kaninens år! Næste år er dragens år, det synes jeg (Mika) er lidt federe, men okay, kaniner er da også meget flinke på bunden. Herefter gik vi mod dagens egentlige mål: Nemlig (og hold nu godt fast) Akihabara Electric Town, der er et kæmpemæssigt område for al elektronik. Måske det største i verden. Der er alt fra kameraer, computere, telefoner til det fedeste udvalg af såkaldte gadgets. Kunne jeg friste med et Full HD videokamera med indbygget projektor og stereo? Eller skulle det være en usb-projekter, som lige kan stikkes ind i computeren eller mobilen, så vennerne kan se med? Hvem gider da at kigge på sådan en lille skærm!? Hvad med et stilfuldt 3D + LED-fjernsyn med indbygget internet? Kunne du godt tænke dig den nyeste Iphone, eller hvad med et kæmpe objektiv til dit kamera, eller vil du bare gerne have et lommekamera med Full HD-optagelse og 18 megapixel? Kort sagt er der ALT, hvad det teknologiske hjerte begærer i Akihabara! Det er et stort mekka af elektronik i virkeligheden. Vi fik en meget spændende snak med en japansk sælger om elektronik i Japan. Jeg (Mika) ville gerne vide, om Canon eller Nikon er størst, fordi det ofte er de to mærker, der duellerer om kunderne i Danmark. Det viste sig, at Canon slår Nikon med flere længder i Japan (jeg har selv et Canon). Hele 70 procents salg af kameraer står Canon for, mens Nikon kun sælger 15 procent, og så er der andre mærker som Sony, der står for de sidste 15 procent.

Ud over elektronik er Akihabara også præget af steder, hvor man kan spille på spillemaskiner, som japanerne elsker, og så er der også meget manga i området. Der var også anderledes manga, der blev fremstillet til vores store overraskelse: Nemlig en slags porno-manga med tegnede letpåklædte damer. Meget underlig tendens, og meget underligt, at de skilter så tydeligt med det på gaden, især når man tænker på, at det er Japan, vi er i. Et land hvor ære igennem tiden har betydet ALT! Men en interessant observation var det da.

Om aftenen tog vi lige et smut forbi bager Andersen (ja, du hørte rigtigt!). En japansk bager, der var i Danmark, har skabt en ganske succesfuld kæde af bagerier i Tokyo under navnet Andersen. De ansatte går rundt med kokkehuer med danske flag, og i deres sortiment kan man blandt andet få noget af mærket: Hygge. Blandt andet Hygge Strawberry Jam. Her købte vi noget lækkert og faktisk ret billigt brød, inden vi drog videre hjemad. Her stod den på hygge på vores hostel, hvor jeg (Mika) fik snakket tysk med to tyskere, der skulle til at studere design i Japan, og Nicolaj sludrede med en nigerianer, der har boet i Japan i 8 år. Desuden stødte vi også ind i en af de ansatte fra vores hostel, som viste sig at stamme fra Danmark, nærmere betegnet Viborg! Han er uddannet fotograf og har ind imellem udstillinger, mens han i øjeblikket arbejder på deltid på vores hostel. Det var sjovt at snakke dansk med en anden end sin rejsepartner. Tænk sig, at en anden kan forstå dansk!?

Efter onsdag kommer torsdag, som kommer før fredag! Det blev dagen, hvor vi startede ud med at besøge en byzantinsk, ortodoks kirke ved navn Nicholai-do: En meget flot kirke der blev stiftet af russeren skt. Nicholai Kasatkin i slutningen af 1800-tallet. Det var egentligt bare et sjovt smut på vejen til vores egentlige mål, men kirkens indretning viste sig faktisk at være pompøs på en simpel, rå russisk måde, så det var værd at tage med! Efter vores afbræk smed vi vores kroppe videre sydpå mod "Imperial East Gardens", altså Kongens Have, om man vil! Det var på trods af ikke at være den bedste årstid, hvis man vil se blomster, men stadig meget smukt, og virkelig en stor have inde midt i Tokyo. Vi fik også set "Imperial Palace" et stykke udefra. Man kan ikke komme helt derhen, fordi den bosiddende konge gerne vil have fred, hvilket også er fair nok. Efter en omgang traditionel japansk kultur gik vi over på den anden side af gaden og synet, der mødte os der, var af kæmpemæssige bygninger solidt plantet på jorden, som bare bliver ved med at komme i endeløse rækker. Området hedder Ginza og er også tilholdssted for Sony Center. Her kunne man prøve alt inden for de nyeste udgaver af Sony's fremragende udvalg! Jeg (Mika) fik prøvet et nyt kamera ved navn Sony alpha 77, der koster 14.000 kroner med et KÆMPE 5 kg tungt objektiv påmonteret til en værdi af 56.000 kroner. Så jeg stod lige og knipsede løs med noget udstyr til en værdi af cirka 70.000 kroner, hvilket var lidt en drengedrøm. Mit smil var i hvert fald ikke til at skyde ned. Men noget jeg virkelig blev imponeret over, var en splinterny opfindelse: En hjelm med indbyggede briller, hvori man kan få vist 3D-tv! Det var virkelig imponerende og banebrydende. Og det er en meget underlig fornemmelse, at når man drejer hovedet, så følger skærmen med. Desuden så vi også et kamera, der kunne reagere på smil. Så hvis man smiler, så tager kameraet automatisk et billede, og det virker bare!

Klokken var ved at blive mange, så vi satte snuden hjemad. På vejen slog vi lige et smut forbi Tokyos centrale banegård, som viste sig at være gigantisk og ikke overraskende overfyldt med travle japanere på vej hjem fra arbejde. Og som prikken over i'et sluttede vi af med at købe brød hos bager Andersen. Fantastisk dag veloverstået! Japan er slet ikke så ringe endda. Og hvad er det så, man ikke siger i Japan? Lad mig prøve at beskrive det uden at skrive det. Det nemmeste ville være at sige, at det er det modsatte af ja, så det gør jeg! Det modsatte af ja findes ikke rigtig nemlig. I stedet vil man sige måske og tøve for at være venlig. Det kunne være sjovt at spørge en japaner om noget, man burde svare nej på uden tøven. For eksempel: Betragter du dig selv som død? Eller: Synes du din kæreste ligner et bæltedyr? Håber i har det godt! For det havde vi, da vi skrev det her!

/Mika og Nicolaj