Konnichiwa folkens!

Ja, du har gættet rigtigt! Det betyder goddag på japansk og er blot et af mange japanske ord, som vi har tillært os den seneste tid! Fredag var vores sidste hele dag i Tokyo, inden vi skal videre rundt i landet og ikke mindst til formel 1, så vi ville bare nyde dagen og få det sidste ud af Tokyo. Vejrguderne havde hørt vores bønner. Vi havde nemlig helt vildt godt vejr, uden at det var alt for varmt, så vi trak i shorts og t-shirts endnu engang. Vi startede med at gå vores "obligatoriske" gåtur til Ueno station, hvorfra vi tog Ginza-metrolinjen mod Shibuya, som vi også tidligere havde besøgt. Men denne gang tog vi op til et tempel, et såkaldt shinto shrine, som hedder Meiji Jingu. Shinto er en ældgammel japansk religion, som hverken har bøger eller forhistoriske ledere såsom Jesus, men som dyrker harmonien i naturen, og som tilstræber velvære og balance. Da vi ankom til templet var der gang i en ceremoni, hvor der gik en slags præst forrest efterfulgt af (højst sandsynligt) et japansk brudepar, som så var efterfulgt af deres velklædte gæster. Tempelet var rigtig flot bygget og især i det smukke solskin stod det smukt, for ikke at nævne de 170.000 store træer, som strakte sig langt op over ens hoved. Dette skovområde midt inde i Tokyo centrum er absolut et besøg værd!

Klokken nærmede sig 16, så vi valgte at smutte hjem til vores hostel, vel vidende om, at det var vores sidste nat der. Vi fik et par gode tips med på vejen fra de ansatte, og vi har generelt været rigtig glade for at bo der, men så er det jo godt at smutte, mens alt er godt, selvom det er lidt sjovt, at vi hele tiden rejser, lige når vi ellers begynder at føle os rigtig godt tilpas og nærmest bosat. Jeg (Mika) fik en gang te af vores danske ven, Jens, fordi jeg har fået en mild forkølelse, som meget gerne snart må gå væk. Dernæst faldt vi i søvn.

06.10 står der på mobilen, som planlagt spiller sin morgenhymne til både irritation, men også til forventning. Det er lørdag, men ikke en hvilken som helst lørdag, for i dag skal vi nemlig til formel 1! I dag! Efter en hurtig opvågnen og klargøring stod vi pludselig med al bagagen på, klar til en ny udfordring: At rejse Japan tynd! Vi tog hen til metrostationen Minowa, hvorfra vi kørte til vores elskede station Ueno (hvor bager Andersen desuden holder til). Herfra tog vi lyntoget til Tokyo hovedbanegård, hvorfra vores Shinkansen-lyntog afgik klokken 07.33 mod Nagoya. Det var lidt halvsvært at finde rundt på stationen, men vi er jo erfarne globetrottere, så vi fandt da hurtigt ud af det komplicerede system og havde også god tid til at finde os en plads i toget, hvor vi ikke kunne reservere pladser til. Shinkansen-lyntoget kører op imod 300 km/t og var lidt af en oplevelse i sig selv, ja, nærmest en forlystelse, og det tog da heller ikke mange timer, før den lange strækning var fortid!

Vi ankom til vores hotel, hvor vi bare hurtigt smed vores bagage og derefter drønede ud igen. Der var lidt tid til, at vores tog imod Suzuka (altså formel 1) gik, så vi valgte at bruge tiden med at se Ohsu Kannon, som var et tempel LIGE ved siden af vores hotel. Templet var en dejlig overraskelse, som vi ikke havde regnet med at få. Det var smukt og pompøst og på pladsen foran tempelet gik en masse duer rundt, som i den grad var vant til at blive fodret. Vi blev nærmest overfaldet af dem, og de satte sig bare, som de havde lyst til på skulderne, hænderne, eller hvor der lige var plads, mens vi gav dem lidt af vores brød. Vi fik øje på et hyggeligt, indelukket marked, som vi gjorde et smut forbi, inden at turen gik mod Nagoya station. Pladsen ved Nagoya station hedder Midland Square og er kendt for sine mega høje bygninger, blandt andet en Toyota-bygning, fordi det velkendte bilmærke har hovedsæde i Nagoya.

Da vi ankom til Suzuka, blev vi ret målløse og forundrede. Er det her virkelig Suzuka station? Det lignede en øde station fra en western-film. Gammel og forladt! Det var virkelig en sjov oplevelse, fordi vi havde jo forventet, at der ville være tonsvis af formel 1-fans samt busser, der kører hvert 5. minut eller noget i den stil. I stedet hang der én lille plakat med formel 1, og der var 2 mennesker på stationen: Os! Vi skulle med et andet tog, som heldigvis kom og samlede os op, kørte 7 minutter til en endnu mindre station (troede ikke, det var muligt). Dette tog var fyldt op med formel 1-fans, så det var godt at se og gjorde os lidt mere trygge ved situationen! Og da vi kom tættere på banen, var der nærmest festival-stemning med alle de folk, der går i stimer hen imod noget fælles, mens omgivelserne nærmest skriger: Her plejer der aldrig at være mange mennesker! Men det var også lidt charmen ved det, at det lå så langt væk, og der groede rismarker samt bambusskove over det hele!

Uden problemer kom vi ind på Suzuka-banen, som er kendt for sit store pariser-hjul, som man kan se på kilometers afstand. Vi satte os godt til rette på vores pladser og ventede spændt. Desuden købte vi en fanta grape hver, som vi fra nu af associerer med formel 1. Og så gik kvalifikationen ellers i gang! Henne fra startområdet kunne vi høre bilerne brøle, og lidt efter kom de én efter én susende forbi os. Man nåede nærmest kun lige at få et glimt af bilen, men det var fedt at se de vilde kræfter blive sluppet løs. Selvom vi havde set Formel 1 i fjernsynet mange gange, var det overvældende at se live, og jeg skal da lige love for, at bilerne fik fyret nogle decibel af! Heldigvis havde vi ørepropper, så vi mistede ikke helt hørelsen, selvom der var potentiale for det. Efter en times tid, fandt kvalifikationen sin vinder, og det blev ikke overraskende Sebastian Vettel, der løb med pole position til søndagens løb.Han behøvede nu kun 1 point for at blive verdensmester, så at starte forrest var ikke et helt dårligt udgangspunkt! Efter kvalifikationen var der et Porche Carrera-løb på banen, som vi så lidt af, før vi tog tilbage til vores hostel i Nagoya! Håber i nyder jeres liv, for det gør vi!

/Mika og Nicolaj