Godmorgen!

Det er det bedste ord til at beskrive denne næsten fredag d. 13, nemlig fredag d. 14. Det var nemlig en rigtig god morgen. Jeg (Nicolaj) var for en sjælden gangs skyld rigtig morgenfrisk, og jeg var oppe allerede et godt stykke tid før kl. 5. Endda lidt før Mika, som generelt er den mest morgenfriske af os to. Grunden til denne meget tidlige start på dagen var, at vi havde tænkt os at tage hen til et meget kendt tempel her i Nagano, hvor vi ville nyde solopgangen og se en særlig morgenceremoni, der bliver udført hver morgen af de buddhistiske munke i templet. Efter en god lille gåtur i den friske morgenluft nåede vi frem til templet. På vejen derop begyndte det at lysne en smule, og oppe fra templet kunne vi se solen stikke sit hoved forsigtigt frem bag bjergene i horisonten. Det var rigtig dejligt at gå rundt i haven omkring templet og se, hvordan alting lige så stille vågnede op til en ny dag. Det var også fantastisk at se, hvordan bladene på træerne var begyndt at blive helt røde, og vi var meget glade for, at vi fik lov til at se Japan blive rød. Vi var faktisk langtfra de eneste, der var så tidligt ude, for der var en hel masse lokale, der var kommet ud for at nyde morgenen. Der var blandt andet en mand, der var ude på en morgenløbetur. Da han nåede til templet stoppede han op og gjorde nogle buddhistiske ritualer, mens han stønnede og prustede, hvorefter han løb hjemad igen.

Efterhånden som klokken sneg sig hen over 6, begyndte man at kunne høre gongongen ringe inde fra templet. Ceremonien skulle til at begynde. Munkene satte sig inde i det inderste kammer og begyndte at synge nogle vokaler fra alfabetet i kor: "Aaaaaaaaaaaaaa" "Eeeeeeeeee". Det skete i meget svingende toner, og samtidig blev der slået løs på gongongen. Ude foran templet så vi, hvordan mange folk satte sig ned på knæ, mens en skaldet kvinde-overmunk gik forbi dem og gned en perlekæde imod deres pande. Det skulle give velsignelse, men vi nøjedes dog med at kigge på. Bagefter gik vi ned af en hyggelig gade på vej tilbage mod vores hostel, og her stoppede vi op i en lille hyggelig butik, hvor vi købte nogle små souvenirs. Prisen blev selvfølgelig regnet ud med kugleramme, hvilket var lidt sjovt. Da vi havde betalt, blev vi budt på te af den søde, gamle dame, der havde solgt os tingene. Lidt efter sad vi med en stor kop grøn te i hånden, som varmede godt, for det var en ret kølig morgen. Sandelig om vi ikke også fik serveret lidt grøntsager som snack. Te og grøntsager til morgenmad, så har man da også prøvet det. Det var rigtig hyggeligt, men det blev ikke til så meget snak, for hun kunne ikke engelsk, og vi kunne ikke japansk, så det blev mest bare til en udveksling af høflige blikke, mens vi sad og nød teen.

Egentligt havde vi planlagt at bruge hele dagen i Nagano, men vi fandt hurtigt ud af, at hvis vi ville op i bjergene, så var det ret dyrt og svært at finde derhen og tilbage. Jeg (Mika) fik aftenen før pludselig den idé, at vi da kunne tage til Nikko nationalpark i stedet for, som vi har fået anbefalet på det varmeste. Ikke nok med at det ligger i bjergene og efter sigende er endnu smukkere end Nagano, så var turen derop også gratis, fordi vi havde vores Japan Railways togpas. Efter planen skulle det dog tage 3 timer med et par togskift, men vi var jo tidligt oppe, så vi skulle gerne være fremme i Nikko omkring klokken 12.30. Det skulle dog vise sig, at tage længere tid, da vores tur ikke gik helt som forventet, men det kan du læse meget mere om i næste blog.

/Mika og Nicolaj