Torsdag var en længe ventet dag, da vi havde glædet os til at træde ind i endnu et nyt land. Denne gang var det dog kun en dagstur ind i Laos, men det tæller stadig! Vi blev samlet op ligesom dagen før ved Meechok Plaza af vores minibus, og som vores guide udtrykte det: "The driver is fast, but safe! Don't worry!". Der var da også over 600 km's kørsel den dag! Første stop gjorde vi ved et "hot spring", som ikke var nogen særlig speciel seværdighed. Det var en varm kilde på 80 grader, der blev sprøjtet op af et kunstigt bygget springvand, men man kunne ikke bade i det. Hvorfor skulle man da også gøre det? Vejret var ganske varmt!

Næste punkt på dagsordenen var noget mere interessant, og det er helt sikkert en af de flotteste og mest specielle bygninger, jeg (Mika) har stødt ind i på vores lange rejse. Det Hvide Tempel i Chiang Rai er kun cirka 13 år gammelt og er et stort hvidt buddhistisk tempel (deraf navnet) og et mesterligt kunstværk. Der var springvand, fisk, skulpturer af fangarme med dødningehoveder og alt, man kunne se udefra var kridhvidt! Hvordan mon de kan holde det så hvidt, tænker man. Hvidt var det. Templets farve var hvidt, og hvid var farven, som templet var. Okay, vi går videre. Inde i templet fik vi os dog et lille chok. Ja, der var en statue af Buddha: No surprise! Og en mditerende munk. Men der var også malerier af filmfigurer som Batman, Spiderman, Superman, Neo fra The Matrix og så videre. Der var også malet en "angry bird", og World Trade Centers sammenstyrtning var ligeledes portrætteret. Meget bizar overraskelse at se i et tempel! Vi spurgte derfor vores guide og fik svaret, at det er et kunstnerisk udtryk for død og ødelæggelse i verden - altså verdens ufred. Templet er bygget af en Thailandsk rigmand, og der bliver faktisk regelmæssigt bygget nye flotte templer i Thailand, men dog ikke alle lige så flotte som dette. Man kunne også se, at der var mere af samme slags på vej bag ved templet, da der her var byggerier i gang.

Næste stop var ved Golden Triangle: Et trekantsområde, hvor Thailand, Myanmar og Laos grænser op til hinanden ved floden Mekong, der er den 12. længste flod i verden med sine over 4.000 kilometer. Vi tog en bådtur på floden, som ud over at være en sightseeing-tur også var en transport ind i Laos. Vi så også et stykke ingenmandsland, som ingen har gjort krav på. Både i Myanmar og Laos helt op til grænsen ligger nogle kasinoer. Det skyldes, at det er ulovligt at gå på kasino i Thailand, så derfor tager thailænderne lige over grænsen. Vi tilbragte en halv time i byen Done Xao i Laos. Her var vi på marked, hvor man kunne købe de underligste specialiteter, og det er helt sikkert! Man kunne nemlig købe whisky med en kobraslange nede i, eller hvad med en skorpion, firben eller tigerpenis (!!!) nede i! Det kan da umuligt smage godt! Men underholdende var det da! I Laos mødte vi nogle andre danskere, der ligesom os var på tur fra Chiang Mai, så dem snakkede vi en del med. Det skulle vise sig, at vi tilfældigvis stødte ind i dem tre dage senere, men det er en anden historie.

Ved en udmærket restaurant holdt vi ind og fik os en omgang buffet. Her faldt vi i snak med en flok schweizere, som vi af en eller anden grund begyndte at diskutere politik med. Vi fandt ud af, at Schweiz har et af de mest direkte demokratier i verden, hvis man kan sige det sådan. De har 7 præsidenter med lige meget magt, og folket stemmer om alt, hvad regeringen vil indføre, hvilket betyder at de stemmer måske en gang hver 2. måned. Til min (Mikas) irritation havde jeg meget svært ved at forstå deres schweizisk-tysk, da jeg normalt er ganske god til tysk. Men det viste sig, at schweizisk-tysk nærmest er et helt anderledes sprog, hvilket jeg ingen ide havde om, men så kunne jeg bedre forstå det.

Vi nåede grænsen til Myanmar/Burma hen på eftermiddagen. Der var en stor port og en bro over en lille flod, hvor der var stor trafik - både grundet mennesker på gåben og biler. Ellers var der ikke meget at råbe hurra for der bortset fra, at det da er meget fedt at sige, at man har set ind i Myanmar. Sidste stop på turen, inden vi tog hjem til Chiang Mai, var Karen Long Neck Village: En thailandsk landsby i bjergene, som er kendt for at være hjemsted for kvinder med ringe om halsen. Vi gad dog ikke at betale stor overpris for at se dem, så vi blev bare i landsbyen, hvor vi legede lidt med de glade børn og mærkede stemningen. Det var en meget lang dag, men den var helt sikkert det værd, og den bliver sent glemt.