Efter at have været i Nagano tidligere på dagen stod vi nu i byen Utsunomiya (Jeg (Mika) har aldrig hørt om denne by før. Alligevel bor der over en halv million mennesker og er skyskrabere over alt!), og den ligger nord for Tokyo. Vi var lige ankommet med toget, og alt var i fineste orden, da vi pludselig bliver stoppet af personalet, der fortæller os, at vi ikke kan bruge toglinjen til Nikko Nationalpark, da der har været et uheld. Vi har indtil nu været heldige med at nå alt, hvad vi skulle, men det her var ikke en god nyhed. Heldigvis kunne vi tage en bus i 50 minutter til en lille japansk flække, hvorfra vi skulle tage et tog til Nikko. Heldigvis var der en japansk- og engelsktalende kvinde med i bussen, der også skulle til Nikko, så hun ledte lidt vejen for os andre cirka 5 udlændinge. Den lille station hed Shin-Kanuma, og heldigvis spurgte jeg (Mika) lige togkonduktøren ad, om toget kørte til Nikko, for det viste sig, at det kun var de to bagerste vogne, der gik hele vejen! Det var faktisk en ret flot togtur i den japanske natur, som overraskende nok bød på et bjerg med sand på toppen og en masse flotte, velkendte marker. 30 minutters togtur senere kunne vi ånde lettet op! Vi var i Nikko og kun lidt over en 1 time forsinket! Vi smed vores store tasker ind i et skab på stationen, og nåede lige præcis bussen imod nationalparken!

En meget famøs og ældgammel, rød bro over en brutal flod var det første syn, der mødte os, og jeg vil da ikke lyve, hvis jeg sagde, at vi fik knipset lidt med vores kameraer! Desuden var det ret overvældende at kigge ind på skoven, da træerne var abnormt høje og brede, og stedet var i det hele taget præget af mystik og storhed. Der var 5 væsentlige templer i området, så vi købte en kombinationsbillet til dem alle. Det første tempel var personligt min favorit! Den japanske udsmykning på templerne og portene er så kompleks og detaljerig, at al dansk kunst blegner i forhold til! Og dansk kunst er pænt! Jeg (Mika) er virkelig blevet fascineret af samuraierne og deres katana-sværd, som er så komplekst og hårdt støbet, at det kan skære en mand midt over med et hug, og det er ikke engang løgn. Faktisk testede de deres sværd på dødsdømte fanger. De skulle jo alligevel dø, så hvorfor ikke lige kløve dem over? På de japanske museer er de faktisk ret ærlige over for, at de japanske shoguner (generaler) lidt var nogle svin og udnyttede de fattige. Det så vi ALDRIG i Kina! Og ikke én gang bebrejdede de amerikanerne for at have smidt 2 a-bomber ud over deres to storbyer! Det er som om, de siger: Okay, vi angreb Pearl Harbour, og i smadrede vores land. Las os bare stoppe her og lade det ligge og så samarbejde om en bedre fremtid! Det synes jeg, er stort gjort! Men det har selvfølgelig heller ikke været en nem beslutning at smide en a-bombe. Man har jo tænkt, at det var en nødvendighed for at stoppe en krig.

Tilbage til Nikko Nationalpark gik vi videre rundt og så de ældgamle, sagnomspundne japanske templer. Vi mødte desuden to gange nogle japanske børn fra en skoleklasse, der var ude for at snakke engelsk med fremmede. De spurgte, om de måtte tage billeder sammen med os, og det kunne vi ikke stå for, så det fik de selvfølgelig lov til... Mod betaling. Ej, naturligvis ikke! I et af templerne var der en stor, flot tegning af en drage i loftet. Det siges, at hvis man slår to stykker træ sammen, så brøler dragen tilbage. En japansk guide gjorde det, og der kom et overraskende langt ekko (eller brøl?) efterfølgende. Desuden så vi en kendt træindgravering af tre aber, som af en eller anden grund er en attraktion. Ved ikke lige hvorfor, fordi de var ret små og lidt skuffende at kigge på, selvom de signalerede noget buddhistisk tankegang. Alt i alt var Nikko en fantastisk oplevelse, og det er Nicolaj da også!

På vejen hjem havde de repareret skaderne på jernbanen, hvilket vidner om den japanske effektivitet! Infrastrukturen skal virke frem for alt! For igen at drage en parallel til Hiroshima, så virkede nogle af sporgvognsbanerne kun 3 dage efter bomben! Det må være ny rekord! Skaden var stammede højst sandsynligt fra et lille jordskælv samt det store jordskælv fra den 11. marts i år. Faktisk lå Nikko ikke langt fra Fukushima. Vi kom meget hurtigere tilbage til Utsunomiya, hvor vi skiftede til et dobbeltdækker shinkansen-tog, der især kører i myldretiden. Det var en rar og sjov oplevelse at køre 300 km/t og føle, at man snegler sig frem med 20 km/t, men så kigger man ud af vinduet og opdager, at husene flyver forbi en med lysets hastighed!

Da vi ankom til Ueno station i Tokyo var det næsten som at være hjemme igen. Vi gik ind til bager Andersen og købte et brød, og derefter tog vi til Asakusabashi, hvor vores hostel ligger! Det hedder Anne hostel, og det er et mærkeligt navn, men et godt sted!

/Nicolaj og Mika