Varanasi og dermed også Ganges er helt fantastisk. Det man hører om at det er beskidt, det er intet i forhold til Delhi eller Amritsar. Jo Ganges er beskidt, men det er noget andet, i forhold til folks skrald på gaderne, det er der også, men ikke i samme grad. Vi forlod Amritsar med tog tidlig morgen. Vi kørte i tog hele dagen (19 timer), og levede udelukkende af vores medbragte bananer, samt de chips der kunne købes på toget. Da vi kom frem om "aftenen" i Varanasi, havde vi fået hvilet lidt, men gik dog alligevel i seng da vi nåede hotellet kl. lidt over 2. D. 8 var vi i Sarnath, det første sted Budda holdte en prædiken (Barnares-talen). Der er en kæmpe stupa, og mange "templer" om man vil, det var halvmurer, som markerede gamle templer, det var rigtig flot og meget fredeligt. Der var munke som sad og bad, og turister sluttede sig fredeligt til dem, i den åbne natur.

Efter Sarnath kom vi til en silkefabrik inde i Varanasi, hvor vi kunne se at folk stod ved væven og vævede. Der er meget forskelligt, og stoffet findes i mange forskellige farver og mønstre. Vi skal virkelig blive bedre til at sige nej, på vores første dag. Da vi var færdige ved silkehandleren var vi nemlig blevet 800 KRONER fattigere. Men vi var egentlig begge glade for vores køb, så pyt med, at vi måske gav en eller to rupees for meget.

Om aftenen tog vi en bådtur med en lokal bådmand, som sejlede os ned af Varanasi, mens solen stille gik ned over horisonten. Vi sejlede forbi den brændingsplads, hvor de fattigere familier brændte deres døde, og så endte vi ved en ceremoniel trappe (fra selve byen gik en masse meget brede trapper ned til vandet, som var befærdede af turister, sælgere og diverse pilgirmme), hvor vi ligesom ca. 50 andre små både, lagde til. Her afholdtes der en ceremoni for de døde, hvor flere munke udførte et ritual indeholde alt fra musik til "leg" med ild. Vores bådmand - en moden herre - fik gode drikkepenge, da vi havde en del medfølelse over, at han skulle kæmpe ca. 40 min for at sejle os hjem, da der var stræk modstrøm. Det var rigtig smukt at se byen og opleve ceremonien fra vandet, og det havde været perfekt, hvis ikke det var for de satans myg, der var alle steder.

Dagen efter stod vi tidligt op, eftersom vi skulle mødes med vores bådmand, og se solopgangen på Ganges. Det var umådeligt flot, og en nice oplevelse. Vi kom tilbage til hotellet og spiste morgenmad, hvorefter vi gik op på værelset for at pakke. Vi skulle nemlig skifte hotel, så vi slæbte vores ting ned ad fire etagers trapper til lobbyen, for blot at vente en time, hvorefter vi fik at vide vi var velkomne til at slæbe alle tingene op igen, da vi godt kunne få samme værelse. Vi skulle dog skifte værelse senere, så vi kunne ikke rigtig pakke ud, hvis vi ville forlade hotellet.

Vi forlod hotellet for at gå ned til Ganges, og gå en tur på trapperne langs floden. Inderne vil gerne hjælpe naive turister, så inden vi begyndte vores gåtur, satsede vi begge på, hvor mange gange, at der var nogen som ville sælge os en bådtur. Rasmus skød på 7, Sif på 12, vi blev spurgt 8 gange. På et tidspunkt sad vi en halv times tid ved de fattiges brændingssted, og så den ceremonielle afbrænding. På én måde, en smuk tanke, på en anden… et lidt makabert påfund. Vi passerede også gårsdagens ceremoni-trappe, og endte nede ved de rigeres (højere kastes) brændingssted. Her var der mange brændinger i gang samtidig, og man brænder mennesker 24 timer i døgnet. Vi trak op ad trappen og ville tilbage til byen. Hurtigt befandt vi os dog i en labyrint af smalle gade og stræder, så i stedet for de 10 minutter det måske havde taget en stedkendt at finde ud, brugte vi 40. Vi fandt en markedsplads/gågade på vores tur, hvilken vi besluttede at se mere på om formiddagen efter. Da vi kom tilbage til hotellet købte vi en billet til en koncert, men kulturel indisk musik. Vi betalte 200 rupees hver, og fik os noget af en overraskelse da vi nåede "koncertsalen". Rummet vi kom ind i var på max 20 cm2, og bestod af en hævet platform (scenen) og et gulv med tæpper og 5 puder, hvilke udgjorde publikumsrækkerne. Musikken blev spillet på trommer og sitar, og var underholdende, desuden fik ordet intimkoncert en helt ny betydning.

Dagen efter stod vi tidligt op (kl. 10 - der åbner butikkerne), og gik på jagt efter en Lonely Planet India guidebog. Her kom vi vidt omkring, og besøgte flere spændende boghandler, som alle enten manglede bogen, eller solgte den til overpris. Omkring kl 13 (efter vi havde spist pizza ved Ganges) gik vi langs vandet til markedet. Her købte vi forskellige stykker silkestof til billige penge, og var godt tilfredse, da vi begav os tilbage på hotellet. Her hentede vi vores bagage, og steg senere på et tog mod vores næste destination… Khajuraho!