D. 10 morgen - Mumbai (Bombay)

Vores billet gik til Church Gate Station, men åbenbart gik vores tog kun til Mumbai Central Station, så derefter var vi nød til at tage et af de lokale toge, som kører frem og tilbage i Mumbai. Disse toge er vogne med 30 siddepladser måske og så står man ellers, der er ingen døre og folk kan nemt falde ud, hvis der er tryk på. Den vogn vi tog var dog ikke fuld, så vi behøvede ikke at presse os ind, eller hænge udenfor. Da vi ankom til Church Cate, var det første vi hørte en masse "dunk dunk", de kom fra skopudsere, som slog en pind ned i en blog. Lyden var så gennemtrængende og så var der så mange af dem, at det næsten blev en melodi. Vi fandt aldrig ud af hvorfor de egentlig gjorde det, men sandsynligvis var det bare for at skaffe opmærksomhed.

Da vi var kommet ud, var der bare biler overalt, og mennesker, men ja dem er vi jo ved at vende os til, så vi bevægende os bare ned at gaden mod hotellet. Det var igen virkelig varmt, og Rasmus blev ved med at sige, at det var lige her om 400 meter, men for Sif med to tasker virker 400 meter som 2 km, så turen blev lidt langt. Men da vi så endelig fandt vores hotel, havde de heldigvis et værelse. Da vi havde smidt vores ting, valgte vi at gå til India Gate, hvilken er en meget stor port lige ud til vandet. Derude er der mange mænd med kamera, som tilbyder, at du kan få taget et billede ved havnefronten, men vi synes nu at vores kamera var godt nok, selvom at vi kunne få printet billedet med det samme, fordi de havde da også lige en mini printer med, som må have kørt på batteri. Vi bevægede os ned langs vandet og så alle de fine huse og mega mange både, lige fra små ro både til de store både som sejler folk til Elefandt øen. Vi så også en tanker båd, hvor der stod Hamborg på, den er godt nok langt hjemme fra.

Vi kom rundt og fandt mindre gader med masser af butikker, men som vi før har oplevet, siger de alle, "yes sir, yes mam", og det er nok til at vi går. Men i stedet for at gå tilbage til hotellet tænkte vi at vi ville se en togstation, for det første var der langt derop, men det hjalp Sif, at der var butikker på vejen. Da vi kom derop, var det lige der hvor alle skulle hjemad fra arbejde, hvilket vil sige mega mange mennesker, vi synes ikke at den var så flot, indtil vi prøvede at gå om på den anden side, og "tadaaa", der var den fra billederne. Der var rigtig flot lys på den og den var rigtig flot bygget op. Dagen efter kom vi også til at se den, da vores vej til Crawford Markedet gik forbi togstation. Men inden markedet skulle vi opleve vores første stalker. Sif langde mærke til ham, da Rasmus tog billeder af et springvand, som vi bevægende os omkring. Derefter gik vi normalt ned af gaden, og prøvede at stoppe op, for at se hvad han gjorde, hvilket var at stoppe. Han prøvede ikke engang at skjule, at han gik efter os, han kiggede bare ned i jorden. I et forsøg på at slippe af med ham, kig vi ind til en bager, og valgte så at gå den modsatte vej derefter. Han kom løbende efter os, men forsøgte ikke at fange vores opmærksomhed. Vi overvejede længe om vi skulle vende os om, og sige noget til ham, men vi tænkte, at han snart måtte stoppe. Vi testede ham igen, ved at Sif gik ind på fortorvet, og Rasmus forsatte ude på vejen, det var udenom cirka 4 biler, den nu meget klamme gut fulgte efter Sif, og han begyndte at komme tættere og tættere på os. Vi fandt en åben butik, og sagde, at vi havde et problem, han havde godt lagt mærke til det. Så var snakken ellers på hindu og ham manden sagde nok, at han skulle gå, men eftersom der nok ikke skete så meget, fandt butiksindehaveren en kølle frem og stod med den i hånden, efter 3 min kunne vi igen gå ud, uden at have en stalker.

Derefter kom vi sikkert frem til Crawford Markedet. Her var der næsten alt af madvare og bodyprodukter. Fra shampoo, til nødder og derefter til frugt. Der var så meget, men hvis man skulle have stof, skulle man til et andet marked, cirka 10 min gang derfra, dette var endnu større. Sif var i nød, fordi hun på en måde gerne vil have en sari, men hun vil ikke komme til at gå med den. Derimod ville en af deres "tunika", hvilket de ikke kalder dem, være fedt, men får at få sådan en, skulle hun også finde en skrædder, og dameskræddere var der ikke mange af, så det blev ikke denne gang. Der var et sidste marked, som Sif ville slæbe Rasmus med til, markedet var ikke som sådan noget for os, men det var da stadig hyggeligt at gå der, og helt spildt var det ikke. På vejen derop gik vi igennem små gader så, hvordan livet var. Vi så steder hvor der blev syet, og dette var i massevis, og det var alle mænd der gjorde det. Så der sad de måske 8 mænd i en smal gang, og syede næsten i takt. Det gik sørme stærk og et par bukser var snildt klaret. Efter alle vores markedet skulle vi til vandet. Sif havde ondt i fødderne af at gå i sine nu ødelagte flip floppere. Men til vandet kom vi, vi ved nu bare ikke om vi kalde det vand, eller om det bare var snavs. Vi gik ud, men det første vi mærkede var plastik der snoede sig om vores ben, for hvert skidt vi tog. Så vi valgte at gå oppe på sandet langs vandet, og når sandet stoppede gik vi langs en mur ud til vandet, det var rigtig flot. Vi var inde og høre på togstationen om der var nogle toge til Hampi, vi skulle nemlig finde ud af hvor hen af vi ville, vi var mellem Goa og Hampi. Hvis det ikke havde været for Holi festivalen havde vi ikke haft nogen problemer, men vi endte med at ringe fra hotellet til et rejseselskab, som kørte til Goa. Så Goa er næste stop, men så havde vi lige en dag mere i Mumbai, og der var en bro mere nord på, som Rasmus rigtig gerne ville se, så vi tog en taxi derop. Taxien kørte os til et tempel, som vi havde besluttet vi også vil se. Man kom ind gennem security og derefter var der en masse boder, som solgte blomstergrænse og kokosnødder (til ofring til guderne). For at komme ind i templet, skulle man stå i kø, og vi tror at vi kom i den kø for ældre og dem med børn, ellers skulle man stå i kø i længere tid. Vi tænker at vagterne godt vidste, at vi bare var kommet for at se templet.

Vi kunne se broen inde fra bredden, og selvom, at der var masser at dis/os i luften kunne vi godt se den, den var egentlig flot, men vi synes begge, at det ville have været bedre, hvis de havde brugt pengene på at hjælpe befolkningen. Vi fandt en bus som kørte til Church Gate og derfra kunne vi gå, busser er meget billigere end en taxi. Da vi havde lidt tid fandt vi en gade med butikker, og Rasmus købte en rigtig fin kjole til Sif. Og Sif handlede med en mand, eller hun viste interesse for en "nåleting" han havde, men ville ikke give 500 for det. Hun sagde derfor bare for sjov 100, og så fulgte han ellers efter os i 200 meter, så Sif endte med at købe den for 100, selvom at hun egentlig ikke havde brug for den.

Derefter var det tid til at komme med bussen, men ingen taxi ville køre på meter, fordi de ved de kan snyde turister, og vi var ved at være sent på den, så vi endte med at betale 70 rupees for en lorte taxi. Men vi nåede vores bus fint i det mindste.