For at komme fra Ranthambore til Pushkar tog vi først en tuktuk til stationen (80 Rs). Her købte vi en billet til Jaipur (140 Rs). Sif var stadig lidt utilpas under togturen på 2. klasse, hvor hun sad på kanten af et sæde, mens Rasmus sad klemt sammen på bagagehylden over hende. I Jaipur kunne vi heldigvis få en reel sidde plads i toget til Ajmer (160 Rs). I Ajmer tog vi en cykeltaxa med alt vores bagage til busstationen (30 Rs). Så tog vi en bus fra Ajmer til Pushkar (24 Rs), hvorfra vi gik til vores hotel (0 Rs). I alt kom turen altså til at koste os den enorme sum på 434 Rs, svarende til ca. 43,4 kr. Hvilken enorm pris for at rejse de små - tæt på ligegyldige - 300 km!

Pushkar i sig selv er en fin lille bjergby, med en hellig sø i midten. Så der var ingen æg til Rasmus om morgenen næste dag, hvor Sif stadig var små dårlig, men "nogenlunde". Til gengæld for æg kunne vi få masser af hash, tobak og øl på gaderne i denne hellige by, hvilket vi dog ignorerede pænt. Hen på formiddagen byttede vi roller… det betød at i tak med Sif fik det bedre, blev Rasmus pludselig dårligere, faktisk så dårlig, at han efter at have været blevet velsignet af en "Brahmin" (han blev SÅ MEGET forsøgt fuppet) ved søen, måtte tilbage på hotellet.

Rasmus blev dårligere og dårligere, til sidst blev han så skidt, at Sif glemte at være syg, fordi hun skulle pleje ham. Sif fik os ind på et værelse med eget bad inden Rasmus blev rigtig skidt, hvilket var super, eftersom han kastede op 20-30 gange (dette på trods af han ikke indtog andet en vand (nogle gange med lidt sukker)) indtil omkring ved 1-tiden om natten. Dagen efter blev vi på hotellet hele dagen mens Rasmus - som stadig var meget skidt - sundede sig. Han kom sig nogenlunde, og eftersom vi (mest Rasmus) var lede og kede af Pushkar, så vi besluttede vi, at vi gerne ville videre dagen efter. Denne gang blev kursen sat til Jodhpur! Turen hertil foregik via bus som vi tog ved 3-tiden, efter at have besøgt den helligste ghat (trappe ned til vandet) i Pushkar. Bussen til Pushkar var offentlig og fuldt. Den var varm og ukomfortabel. Dette var en enorm dårlig kombination for en halv syg Rasmus, som havde kvalme hele turen. Dette blev værre og værre, og kulminerede til sidst - efter vi havde skifte bus pga. den første brændte sammen - ved at Rasmus farvede en smule af den indiske asfalt brun. Herefter fik han det dog bedre, og siden har han ikke rigtig set noget til dårligdom i store mængder, men en ting fra de seneste dage lærte vi dog… sygdom i Indien - NEJ TAK!