Profile
Blog
Photos
Videos
Vores tur gik hurtigt forbi Janshi, hvor vi havde 4 timer inden vores tog videre til Agra. Fra Khajuraho til Janshi sad vi på "2nd-class", som indebærer, at man sidder 5 personer sammenklemt på et sæde der er beregnet til 3-4 personer. Udover den ekstra person på sædet, sad der folk på bagagehylderne og på gulvet - der var mange mennesker!
I Janshi så vi Janshi fort, som var bygget på en bjergtop midt inde i byen. Det var et flot fort, med mange aber. Vi fik af vide at vi skulle have en guide, fordi aberne var farlige, men vi blev altså ikke bidt. Vi var stort set kun lige kommet ind på fortet, da det begyndte at stå ned i stænger, og nu er vores regnslag til tasken tjekket.
Vi havde en frygt for, at vi ikke kunne få en tuk-tuk til stationen igen fordi det regnede, men vi ved nu, at tuk-tukkerne kører i alt slags vejr, hvis de bare får penge. Så vi nåede vores tog og kom sikkert til Agra.
- comments