Vi ankom til Hospeth (en større by 10-15 km fra Hampi) om morgen d. 16. Egentlig kørte bussen ikke længere, men vi var heldige denne gang, for vi kunne efter 20 minutters venten komme med den til Hampi. I både Hospeth og Hampi flokkedes tuktukerne omkring bussen, og da en tilbudte os at køre os til vores hotel for 20 Rs, slog vi til. Det viste sig dog at alle hotellerne var rimelig samlet i det som hedder Hampi Bazar, hvilket svarer til den del af Hampi, som ikke er gamle ruiner. Her fandt vi Vickie's. Et fint, centralt beliggende hotel med wifi til 500 pr. nat.

Efter checkin, og morgenmad på en af de mange nærtliggende restauranter ville vi gerne se lidt af det imponerende Hampi. Så vi tog vores egne trekking tur rundt i det enorme område, hvilket er præget af store klippeblokke og gamle templer/ruiner. Vi så en masse flotte templer, men der blev efterhånden så varm, at vi måtte holde pause næsten halvvejs på vores tur, for at drikke bambussaft, købe vand og spise is. Vi vandrede længe, og vente først om da vi havde se en for form antikt friluftsbad. Det var en pool med trapper ned på alle sider, og en hævet afsats i bunden. Vandet var enormt ulækker, så det var den eneste grund til Rasmus ikke tog sig en svømmetur.

Da vi kom tilbage til Hampi Bazar så vi det store - stadig fungerende - tempel som ligger ved indgangen til byen. Her fangede en officiel turistguide os, og tilbød os en cykeltur næste dag fra 8:30 til 12. Vi spurgte om Holi ikke var før, men det mente han var fra 12 til 15, så ingen problemer der, han ville selvfølgelig ikke presse os. Alligevel var fornærmelsen tydelig, da han 4. eller 5. gang forstod, at vi rent faktisk mente de "nej" vi gentagende gange sagde. At det senere viste sig, at Holi blev afholdt fra 8 til 14 gjorde os bare det mere tilfredse med vores "nej tak".

Om aftenen d. 16 (fuldmåne) afholdes der en Holi ceremoni lidt i stil med vores Skt. Hans aften. Man samles og brænder en demon (en høfigur som ligeså godt kunne have været en dansk "heks") af på en central plads i byen. I Indien er der dog nogle små forskelle, fx starter ceremonien 2 timer før den egentlige afbrænding, med at man samles omkring demonen. Så vandre man ellers i 2-3 timer gennem byens gader, mens der bliver spillet for vildt på trommer og danset efter bedste indiske manér. Det var sku' egentlig meget sjovt at opleve, og som supplement til afbrændingen var der to turister som havde forberedt et ildshow foran bålet. Det var både noget de lokale og os turister var overrasket, men ikke desto mindre, imponerede over.

Dagen efter fulgte den normale rutine med bad og morgenmad. Vi havde begge taget tøj på som vi godt vidste ikke ville blive rent igen. Faktisk havde Rasmus købt sig en hvid trøje, hvor det var meningen den ikke skulle blive ren igen! Men vi bevægede os forbi de mange sælgere, som havde masser af forskellig farvet pulver til salg. Børn rendte omkring og sprøjtede farvet vand på hinanden, mens de råbte "Happy Holi". Da vi kom op til den centrale plads i byen mærkede vi for alvor farverne. Lokale indere og tuktukfører kom hen og med farve i hænderne og et "Happy Holi" fik vi hver især farvet vores kinder! På den centrale plads var der nogle farvekampe i gang med børn og turister, hvilke vi deltog i. Rasmus havde stortset hele tiden et barn på skulderen som fyrede løs med farvet pulver og vand, indtil der ikke var mere, og der skulle tigges fra turisterne om noget nyt. Til tider når man bare ville give børnene en håndfuld, så tog de hele pakken og stak af ind i kampene. Nogle børn rendte rundt med en vandflaske med et mærkelig farvet indhold, da de blandede, hvad de nu fik fat i. Uanset hvad, så blev vi enormt farvet både på hud og tøj, specielt da kampene intensitiveredes med deltagelse af lokale mænd og kvinder, unge som gamle. Nogen havde trommer med, for at højne stemningen. Der blev danset og festet i et optog gennem byens gader, hvor man stod stille hver femte meter, for at feste lidt ekstra. Bag optoget kørte farvesælgerne, og solgte farve til dem som løb tør. Vi byttede Sifs canon ud med Rasmus's GoPro, da det lidt bedre kunne tage alt vandet og farverne. Mens vi gik i optoget blev der fra hustagene kastet vand, farve og farvet vand på deltagerne. Festlighederne sluttede af da vi nåede til floden, hvor vi badede i et forsøg på at slippe af med farven. Det var dog rimelig forgæves! Vi havde i hvert fald masser at farve, specielt pink farve, da vi gik i seng om aften. Vi overhørte også nogen nævne, at man skulle smøre sig ind i oli og vaske sig med det samme, hvis ikke farve skulle blive siddende i flere dage.

Vi havde besluttet at blive til d. 18 for se noget mere af det imponerende Hampi. Eftersom vi var i pengenød og der ikke var nogen ATM i Hampi Bazar, så brugte vi vores sidste spareskillinger på at leje cykler for dagen (50 Rs pr. cykel). På vejen mod en ATM i en nærliggende by, så vi en masse smukke tempel, natur og gamle ruiner. Det var meget varmt, men også utroligt hyggeligt! Efter at have hævet penge besluttede vi os for at køre ud mod nogle vandfald, som skulle være nær byen. Turen tog os igennem smukke landskaber med bjerge og grønne plantager. Da vi kom til stien som førte til vandfaldet var vi blevet stoppet flere gange, og havde fået fortalt, at vi absolut havde brug for en guide til at finde frem. Det benyttede vi os dog ikke af, og selvom turen gik over klipper og vandløb fandt vi "vandfaldene", som løb mellem klipperne. Vi badede også lidt, og Rasmus tog nogle lidt vovede spring fra klippe til klippesø. Da vi cyklede tilbage var vi begge i strålende humør, over at have haft en super hyggelig dag. Og da vi senere - efter at have tage bus til Hospeth - sad i toget mod vores næste stop Mysore, var vi begge enige om, at man ikke kan opleve hele Hampis skønhed på 3 dage. Alligevel var vi dog enormt glade for den lille bid vi fik af dette skønne område i Sydindien.