Udaipur ligger som kontrast til Jaisalmer i et bjergområde, og samtidig omkring en stor sø, hvori der er en ø, hvorpå dele af James Bond filmen "Octorp**** er optaget. Bjergene, søen, byens palads og James Bond dominerer byen!

Turen til Udaipur fra Jaisalmer tog 10+ timer, hvilket betød vi var fremme ved 5-tiden om morgenen. Vi tog sammen med nogle franskmænd en tuktuk til et hotel vi ikke gad bo på, derfor gik tog vi videre til et bedre hotel, til samme pris. Her sov vi et par timer før vi stod op og fik morgenmad på tagrestauranten. Efter morgenmaden så vi en gamle haveli, hvilken er en form for stor villa, som i dette tilfælde lå ned til søen. Her så vi samlinger af våben, et rum fyldt med uhyggelige håndlavede dukker, en udstilling illustrende det indiske bryllup og flot udsigt over søens grønne vand. Efter at have besøgt havelien besøgte vi et stort Jain tempel i en meget befærdet del af byen. Templet mindede meget om det vi havde set i Khajuraho, og ærligt talt tror jeg vi er ved at have set nok af den slags templer. Ikke at de er imponerende flotte, men der er ikke så enorm forskel på dem, måske vækker sydens farvede templer vores interesse i tempelkulturen igen. Efter Jain templet så vi byens palads. Det var enormt, med mange gange, men modsat mange af de andre fort og paladser vi har set, var det her mere fyldt med malerier som fortalte historier, frem for spændende arkitektur og gamle ting og sager. Paladser var på trods af dette meget imponerende, og helt sikkert et besøg værd. Om aftenen tog vi en deletaxa til en af bjergtinderne omkring byen, hvorpå monsunpaladset lå. I Maharajaernes tid blev paladset brugt som residens i monsuntiden pga. dets høje og smukke beliggenhed, men nu er det blevet forladt og forfaldent. Det eneste imponerende ved det, var udsigten man havde derfra. Den var dog også ret så god! Fra den ene side af paladset kunne vi se bjerge, søen og byen, som uden en eneste skyskraber, alligevel huser 18,4 millioner mennesker. Fra den anden side kunne vi se den smukke solnedgang over bjergene. Den nedgående sol fra bjergtinden var en smuk afslutning på en super dag i Udaipur.

Dagen efter gik vi gennem byens gader, hvilke skulle være så enormt romantiske, og de var da også hyggelige, men ingen af os kunne se hvad der adskilte dem fra gaderne i de andre byer vi har besøgt. Vi tog en tur med nogle cablecars, hvilke tog os fra søbredden til toppen af et andet bjerg/bakke i byen. Herfra fik vi samme udsigt som fra monsunpaladset, men fra en anden vinkel. Også det var meget flot. Efter at have forsynet os med is gik vi hele vejen ned til byen af en kombineret cykel/gangsti. På vej mod vores hotel fik Sif købt armbånd til både Lars og hende selv. Hun købte til trods for Rasmus's advarsel også en frisk kokosnød, men fik ikke drukket særligt meget af det smagløse kokosvand, før end hun diskret stillede nødden fra sig ved en lygtepæl. Inden vi kom tilbage til hotellet havde vi planlagt at tage en sejltur på søen, hvilket vi gjorde. Det var super nice, og vi nød den forfriskende vind der blæste hen over vandet. Det var en god måde at køle ned på endnu en dag med 25+ grader. Efter sejlturen ville vi hente det vasketøj vi havde afleveret dagen før. Vi fik os dog en lidt skod oplevelse, da vi kiggede det igennem. Tøjet var nemlig ikke blevet vasket i maskine, men derimod i det dejligt grønne og affaldsfyldte søvand. Derfor var megen af vores hvide tøj blevet grønt og gulligt, hvilket dog ifølge vaskedamen skulle skyldes hende olie, og ikke vandet hun vaskede med. Anyways, vi klarer os nok. Efter at have hentet vasketøj tog vi en punkteret tuktuk, derefter en ikke-punkteret tuktuk til busstationen, hvorfra vi tog en bus til Mt Abu, vores næste destination!