Da vi ikke kunne tage færge til Alleppey fra Kottayam, måtte vi endnu engang tage en lokal bus. Turen til Alleppey gik smerte fri, og da vi kom til busstationen blev vi hurtigt shanghajet af en lokal gut, som havde et fint guesthouse vi kunne bo på. Da han tilbudte gratis tuktuk dertil sagde vi okay. Vi fik et pænt og rent værelse til en god pris, så der var ingen ko på isen!

Da vi havde fundet os til rette og taget et bad, gik vi en tur i byen. Her så vi bl.a. en enorm havfrue statue, som egentlig var meget imponerende. Alligevel syntes den ikke at tiltrække mange blikke fra de forbipasserende, måske fordi den havde front imod en af byens kanaler, frem for den travle vej som løb parallelt med kanalen. Vi fandt et sted nær havfruen, hvor vi kunne få en kayaktur i kanalerne, og se de såkaldte "backwaters", som er så kendte i Kerala. Selvom de krævede en del mere end forventet endte vi alligevel med at tage turen, da vi jo var kommet til Allappey for netop at sejle i kanalerne. Vi tog en tuktuk ud til stedet, hvorfra vores sejlads skulle begynde, og her fik vi en fin ny kayak udleveret. Vi sejlede nogle timer med pauser ind i mellem, og det var virkelig nice, at vi kom helt tæt på livet mellem kystens og kanalerne. Naturen her var også flot, og selvom vi ikke fik sejlet så meget, så fik vi da nogle timers motion. Vi så desuden en helt masse husbåde, hvilke egentlig var lidt et trist syn, eftersom det var store luksusbåde, med aircondition, panoramavinduer og en hel besætning med tjener, kok, kaptajn osv. Der var egentlig så mange både, at vi godt kan forstå de efterhånden bliver en trussel for naturen i Kerala. De forurener nemlig, og så lukker de spildevand ud i floderne, hvilket er lidt trist. Faktisk tænkte vi til tider også, at man måske tog det lidt for givet, at Kerala vil blive ved med at være smuk. Nogle af de stillestående kanaler er nemlig fyldt med affald, og lokalbefolkningen er mere interesseret i at tjene penge nu og her, frem for at sikre fremtidige generationers, samt naturens ve og vel.

Senere på dagen ville vi gerne se om vi kunne finde ud af at komme til Bangalore senere på ugen. Vi tog derfor hen til et busselskab, som var alt for dyrt. På vejen til togstationen faldt Sif dog over endnu et sted, hvor hun kunne få noget flot stof til en trøje + bukser. Vi prøvede at arrangere det sådan, at hun kunne få det færdige resultat et par dage senere d. 28, men slutteligt viste det sig, at vi allerede kunne få det næste morgen kl. 9! Så det var jo awesome.

Vi tog til togstationen, blot for at finde ud af, at vi ikke kunne få noget tog til Bangalore, fordi vi her 3 dage inden afrejse var for sent ude. Derfor måtte vi forsøge os med en "Emergency Ticket" kl. 10 om morgenen dagen før afrejse, på en hvilken som helst station i Indien. Der var altså håb endnu!

For at få noget at spise om aftenen fik vi et tip fra vores "hotel", om at finde "Kream Kornor", et lokalt spisested, hvor vi kunne får nogenlunde mad. Det fandt vi, og fik et ok måltid ud af det., hvorefter vi tog tilbage til vores værelse og fik en god nats søvn.

Dagen efter ville vi tage færgen til Kollam for at opleve backwaters på en ny måde, men færgen var desværre til reparation, så vi kunne ikke komme af sted, hvorfor vi var tvunget til at tage en bus (igen!). Inden vi tog bussen var vi dog nede og hente Sifs flotte trøje + bukser. Dem ser Sif frem til at prøve når vi kommer til Kollam, så må vi håbe det passer lidt bedre end det vi fik lavet i Mysore!