Vi ankom omkring kl. 8, så vi havde en hel dag foran os, til at se byen. Først skulle vi dog finde et hotel. Vi valgte at gå, men fortrød lidt, efter 10 min. Det var allerede blevet meget varmt. Vi holdte ud og fandt et hotel, hvor vores værelse var på toppen af en kirke. Heldigvis fungerede kirken som museum, og derfor ringede den ikke om morgen, til gengæld kunne vi gå op på selve kirketaget og kigge ud over byen, og se hvordan vandet strakte sig ud omkring øen.

Efter morgenmad, valgte vi at vi ville se Diu fort. Der er ikke som sådan noget specielt ved fortet, men det ligger helt ud til vandet, og der var ikke så mange derude, så derfor var der en dejlig ro, men varmen havde ikke rigtig aftaget. Vi fandt steder som vendte ud mod vandet, og nød duften af hav, og lidt hjem dermed. Der er intet som råddent tang! Rasmus kunne især godt lide Diu fort, da der var kanoner, for Sif var det mindre interessant, men ses skulle de alle sammen.

Efter fortet gik vi rundt om en deerpark, her forventede vi at se lidt liv, men det eneste vi hørte var fugle. Vi havde godt set fra fortet at området så lidt sort ud, vi tænkte det kunne være brænd. Det viste det sig, at det også var, så derfor ingen dyr. Men parken var ud til vandet, hvor der var nogle flotte skrænter. Et sted gik skrænten 3 meter ind i landet, hvor man så bare står i nærmest frit fald. Selvom at vi gik denne tur om eftermiddagen, var vi stadig ved at smelte, så da vi kom ned til vandet, hvor vi kunne soppe. Det var første gang vi mærkede vandet, og det var faktisk relativt varmt.

Derefter så vi frem til næste dag, hvor vi havde planer om at leje en scooter. Dette gjorde vi om aften, og kørte ud og så nogle huler. Det var en virkelig fed oplevelse, lige indtil kl. blev omkring halv syv, hvor vi vidste, at solen ville gå ned. Det skal siges, at vi her ikke vidste hvordan vi kom ud, men heldigvis fandt vi ud inden Sif gik helt i panik. Udover panikken, var det fedt for nogle steder, var der ikke mere end skulderplads mellem klipperne, så vi måtte klemme os igennem. Men ud kom vi i det mindste.

Næste dag startede omkring kl 6:45, da vi havde planer om at køre ud til det vestligste punkt på øen, som var en fiskerlandsby, her ville vi gerne se fiske markedet, som var der om morgen. Det er mærkeligt hvordan de bare har bunker af fisk liggende på den beskidte kaj, hvor folk vader omkring, med deres beskidte sko, men som vi snakkede om, de tilbereder nok fisken først. Det andet underlige var, at der var alle slags fisk, selv hajer, rokker og en eller anden kæmpe fisk. Vi kørte af nordsiden tilbage, i håb om at finde et sted at spise morgenmad, det eneste sted hvor de sagde, de havde mad, hvor menuen på hindu, og deres engelske var egentlig ikke engelsk. Så vi endte tilbage i Diu og fik spist, og tanket. Nu skulle vi rigtig ud og køre, så vi kørte afsted endte rigtig mange steder, nogle flere gange end én gang, men det var en dejlig dag, hvor vi bare var os. Vi kiggede kort på Nagoa beach, men der var så mange folk, og alle damerne i "normalt" tøj, så Sifs badedragt passede ikke lige ind. Til gengæld fandt vi en strand længere mod vest, hvor vi havde den for os selv, det var en lækker nok strand, men vandet var ikke blåt blåt, det var sandet og virkede lidt snavset, men ude og bade var vi dag. Heldigvis var vi færdige med at bade, da bølgerne nåede vores ting, så Rasmus valgte at krave en voldgrav omkring tingene, men det virkede ikke så godt. Resultatet siger sig selv, Sif måtte redde dagen. Frokost fik vi ved Nagoa beach, og bagefter lagde vi os på stranden, Sif ville ikke bade når der var så mange mænd der kiggede, og dog var der nogen der gik frem og tilbage omkring os. Det endte med at vi kørte videre, på vejen fandt vi en anden strand, en hvor der var andre turister, men lige idet, at vi skulle til at smide håndklædet, kører der to motorcykler forbi, som vælger at stoppe op og kigge på os. Det var det eneste de skulle, og efter 10 min opgiver de, da Sif ikke smider håndklædet, og hende den anden turist ikke går op af vandet, men så kommer der da bare nogle nye inder mænd. Vi kom i vandet, og det var ret lækkert,

Den sidste dag på Diu bestod i at pakke og lige se grøntsagsnarkedet, ellers skulle vi bare med en statsbus til Una, hvorfra der gik en bus til Sasan Gir. I Una skulle vi finde frokost, og det var indisk mad, som ikke var stærk, utroligt nok, når det nu var en gade restaurant. Madro sådan et sted var der ikke, folk flokkes om os og kiggede bare på, at vi spiste, nogle tog billeder endda. Så da vi var færdige, skyndte vi os tilbage til busstationen.