Da vi ankom til Kochi (Cochin) var klokken kun lidt over 4 og der var moerkt. Bustationen ligger i den del af byen der hedder Ernakulam, men vi skulle med en faerge til oen "Fort Kochi", hvor vi ville bo. Derfor maatte vi vente til klokken var over 6, foerend vi kunne finde et hotel. Vi kom dog fint med faergen, og fandt et hyggeligt "homestay", dvs. et sted, hvor en familie udlejer vaerelser og kan servere mad. Vi fandt dog morgenmad et sted i byen, paa vores vej mod vandet, hvor vi skulle se nogle beroemte fiskenet. Disse saakaldte "kinesiske fiskenet" er nogle store kvadradtiske net som saenkes ned i flodsengen, hvor de bliver nogle minutter. Saa traekkes nettet op, og de fisk som er svoemmet henover, bliver fanget. Vi fik lov at hjaelpe med at traekke nettet en gang, hvorefter vi gerne maatte ligge en donation (100-200 Rs), da det var lavsaeson. Der var ikke saa meget mere at se i Kochi, og der var for engangs skyld overskyet. Vi brugte derfor resten af dagen paa at kigge efter postkort, gaa i butikker og desuden betragte en filmhold proeve at filme en filmscene med et ikke-video kamera. De havde dog en kran, saa det saa fedt nok ud. Sif ville dog hellere se cricket i naerheden, hvilket var sindsygt svaert at finde rundt i, da vi ankom til Indien, men som nu er blevet nemmere at forstaa. Derfor stopper vi gerne op engang i mellem for at foelge indernes iver, naa de ser en kamp i de igangvaerende verdensmesterskaber. Da vi ikke fandt nogle specielt nice postkort (paa naer et), foreslog Rasmus at printe nogle billeder fra turen ud, og lave dem til postkort. Dette blev klaret for billige penge, og vi fik skrevet et par stykker om aftenen. Dette var efter vi havde vaeret ude at spise paa den ikke-anbefalelsesvaerdige restaurant "Rose Garden". Sif bestilte nemlig "prawns" i den tro, at det var fisk (det var skaldyr i en klam form for gryderet), og Rasmus fik spinatkartofler, som ikke var gennemkogte. De sidste vi gjorde om aften var at bestille morgenmad til kl. 8, da vi gerne ville naa en bus til Kumily kl. 9.30 dagen efter. Vi syntes nemlig at Kochi var udtoemt.

Da vi vaagnede om morgenen var der mega varmt, men vi var fiske nok til at komme op, i bad og faa pakket. Morgenmaden var nice, men pludselig loeb tiden fra os. Klokken var 8:47 da vi forlod homestayet, og vi naesten loeb til baaden, da vi ikke kunne finde en tuktuk. Vi vidste ikke hvornaar der afgik en baad, og hvorlaenge den var om at naa Ernakulam, men vi kom til havnen og steg ombord, netop som den lagde fra kaj. Vi naaede Ernakulam 9:20, hvor vi prajede en tuktuk. Med den koerte vi til busstationen som vi naede 9:30. Rasmus loeb hen til billetkontoret, blot for at faa at vide, at der ikke var nogen bus til Kumily foer 10:40. Vi var altsaa begge gennemvaedet af sved, da satte os for at vente paa bussen til Kumily og nationalparken Periyar!