Jaipur var vores første indblik i Rajasthan, her er de kendt for læder og sten, og det er der virkelig meget af. Vi kom til at bo på noget der hedder Hotel Pearl Palace. Her mødte vi nogle ældre damer, som havde købt en to-dagsbillet, til forskellige attraktioner i Jaipur. Vores første dag bestod derfor af flere ting, Amber fort, som er et fort 12 km udenfor Jaipur, det var et flot fort, men nok ikke et af de pæneste. Det mest fantastiske var nok kvindeafdelingen, hvor ikke engang manden til alle konerne var velkommen, derfor var der flere balkoner rundt om deres plads, hvorfra han kunne stå og betragte dem. For at finde ind til deres plads, var vi nødt til at fare lidt vild i de mange gange, vi var dog ikke alene, ellers havde det været lidt uhyggeligt. Men vi så mange specielle ting, og endnu engang var vi en attraktion udover fortet.

Amber Fort lå oppe på en bakke, og det var muligt at ride på elefanter derop, men vi havde læst i vores Indien bog, at disse elefanter travede om og ned dagen lang, uden rigtig skygge og så meget vand. Så vi brugte vores egne ben, og regner med at så oplevelsen af at ride på elefanter en anden gang. Det var også muligt at ride på kameler, men da pushkar er en del af vores planer kan vi muligvis gøre det der.

Efter Amber Fort tog vi til Hawa Mahal, som er vindenes tempel. Det var ret stort, og man kunne næsten komme op i toppen, og se ud over byen og paladset. Da vi kom ud fra Hawa Mahal var der en masse boder, og sådan forsatte det, det var hyggeligt at gå gennem boderne ned til Central Hall, et museum vi valgte vi ikke ville se. Det bestod af gamle klæder og ting. Vi sad i stedet udenfor og kiggede på alle duerne og de sjove japanere.

Dagen efter tog vi ind og så på observatoriumet, som består af en masse ure og måleapparater, som kan sige tiden, og hvad stjernetegnsperiode det er. Det er utroligt hvor meget man kan fortælle ud fra solen og en skygge. Tænk bare hvis man havde gjort noget forkert, så er det hele fuldstændig f***et op. Vi havde planer om at vi endelig skulle have købt lonely planet bogen, og vi vidste, at der var en gade med bøger, så der bevægede vi os hen, men det viste sig, at det hele var skole bøger, fordi der var et universitet på den vej. Så ingen bog der, men vi havde andre muligheder, og vi fandt en bog, endelig havde vi en bog, og vi fandt da også lige en MacD. Det var Rasmus overlykkelig for, og vi synes begge det var ret godt med lidt vestligt. Vi fandt ud af, at der var en biograf, og det kostede "kun" 130 rupees hvilket svare til 13 kr. pr. mand. Vi spurgte en vagtdame om den var på engelsk, og hun sagde, at det var den, så vi tænkte hvorfor ikke, og betalte, vi kommer ind og der er ret mange turister, hvilket bare var et godt tegn. Filmen starter, og de taler indisk! Efter 30 min gik de første, turister altså. Det var en rigtig fed oplevelse, fordi man aldrig var i tvivl om hvem man skulle holde med. I danske biografer skal man være stille, men i de indiske jubler man på heltene. Pifter og fløjter, råber og skriger. Især hvis de gør noget vildt godt.

Den sidste dag gik med at pakke, og for Rasmus lave hold, vi ville videre, og vi havde et tog kl. 16. Toget var videre til Ranthambore. En nationalpark med tigere.