… vi ankom først kl. 10 om aften og der var ingen fra det hotel vi havde bestilt. Vi forventede, at der var en på vej, så vi forsøgte at ignorere alle inderne, som fortalte os, at de alle havde et køretøj, som sagtens kunne køre os.

Dette var dog noget af det ubehageligste! Vi var knap kommet ud af bussen, før vi havde fået 5 nøgler i hovedet. Vi ville gerne lige have snakket sammen, men alle de råbende og højttalende mænd gjorde dette umuligt. Så derfor var vi virkelige glade for at vi havde lift fra hotellet, men der kom ikke rigtig nogen, og vi lånte derfor en telefon af en inder. Vores hotel sendte med det samme en tuk-tuk. Efter 5 min kunne vi endelig komme væk fra dem alle, det var underligt, fordi vi sagde, at vi havde et lift, men stadig prøvede de, først efter opkaldet opgav nogle af dem. Vi fandt så ud af vi var blevet sat af bussen, cirka 10 min gå gang fra hotellet, men 10 min gang i mørke i en ukendt by tiltaler os ikke rigtigt.

På hotellet var det muligt at booke en kamelsafari, og priserne var rimelige gode, så vi overvejede det virkelig, men så kom vi til at tænke på Delhi og ombestemte os. Vi gider ikke sige ja til noget den første dag, for så kunne vi nemlig høre om priserne rundt omkring i byen, og det viste sig, at hotellets pris var ganske udmærket, så vi valgte, at vi godt kunne sige ja til deres tilbud på 1,5 dag på kamelryg.

Vi brugte ikke en hel dag på bare at spørge folk om safaripriser, vi var oppe og se Jaisalmer Fort, som egentlig er mest et fort udefra, for lige så snart du kommer ind, er det butik på butik, som sælger alt fra smykker, til tøj og bare tiller talder. Det var et flot fort, og hvis man går lidt væk fra alle butikkerne, ser man hvordan bylivet i fortet virkelig er. Der var også et museum, som fortalte hvordan Majaraherne havde levet i fortet. Det var virkelig et godt museum, hvor man så deres soveværelser og troningsstedet. Museerne hernede er i det hele taget rigtig gode, og de giver et rigtig godt indblik i, hvordan livet var.

Sif var millisekunder fra at købe sig 1000 læder ting i byen, altså tasker eller punge. Deres rygsække og skuldertasker hernede er helt fantastiske og en ok pris, men der er bare stadig langt tid tilbage, selvom at vi nærmere os halvvejs. Men dog endte hun kun med at købe sig to slåom-nederdele til 215 rupees.

Dagen efter fortet, stod den på safari, kameler og masser af sol! Og alt dette indeholdte turen også, men også så meget mere. Vi fik hver en kamel, vi var en gruppe på 5 turister og 3 kameltrækkere. De 3 kamelfører ville hellere gå, da de havde reddet så meget, og fået ondt i røven. Dette forstod vi ikke til at starte med, men efter 2-3 timer, det tidspunkt vi skulle have frokost forstod vi dem fuldt ud. Vi følte, at vi gik som om vi stadig sad på kamelen, og smerten stoppede ikke, heller ikke efter 2 timers pause. Sifs kamel var lidt usikker på benene og hver gang vi skulle ned, af en lille skråning føltes det som om, at benene på kamelen var ved at ryge væk under den. Vi havde fået at vide, at den sand dune vi skulle sove på var non-turistet, men da vi ankom, var det ikke lige frem non-turistet, der var mange mennesker, men lige så snart solen var gået ned og folk havde taget billeder af dem selv på en kamel, blev de kørt hjem i deres jeep. Derefter var vi alene og nattehimlen var klar og vi kunne se alle stjernerne, det var virkelig flot at ligge sig til at sove der. Næste morgen stod på den bedste morgenmad vi nogensinde har fået .. i ørkenen. Den bestod af kiks, røget brød, dårlig marmelade og æg, som var blevet båret en hel dag bag på en kamel. Men efter morgenmaden havde vi cirka to timer på kamel, hvorefter vi blev samlet op af en jeep, som skulle køre os tilbage til hotellet. På vej tilbage besøgte vi en landsby, og det kunne have været rigtig fedt at se livet, men der kom bare ti børn, som rente efter os, og vil have penge, sælge os mad. Det eneste engelske ord de kunne var no og you want. Det var virkelig belastende, der var en pige som havde set Sif's hårnåle, og gik og prikkede til den, som om hun vil have dem, ret ubehageligt faktisk. Derfor var vi ikke længe i landsbyen og skyndte os bare tilbage til jeepen. Da vi kom tilbage til hotellet lånte vi et bad, og fik købt en busbillet. I ventetiden på bussen besøgte vi ørkenbyens eneste vandreservoir. Heromkring var der et tempel vi så, og nogle monumenter vi vandet. Desuden havde en kvinde bygget en port ned til vandet, hvilken det mandsdominerede bystyre ville have revet ned, hvis ikke kvinden havde været så snedig, at placere en vishnu helligdom ovenpå porten, hvorved hele porten blev ukrænkelig. Det synes vi var lidt sejt. Efter besøget ved vandet tog vi bussen til Udaipur.