Hej igen,

Så blev det søndag + lidt 'african time' og det er dermed tid til blogindlæg igen :)

I denne uge har der sket en hel del på arbejdsfronten. Mine frustrationer over det manglende arbejde i Women In Action("WIA") gjorde, at jeg ikke satte mine fødder på kontoret den sidste uge. I mellemtiden har jeg således gået og tænkt over, hvordan jeg kan fange de mange VICOBA-grupper som WIA koordinerer/skal forestille at koordinere. Det er jo trods alt en rigtig god organisation at være tilknyttet, idet denne organisation er i kontakt med netop de grupper som er min målgruppe. Men da jeg har måtte indse, at WIA er en organisation uden nogen form for kontrol og styring er jeg egentlig blevet enig med mig selv om, at jeg må forsøge at gå mere direkte til VICOBA-grupperne og dermed fraskære WIA som mellemled - så vidt muligt. Det er derfor min plan at kontakte de forskellige VICOBA-grupper og her direkte spørge dem om de har lyst til at deltage i mine seminarer, og i så fald hvornår det vil passe dem at deltage. På den måde undgår jeg at være afhængig af WIAs ikke-eksisterende koordineringsevner. Samtidig mener jeg, at servere seminarerne på et sølvfad for den enkelte deltager, hvilket kan være medvirkende til at øge engagementet hos deltagerne og samtidig øge deltagerantallet. Dette er således mit projekt hos WIA i denne uge. Hvis ikke dette lykkedes og det viser sig at de reelt ikke mener at kunne afsætte tid af til seminarerne så kan jeg ikke rigtigt se andre muligheder end at måtte opgive WIA og deres VICOBA-grupper fremover. Når alt kommer til alt så skal en stofmisbruger erkende sit stofmisbrug før han kan hjælpes. VICOBA-grupperne er nødsaget til at erkende deres manglende viden inden for det at drive forretning før mine seminarer vil have relevans og virkning.

EduCare byder også på udfordringer, idet jeg dog håber, at der blot er tale om opstartsproblemer. Som tidligere skrevet aftalte vi om mandagen, at jeg om fredagen skulle holde et seminar om det at drive en virksomhed for den pågældende gruppe. Om fredagen måtte jeg dog i stedet finde mig selv sidde i tre stive timer og høre på en anden mand stå at holde et foredrag - vel at mærke på swahili - der på mange måder mindede om det jeg selv havde planlagt at holde foredrag om. Jeg var således mildest talt ret frustreret da jeg gik fra mødet, men jeg fik talt med ham fra EduCare om min manglende begejstring for hændelsen. Han undskyldte heldigvis selv for hændelsen og kom derefter med en del ubrugelige argumenter for hvorfor sket var sket. Jeg har dog endnu ikke hørt en tanzanianer argumentere på en overbevisende måde, så jeg valgte at tage et stort spadestik for at grave endnu en portion tålmodighed frem. Jeg tror deres - efter min mening - manglende evne til at argumentere skyldes den kæmpe kulturelle forskel mellem Europa og Afrika og dermed forskel i tankegang. Eller også er de bare dårlige til at argumentere grundet deres manglende uddannelse. I hvert fald aftalte vi, at jeg nu ikke længere skulle fokusere på denne gruppe som jeg nu har mødt, men at jeg nu her på onsdag skal møde en nyopstartet gruppe som efter sigende skulle være mere fleksibel. Her skal jeg så aftale en plan for mine fremtidige seminarer med disse. Så håber jeg at denne gruppe er lige så engageret og aktiv som den oprindelige gruppe jeg var introduceret til - og at mødet og seminarerne bliver til noget for den sags skyld… Det ved man jo aldrig her i Tanzania:)

Og så til den sidste organisation: Skolen ved navn FirstSteps. Som tidligere skrevet så mødtes jeg ligeledes med denne organisation i mandags og fik her et indtryk af at der var tale om en noget mere struktureret organisation. Det fik jeg så bekræftet i dag, da jeg skulle besøge dem igen for at vise mit forslag til en optimeret måde at føre regnskab på i organisationen. De var ligefrem klar da jeg kom og virkede næsten som om de ventede mig. Jeg mener, vi snakker alligevel om at der har været gået hele 7 dage siden sidste møde :) I First Stpes fik jeg en super fed oplevelse, hvor de alle tog super godt imod mit forslag, og selvom jeg sagde at det kom til at betyde en hel del mere arbejde her i starten så virkede både chef og regnskabsdame opsat på at det var vejen frem. Efter at have set nærmere på deres regnskab viste det sig, at de åbenbart kun holdt regnskab med deres fysiske penge. Penge fra banken var der aldrig rigtig nogle der vidste hvad blev brugt til. Med så stor og velhavende en skole(eller det ser i hvert fald sådan ud) så forstår jeg ikke helt hvordan man kan have så dårlig regnskabsførelse. Men det kan man altså - i Tanzania. Grundlæggeren af skolen fortalte mig dog senere, at hun efter hvert kvartal har set sig nødsaget til at indskyde kapital i organisationen de seneste par år. Det var nok forklaringen på overlevelsen. Det har hun dog ikke råd til længere, så behovet for bedre regnskabsførelse er der vist. Det skal dog siges, at langt størstedelen af organisationens udgifter formentlig bliver betalt i fysiske penge da det med netbank mv. vist endnu ikke helt er kommet hertil. Jeg har i hvert fald endnu ikke formået at betale med dankort i de to mdr. jeg nu har boet her i Tanzania.

Jeg skal således mødes med hende der skal stå for at føre regnskab i First Steps igen på fredag, hvor jeg skal undervise hende mere indgående - ud fra praktiske eksempler på organisationens fakturaer - i det dobbelte bogholderis princip. Dét har jeg store forventninger til. Fordelen ved denne virksomhed er ligeledes, at medarbejderne taler flydende engelsk så det med manglende direkte oversættelse fra translatørens side bliver ikke et problem her. Faktisk består deres indbyrdes kommunikation ofte af en kombination af ord på swahili og engelsk. Det er dog en generel tendens her i Tanzania; De mere veluddannede snakker som oftest en kombination af swahili og engelsk, hvor ord fra både engelsk og swahili anvendes i én og samme sætning. Jeg er ganske sikker på, at det skyldes den måde skolesystemet er organiseret på, idet man kun i primary school(svarer til en dansk folkeskoles 1.-7. klasse) bliver undervist på swahili. I secondary school, high school og universitet bliver man således undervist på engelsk. Børn på private primary schools bliver dog ofte også kun undervist på engelsk, hvilket er tilfældet for First Step som privat skole. Jeg synes dog, at det er skræmmende at tænke på, at de børn vi var ude at undervise i engelsk i secondary school en dag med WIA(beskrevet i en af de tidligere blogindlæg), havde kæmpe problemer med blot at udtale 'My name is…'. De selv samme børn får al deres undervisning på engelsk! Jeg tror dog, at dette skyldes at der ikke var tale om en privat skole. Hvis der ikke er tale om en privat skole så tror jeg ofte lærerne selv har mangelfulde evner inden for engelsk - trods undervisning herpå. Men det skulle være et statussymbol i Tanzania at have et barn der er god til engelsk. I hvert fald fik jeg at vide, at First Steps oplever mange forældre der egentlig ikke gider, at tage sig af deres barn når det kommer til skole-hjem-samtaler, teaterstykker mv., idet de dog er de første til at fortælle andre at barnet går på privatskole og fremhæver gladelig sig selv som forældre når barnet viser sin evne til engelsk. Det er lidt sjovt for i Danmark havde sådan et system da aldrig rigtig fungeret landet over. Vi har nogle enkelte internationale skoler, men hvis hele vores skoleundervisning begyndte at foregå på engelsk så tror jeg da nok, at der var en enkelt dansker eller to der ville frygte for uddrivelsen af det danske sprog… Det er jo vel egentlig en debat der allerede kører nu, grundet de mange engelske ord vi har optaget i det danske sprog. Jeg har dog endnu ikke mødt en tanzanianer der har kunnet forstå mig på mit danske, så helt galt kan det jo ikke være…:)

Nå, jeg vil lade ord som 'tidligere alkoholiseret fader', 'nyt køleskab' og 'ti års ubrugelig vaskemaskine' være en teaser til næste uges blogindlæg… :)

Jeg håber I alle er kommet sikkert igennem stormvejret derhjemme - er alt i fyr og flamme så kan jeg informere om, at det tager under 24 timer at komme til Tanzania; 27 grader og skyfri himmel :)

Take care!