Profile
Blog
Photos
Videos
Vores driver George havde for lang tid siden inviteret os til hans ceremoni, hvor han skulle udråbes til at være konge, i den by han lever i. Vi havde selvfølgelig takket ja, da dette, ikke er noget vi kommer til at opleve igen. Heldigvis for os, havde vi aftal, med en pige fra skolen, Sahra, at hun kunne følge os derhen da vi ikke vidste hvor det var, samt hvordan man gebærder sig til sådan en konge fest. På invitationen stod der kl. 12, så Anne og jeg (opdragne som vi nu engang er), ønsker at være der kl. 12. Vi havde dog glemt en mindre detalje, GHANA TID. Da vi troligt dukker op kl.12:15, som ifølge Emma Gad er det mest korrekte, ja så er fest arrangørerne først i gang med at gøre klar til fest. De var ved at sætte telt op, og stille stole frem. Vi blev derfor vist hen til Georges hus, som så viste sig kun at være et værelse ude i en lerhytte. Igen var vi rigtig glad for at Sahra var med. Vi mødtes her med George og hans "bror", samt nogle andre venner, ja om han var hans rigtige bror det må guderne vide, som også er konge, bare i en anden by. Efter det sædvandlige velkomst kram, som åbenbart er en helt normal ting hernede, besluttet Georges "bror" sig for at han ville giftes med enten Anne eller jeg. Til dette afbryder George og siger at han allerede har valgt Anne, og han såkaldte bror derfor måtte "nøjes" med mig. Dette måtte Anne og jeg "desværre" takke nej til, da det eller lød som en rigtig god fremtid, som dronninger. Vi blev her inviteret ind på hans værelse, som mest af alt lignede en 12 årig drengs værelse, med store fodbold plakater, tv, badebold og alt for mange sofaer. Vi var åbenbart ikke de eneste der ikke havde forstået tidspunktet, og vi mødte derfor 2 andre. Disse var tyskere, hvoraf den ene var født og opvokset i Ghana. Disse var gift, og på en eller anden måde var de blevet til mom and dad for George, hvordan dette kunne lade sig gøre, ja det ved jeg stadig ikke. De var alle jævnaldrene, så derfor endnu en ting jeg aldrig kommer til at forstå. George der havde glædet sig lidt for meget til sin egen fest, havde fået lidt for meget øl, og blev dog derfor ved med at fortælle os, at nu hvor han blev konge kunne han gøre og få alt. Han spørg derfor om hvad Anne og jeg kunne tænke os, og straks udbryder jeg at jeg godt kunne tænke mig en bil, og for at være lidt mere præcis skulle det være en Land Rover, intet mindre kunne gøre det. Kongen tror dog dette er en joke, og snakker om noget andet, sjovt nok grinede hverken Anne eller jeg af min "såkaldte" joke. Efter vi havde været i noget som føles som en evighed på det lille værelse, blev vi ført op til konge boligen. Denne står til rådighed, når kongen skal have gæster og fint besøg. Han kan dog ikke bo der. Her kunne vi endnu engang sidde og vente. Vi fandt dog ud af at vi ventede på at George skulle skifte tøj, til rigtigt konge tøj, og der skulle komme andre konger fra de nærliggende byer. Kl.16 begyndte festen, og der havde vi jo så ventet i allerede 4 timer. Vi blev præsenteret for byen, og vi fik nogle af ærespladserne. Igen kom vi til skue for en lille landsby der aldrig havde set hvide, så vi stjal det meste af opmærksomheden for selve kongen. Omkring kl. 16:30 begyndte de andre konger af komme. De skulle så også præsenteres og alle skal hilse på dem. Desuden bliver der danset og sunget, samt spillet på nogle slags trommer. Det var en kæmpe oplevelse, og mest af alt troede man ikke rigtigt på hvad der skete. Imens alle disse festligheder forgik, løb der nemlig en ged ind blandt alle disse konger. Igen måtte jeg måbe. Aldrig har jeg set noget lignende. De dansede og sang og alle var glade. Det var en kæmp fest og de alle var pyntet ud i deres fineste tøj, hvor mændene har noget stof, der er viklet alt for mange gang rundt, om kroppen og kvinderne i machene stof bare i kjoler der er helt stramme. De er utrolig smukke og de går meget op i dette. Efter at have danset, så godt vi kunne, og hilst på alle de vigtige, besluttede vi os for at trække os tilbage. Dette er dog kun med tilladelse fra kongen, og efter 45 minutters frem og tilbage hvorfor vi gerne ville hjem, fik vi lov til at gå. Sikke en fest og sikke en aften. Jeg troede ikke mine egne øjne, og er stadig lidt i tvivl om hvad der rent faktisk foregik.
- comments
Anne og Jens Det var dog som syv søren en fest. Det kommer du nok ikke til at opleve en anden gang. Du havde vidst glemt dit diadem herhjemme, det skulle du vidst liiige ha taget med derned. Tænk at blive gift med en konge og blive dronning, det er da noget af et tilbud!!!Wau...det vil du nok ikke opleve en anden gang, men så kan du jo altid fortælle at du blev friet af konge og tilbudt en dronning titel. Se, det er jo det rene eventyr.godt gået.