Torsdagen startede som alle andre torsdage. Vi skulle til morgen møde kl.7:30 sammen med alle lægerne og de ledende sygeplejersker. Dagens emne var i dag nyfødte. Det var en tysk læge der skulle holde foredraget. Han er en meget behagelig læge, og han virker til at have styr på tingene. Vi har tidligere mødt ham på medicinsk afdeling, han er den type der elsker at lærer fra sig. Der blev fortalt, tegnet og fremvist billeder. Han fortalte bl.a. hvordan et nyfødt ban skal behandles, hvad der skal gøre ved en normal ukompliceret fødsels og hvad der skal gøres ved en kompliceret. Han fortalte hvordan genoplivning skulle forløbe ved en nyfødt, hvad man skulle gøre, og hvad man absolut ikke skal gøre!! Desuden fortalte han om forskellige medicinformer til børn til genoplivning og ved vejrtrækningsbesvær. Det var nogle spændende timer syntes vi. Dog var det ikke alle der var enig i dette. Der var ikke særligt mange fremmødte og nogle af de fremmødte de valgte at ligge sig til at sove ind over bordet. Jeg tvivler på at den var gået derhjemme. Desuden virkede mange af dem uinteresseret. I Ghana har børn heller ikke samme status, som børn har hjemme i DK. Børn i Ghana bliver sat i verden, fordi deres forældre ikke bliver belært i brugen af et kondom, eller fordi nogle skal passe på forældrene når de bliver gamle. Mange familier i Ghana får mange børn, og det er primært den fattige befolkningsgruppe der får flest. Grunden til dette skyldes at kondomer koster penge, og hvis man skal vælge mellem mad og kondomer, ja så ved vi jo alle hvad pengene ville gå til, og ifølge WHOs menneske rettighedserklæring så er sex et menneskeligt behov, på niveau med mad og drikke. Børn er dog ikke noget negativt, og forældrene passer deres børn så godt som de kan og som de har lært. Mange gange er det dog uvidenhed der gør at børnene bliver syge. De fleste børn har det dog godt, og de er altid glade og smilende. Selvom det er et så fattigt folkefærd, er jeg vildt meget imponeret over at de altid smiler, griner og hygger sig. De udstråler en utrolig glæde, man kun kan blive imponeret over. Dette burde vi lærer noget af.

Ghana er et meget varmt land, og efter 3 uger troede jeg at min krop ville have tilpasset sig klimaet. Men nej! Jeg sveder 24 timer i døgnet, og luften er lummer og tør. Ghaneserne har dog hele tiden trøstet os med at de også syntes det er ved at være nok, og der nok snart kommer regn. Ja ja, har jeg tænkt det kan umuligt være meget det regner, hvis der tilfældigvis skulle komme en lille by forbi. Jeg blev dog positivt overrasket. Torsdag eftermiddag, som plejer at bliver tilbragt under viften i loftet i stuen, for at få lidt cirkulation i rummet. Blev fra det ene øjeblik til det andet overflødigt. Mest af alt mindede det om vandspandende der på en gang bare hældes ned over hovedet på en. Det stod den i stive 30 minutter, og Anne og jeg blev enig om at vi nu var glade for ikke at bo i en lerhytte eller et blikskur. Ja, selv vores påfugl ude foran vinduet søgte ly under et palmeblad. Folk søgte i ly under de forskellige halvtage der nu engang forefindes på skolen, og her stod vi så alle sammen bare og nød regnen. Det er lang tid tiden jeg har nydt regn så meget. Luften blev helt frisk, ingen støv ingen tør lugt. Ghana fik helt nyt liv, og sikke smukt det kan være.