Profile
Blog
Photos
Videos
Endelig blev det fredag. Det har været en meget LANG og varm dag på arbejdet. Jeg kan desværre ikke prale af at vi har haft meget at lave. Mødetider er ikke noget de ansatte på hospitalet går højt op i, og da jeg igen i dag var den eneste der mødte op kl. 07:00 til min dagvagt, blev jeg ikke overrasket. Personalet mødte på arbejde mellem kl.07:00 og kl.08:30 og derefter kan nattevagten gå hjem. Ja, den var nok ikke gået derhjemme. Jeg har fulgt meget med i deres måde at dokumentere og deres måde at håndtere patientfortrolige oplysninger, og hvad jeg ser her nede, så har vi danskere intet at brokke på de danske hospitaler. Hver afdeling har deres eget system, og hvert personale har deres eget system. Dette er helt okay, så længe det er dokumenteret et eller andet sted.
Da jeg på nuværende tidspunkt er på kirurgisk afdeling, får jeg set en masse sår. Eller sår er måske så underdrevet, jeg vil mere beskrive det som hele ben, arme eller balder der mangler. Visse steder er det lige ind til knogler/sener og muskler. Ja føj for den lede, siger jeg bare! Og i 40 graders varme, så kan vi alle gætte hvordan det lugter. Desuden bliver de samme redskaber brugt til flere patinter samme dag, og redskaberne vaskes ikke imellem. Det gør at der desværre kommer infektion i de fleste af hudlæsionerne på de indlagte patienter. Jeg snakkede i dag med personalegruppen omkring dette problem. De fortalte de godt ved hvorfor infektionen kommer, men pga. de få ressourcer der findes på afdelingen, er de nødsagede til dette. Jeg er imponeret over deres ærlighed, og de vil utrolig gerne forbedre deres standarter, men mangler midlerne.
Ude på afdelingen har vi også snakket om partnerskab. De syntes det er meget mærkeligt, at jeg har en kæreste som jeg bor sammen med, men at vi ikke er gift. Desuden mener de at det noget mærkelig noget at han kan lave mad, og at han gør det næsten dagligt. Hvordan kan han overhovedet overleve nu hvor jeg er her nede? spurgte den ene sygeplejerske om. Ja, Jesper kan vel noget andre ikke kan, haha. Desuden snakkede vi om børneopdragelse, homoseksuelle og uddannelser. De er meget forarget, men samtidig fascineret over at det er ulovligt at slå børn, og at homoseksuelle kan blive gift. Det har været super spændende for mig at snakke med dem, og høre hvordan de gør tingende. Jeg ved godt jeg ikke kan ændre deres adfærd og kultur, men jeg håber i det mindste at de bare vil tænke lidt over tingene inden de næste gang dømmer e homoseksuel eller slår et barn.
Anne og jeg har i dag været på marked for at handle ind, eller det var hvert fald planen. Det eneste problem er dog at markedet primært består af tomater, chili og hvidløg, samt grisetæer og stegte fisk. Så igen blev det tomater, ananas og appelsiner. Her giver vi 3 dk-kr. for en ananas. I dag består menuen af kylling og ris, på en ny måde.
- comments
Anne og Jens Håber I også får tænkt over kulturforskelle og holdninger uden at dømme andre. Godt med nye anderledes input, også på det faglige område. Måske kan jeres inspørgen og argumentation, for hygiene, give ider og andre arbejdsgangs muligheder. Du er vild med ris og kylling. Hvordan med ananas, kan du tåle ghananas nu?
Katrine vi er aldrig dømmende, men de vi er aber i bur hernede. de har aldrig set en hvid før. og de råber hele tiden hvide efter os. har ikke prøvet, endnu. men flotte er de kan i tro.