Profile
Blog
Photos
Videos
Goddag Agogo
Efter at være blevet vækket kl. 23, da et skab på værelset faldt sammen, men hvordan, ingen anelse? -blev vi henholdsvis vækket kl. 03 og 05 af en hane, der løber frit rundt udenfor. Man kan da håbe at vi vender os til dette. Vi skulle finde gæste huset, hvor vi skulle kunne købe noget morgenmad. Efter at have ledt i vores nye lille "landsby", der viste sig at være rigtig stor nu hvor det er lyst, fandt vi gæstehuset. Her fik vi serveret omelet og brød for 9 danske kroner. Vores "by" er bygget op omkring et hospital. Hospitalet er dog ikke som vi kender det hjemme fra. Der er færre afdelinger i forskellige huse. Disse huse er sat sammen af overdækkede gange. Alle bygningerne er af ældre dato, og visse af dem ligner noget man byggede under 2. verdenskrig. Der ligger udenom forskellige bygninger, hvor der bla. Er en lille købmand, frisør, skrædder, mekaniker osv. Alle de ansatte, samt deres familie, bor også her i de omkring liggende huse. Rundt om denne lille "landsby" er der en kæmpe mur, med pigtråd, så der ikke kan komme uvedkommende ind om natten.
Vi fik kontakt med nogle af de sygeplejestuderende der går og bor på skolen/hospitalet. De tager en uddannelse på 3 år, og herefter skal de ud og samle erfaring i 1 år, før de kan få deres autorisation. Deres uddannelse er meget i hierakisk, så de første års studerende, gør rent på hele skolen, samt hos lærerne og de andre ansatte, mens de 3 års uddelegerer opgaverne til de 1 års. Denne uge er deres første uge efter sommerferien, og de skal derfor i hele denne uge, lave hovedrengøring. Derefter begynder skolen igen for dem. Vi er blevet lovet at vi kan komme ind og se en klasse teoriundervisning, men nu må vi se, i Ghana laver man ikke aftaler der omhandler fremtiden. Der handler man nu, eller også kan man snakke sammen på et andet tidspunkt. Der findes både drenge og piger på sygeplejeskolen. ¾ af dem der optages er dog piger, da forstanderen har en overbevisning om at drengene ikke gider de sygeplejefaglige basale behov for patienten. Vores sygeplejestuderende har her til eftermiddag taget os med uden for murerne, og vist os lidt af Agogo. Vi skulle bl.a. handle lidt ind, så vi ikke behøver at gå i gæste huset for at spise hele tiden. I gæste huset koster et måltid frokost eller aftensmad 5 cedis, hvilket svarer til 15 danske kroner. Maden skulle være ganske udmærket, men vi tre piger kan ikke spise ris morgen, middag og aften, så derfor skulle vi i byen og handle. Det var dog ikke lige så nemt som vi havde forestillet os. Der fandtes ingen butikker, så vi har været på marked, hvor vi har handlet friske tomater, hvidløg, chili, ris, pasta, dåse tun, frugt, brød og lidt kylling samt MASSER af vand. Nu er vi klar til at gå i køkkenet hvor vi kan lave lidt mad, som ikke nødvendigvis består af hele fisk (hoved, øjne, hale ja alt) der er dyppet i en friture gryde og derefter servet med minimum et kg. Ris til hver enkelt.
- comments
Sille Du skulle være forfatter ;) fin SKØN-litteratur.. Det lyder som noget du finder på.. tænker jeg imens jeg sidder her med tv'et kørende, foran pc'en, vand fra hanen og popcorn fra microbølgeovnen. Men det er dejligt at læse dine små fortællinger. Jeg glæder mig til mere :) Kys og knus
Anne og Jens Far er helt oppe og ringe...Det lyder som om I oplever rigtig meget, men sådan er Afrika jo bare. Godt i kan støtte det lokale marked men husk liiiige at koge stege osv. Lyder nærmest eksotisk. Godt I har prøvet at være på camping før.Glæder os til at høre mere. Knus.
katrine Hej :) Det er fuldstændig urealistisk. har aldrig prøvet noget ligende. men vi overlever, og sjovt nok er kroppen skruet sammen på den måde at man kan vende sig til rigtig meget.