HVA´ ER NU DET!! klokken er kun 5 om morgene, og der er nogle der klapper og synger. Hvad er det dog for et mærkeligt land vi er kommet til? Det viser sig at være de mandlige sygeplejestuderende, der er på vej til fodboldstræning, og det skal da fejres. Ja hvorfor ikke, men altså hvorfor kl.5? det næste vi hører er forstanderen der råber nede fra hendes hus, at de har bare at være stille. Uha, nu er der ballade. Hun er ikke en man ønsker at være uvenner med. Men endelig var der ro, og vi prøver at falde i søvn igen, men snydt vækkeuret ringer, og vi skal op, for vi skal snart af sted.

Vi bliver hentet af vores driver George kl.06:00, og for en gang skyld var han her til tiden. Vi skulle på tur i dag, og udflugten gik til vandfaldet Kintampo (http://cocker60.wordpress.com/kintampo-vandfaldet-pa-vej-til-molenationalpark-i-det-nordlige-ghana/). Vi havde fået at vide at det ville tage mange timer at komme derop, men 6 timer havde vi måske ikke forestillet os. Til gengæld fik vi set en masse fantastisk natur, og wauw lige så snart vi kom ude af de store byer, så blev det hele bare grønt (eller grønt er måske så meget sagt i tørketiden), men hvert fald åbent landskab, med bjerge og masser af skov områder. Det er super flot og det foresætter i timevis, til gengæld kom vi også langt ud på landet, og det medfører at vi kom ud til fattige folk. Folk der bor i lerhytter, der lever af hvad de finder i skoven og langs vejen. Jeg er meget imponeret over den glæde disse mennesker udstråler. Glæden strålede ud af dem. Der er leg på gade og rundt omkring i husene, der er liv og latter hvor end jeg kigger hen. Når vi kører gennem disse små byer kan vi se bryllupper og begravelser. Når en person dør kommer hele landsbyen til en begivenhed/fest, hvor der bliver sagt farvel til den døde, og der bliver holdt fest. Sådan en fest kan sagtens tage en hel dag. Det samme gælder bryllupper. Her går hele landsbyens kvinder igennem byen hvor de danser og synger. Efter vi havde kørt forkert et par gange bliver klokken 12,15 og vi er endelig fremme ved vandfaldet. Det er så smukt, så frodigt og friskt. Der er mange der bader under vandfaldet, og det ser virkelig dejligt ud. Vi er dog blevet frarådet at bade i denne type vand, da der kan være små mider der går i huden på en. Efter at have spist frokost går turen tilbage til Kumasi, hvor vi skulle finde et stort super marked, hvor vi kunne handle alt ind. Det er noget af en udfordring at få formuleret til vores driver, og det ender med at vi kommer til et marked, hvor vi kan få det mest nødvendige. Igen ikke det vi søgte, men vi klarer os. Bare virkelig træls, når vi nu virkelig godt kunne spise nogle chips, og der ingen chips er i miles omkreds. Så skatter, jeg ønsker mig chips når jeg kommer hjem, haha. Efter næsten 6 timer i bil, ankommer vi kl. 19:30 hjemme i det blå hus. Vi er meget trætte, efter den lange tur i 40 grader og uden aircon. Nu venter et bad under spanden, også må det snart være godnat tid.

Men når katten ikke er hjemme, danser musene på bordet, og det må man sige der er fest og farver nu. Forstanderen er her ikke, og der spilles høj musik, folk synger og griner ude i landsbyen. Nu er det åbenbart weekend, og teenagerne er alene "hjemme".