Profile
Blog
Photos
Videos
Da det var blevet mørkt, holdte vi ind i en by ved navn Otorohanga. Vi kørte først hen på et campingsite, for at spørge om prisen. Det var ALT for dyrt, og vi fandt derfor en parkeringsplads med et toilet. Efter maden gik vi en tur ind i byen, for at finde et sted med internet. Jeg ville være sikker på, at jeg kunne få skrevet tillykke med fødselsdagen til min søde søster. Hun ville blive 20 den følgende dag, d. 9April. Det er simpelthen bare ikke til at forstå, at hun er ved at være så "gammel". Tænk sig - 20 år. Jeg synes kun lige, at jeg selv er blevet det! Hvor går tiden stærk.
Vi fandt en cafe, købte os en kop dejlig varm kakao, og jeg fik skrevet til Cille. Det lettede mit hjerte. Hvad skete der efter det? Vi gik hjem i seng! (læg mærke til ordet hjem! Jep, vi har vores eget lille hjem! )
D. 9 April kørte vi mod Waitomo, planen var at finde et sted, hvor de kunne tage os med ned i grotterne, for at se "Glowworms", rapelle, lege i grotterne, og blackriverrafte. Vi fandt et godt og forholdsvis billigt sted(130NZ$) så det er jo en slat penge - men stadig. Vi kunne komme til om eftermiddagen. Daniel og jeg blev derfor enige om at køre hen til det campingsite, vi havde besøgt om aftenen, for vi havde brug for: 1. at komme i bad, 2. for strøm, 3. for at vaske tøj. Thomas(opsynsmanden) smilte da vi kom. Vi fik sat strøm til, fik fundet vores campingstole frem, fik sat gang i toastmaskinen, og så blev solskinnet ellers nydt. Det var brændende varmt i solen. Så dejligt!
Efter middag pakkede vi sammen og kørte til Waitomo.
LÆS BLOGGEN FRA WAITOMO!
Da vi kom tilbage fra grotterne, var det blevet tid til at lave ALT det jeg ikke havde fået lavet om formiddagen. Jeg fik gjort rent i bilen, vasket tøj og så blev der ellers lavet mad. Jeg havde købt laks, og Daniel havde købt nogle kyllinge filletter. Efter maden vaskede jeg op, og så gik jeg ellers over i bilen for at slappe af og skrive lidt blog. Vi besluttede os dog hurtigt for at gå i seng. Det giver ikke så meget mening at blive længe oppe efter mørkets frembrud, for der er ikke så fandens meget at lave.
Onsdag d. 10 April tog Daniel afsted efter middag, for at gå en vandretur. Jeg blev tilbage i Otorohanga - jeg havde ondt i mit knæ og begge mine skinneben - så jeg ville hellere vente på ham på biblioteket. Egentlig var det meningen at jeg ville skrive blog, men det endte med, at jeg skypede med min dejlige søster i lidt over to timer. Det passede med, at jeg kunne nå at være både den første og den sidste, til at ønske hende tillykke med fødselsdagen. Jeg var vildt glad for, at jeg nåede at snakke med hende på hendes fødselsdag. Hun betyder ALT for mig og jeg længtes også efter at høre hendes stemme. Da Daniel kom tilbage sagde Cille og jeg farvel, og Daniel og jeg satte snuden mod Rotorua.
- comments