Jeg nåede at vågne før vi skulle af. Jeg nåede lige præcis at trykke stop, så vi kunne komme af på det rigtige busstoppested. Jeg havde måske fået sovet i 10 min. Vi gik hen ad gaden, og fandt forholdsvis nemt vores hostel. Jeg havde været i kontakt med hostellet over mail, men et ellerr andet var gået galt, så vores booking var ikke gået ordenligt igennem. Der var ikke flere pladser på dorm'et, men eftersom hun kunne se min mail, gav hun os et firemandsværelse, men til dormpris. Det kunne vi jo ikke klage over. Vi tog elevatoren op på værelset(det var på 6.sal) og fik sat vores ting. Vi gik ned for at hente lidt snoller, og så gik vi ellers tilbage på værelset, tændte for fjernsynet. To engelske piger kom ind på vores værelse, Morgan og Julie. Vi sagde hej og præsenterede os selv. Pigerne gik hurtigt igen. Der gik ikke længe, så sov jeg! Da jeg vågnede, gik jeg en tur op i boblebadet på rooftoppen, og derefter i sauna(i håb om at dette ville gøre mig søvning igen) Da jeg kom ned, gik jeg ned for at finde noget mad, og så gik jeg ellers i seng igen. Jeg kunne selvfølgelig ikke sove. Det blev langt ud på natten før jeg faldte i søvn igen, men så tog jeg også revanche, og sov helt til 11.30. Jeg vågnede op og var helt forvirret. Gjorde mig klar, og gik en tur ud i byen. Jeg var på jagt efter en fødselsdagsgave til min søster, og efter det helt perfekte kort til hende. Som gave fandt jeg nogle skabeloner, som man kan bruge på vægge - jeg håbede på at hende og jeg sammen kunne bruge dem i hendes og Simons lejlighed når vi kommer hjem(Simon ved selvfølgelig ikke noget om det) jeg fandt også et sødt kort. Jeg gik tilbage til hostellet, og mødte Daniel. Han ville til at vaske tøj, og spurgte om jeg havde noget vaskepulver, og det havde jeg(mor havde haft noget med til mig). Jeg gik op i cafeen for at skrive kortet til Cille. Daniel kom op, og vi gik sammen ned på værelset. Jeg fik "pakket gaven ind" og fik gjort den klar til afsendelse. Vi gik sammen ud i byen, fik sent min pakke, og fik derefter købt et taletidskort. Vi gik op på restauranten ved hostellet, og der stødte vi på pigerne fra værelset. Vi blev enige om at bestille et bord sammen. Vi gik ned i bad, og en time senere sad vi ved bordet og bestilte lækker pizza. Vi fik alle et 1liters glas med øl(hold nu fast den var stor) Og så hyggede vi ellers. Vi blev enige om at gå videre til en anden bar, og fandt en meget fin og fancy bar. Her sad vi i lidt tid, og blev så enige om at gå videre til den næste. Daniel gik hjem, men vi gik videre. Vi stødte på en MEGET uhøflig ung mand, som mente at jeg var tysker på grund af mit hår, han sagde kun hej til mig, og vendte ryggen til de to andre. Han inviterede os med videre, men vi sagde farvel, og gik vores vej. Da vi endelig fandt den bar vi ville ind på, var det første mennekse vi stødte på selvfølgelig ham fjolset fra tidligere. Han kom direkte hen til mig, og spurgte om han måtte smage min drink - øh NEJ?? Han gik heldigvis videre. Vi dansede og dansede. På et tidspunkt sad jeg og passede på vores jakker og tasker. En mand kom hen og snakkede med mig, tog mine hænder, og førte sit hovede hen imod mit(som i et kys) jeg sagde at jeg ikke ville have at han kyssede mig! Han førte hovedet hen til mig igen, jeg trak hovedet væk, og syntes at det begyndte at blive træls. Langt om længe forstod jeg dog, at han slet ikke prøvede at kysse mig. Han ville blot give mig den traditionelle Maori hilsen(man gnider næsten imod hinanden to gange, og siger Kia Ora- eller sådan noget) Det var noget underligt noget! Vi gik ganske kort tid efter. Heldigvis!

Vi faldte alle tre om i sengen, og sov meget hurtigt. Morgan snorkede voldsomt, og talte samtidig i søvne. (Jeg tror faktisk at hun snorker mere end mig - selvom, at der skal en del til)

Den 6 april, var dagen hvor Daniel og jeg endelig skulle hente vores happycamper-van. Vi bestilte en taxa, og kom op at køre med den sødeste taxachauffør nogensinde. Han var så rar! Han gav os endda rabbat. Han var bare så dejlig! Der var tre danskere, som var ved at aflevere deres camper da vi kom. Det var helt rart, at vi kunne spørge dem til råds. Vi snakkede kort med dem, og blev så ellers introduceret til vores camper-van.

Jeg kan godt love jer for, at vi syntes at det var stort da vi satte os bag rattet og kørte afsted! Det var så viiiildt! Første stop var supermarkedet - vi skulle have fyldt køleskabet op! Vi diskuterede længe hvorvidt vi skulle købe et detaljeret vejkort eller ej. Daniel ville så gerne have et, men jeg syntes at det var spild af penge, for vi havde allerede fået et ganske udemærket kort - det endte med at vi IKKE købte et detaljeret kort - heldigvis(vi har heller ikke haft brug for det), og så kørte vi ellers afsted, ud på de New Zealandske landeveje!