Profile
Blog
Photos
Videos
Vi forlod Thomas og Dom og kørte direkte til Arrowtown.(Nå nej, vi var lige et smut på Mac D først, så Daniel kunne pleje sine tømmermænd- og vi holdte også ind for at se på de SEJESTE hjemmelavede og vildt fantasifulde postkasser vi nogensinde har set.)
At komme til Arrowtown var lidt som at blive sendt tilbage i tiden. Jeg tænker, at den er svar på Danmarks "den gamle by i Århus" - forskellen er bare, at der bor mennekser i Arrowtown - og okay, det er ikke helt så ekstremt. Vi brugte en lille time på at gå rundt - det var bare super hyggeligt.
Hverken Daniel eller jeg, kunne rigtig finde ro til at være der - vi var begge allerede på vej videre i hovedet - på vej til Christchurch for at møde Tom og nyde/få de sidste dage til at gå før vi skulle hjem.
VI kørte hele dagen, og holdte ind på en rasteplads om aftenen - det regnede som bare pokker! Grundet Daniels tømmermænd, havde jeg været tvunget til at køre hele dagen -og jeg bryder mig bare ikke om at køre i bjergene og SLET ikke i regnvejr. Slut prut!
Vi ventede faktisk bare på at det igen blev lyst, så vi kunne køre af sted. Så vidt jeg husker, havde vi den aften en lang og rigtig god samtale om livet, kærlighed og lign. Og i tænker nok - havde i ikke tit dybe samtaler? Og dertil er svaret faktisk nej. Der er ingen af os som er gode til at tale om følelser. Jeg er forholdsvis god til at udtrykke mig hvis der er noget som irriterer mig - men det er en helt anden sag når jeg bliver ked af det, eller hvis der er nogen som kommer for tæt på. Men jo, vi har ofte diskuteret hvordan man kommer "videre", og kommer ovenpå, når man stadig elsker - og det er sjovt og fantastisk hvad man kan lære af hinanden.
Vi kørte forbi nogle af de store og berømte bjerge og søer - men helt ærlig, vi var bare begge to fuldstændig mættede, hvilket jo er ærgerligt i dag, men sådan er det nu en gang. Vi kørte bare af sted. To gange på vejen fra Queenstown og til Christchurch så vi kæmpe grupper med kinesere/japanere, som havde deres kameraer fremme og i fuld gang med at fotografere - vi overvejede at holde ind og tage billeder sammen med dem - for det kunne jo være noget spændende de var i gang med - men på den anden side, så fotograferer de alt
Nå - vi kørte hele den næste dag med. Vi nåede til Christchurch, og på mirakuløs vis, fandt vi Thomas.
- comments