Vi kørte hele dagen - der er virkelig langt imellem byerne på sydøen. Vi holdte ind i Greymouth. VI fandt en stor mark lige ved havet, som vi kunne overnatte på. Lidt længere henne var der heftig aktivitet. Det blæste helt vildt. Vi gik en lille tur langs vandet, og så gik drengen hen for at se hvorfor der var så mange biler ved havnen. Det viste sig, at en båd var sunket, og kaptajnen omkommet. Redningsfolk var i gang med at bjerge båden, men det var vanskeligt på grund af den kraftige vind og den stærke strøm

Hvad skete der mere den dag? Tjae, vi(jeg) nød den fantastiske natur. Jeg skrev lister til Dom og Thomas om hvad de bare MÅTTE opleve i Sydamerika. Mørket faldt på, og vi begyndte på aftensmaden. Toiletbesøgene foregik på marken og kun med det lys som vores lommelygter afgav. Længe leve pandelygten.

Vi var egentlig ikke helt sikre på om det var lovligt at overnatte på marken, så da der kom en bil, og en mand begyndte at gå rundt om vores biler blev jeg lidt nervøs… Og lige præcis i sådanne situationer priste jeg mig lykkelig over at have store stærke Daniel ved min side - altså, jeg kunne selvfølgelig sagtens forsvare mig selv, men det er nu meget rart med en stor mand. Manden forsvandt heldigvis, og vi kunne falde i søvn til den fantastiske lyd af bølgernes brusen og regnens små slag på taget. Det er bare helt vildt fantastiske lyde hvis du spørger mig.

Næste morgen var det STORE opvaske-dag for Thomas og Dom, de havde ikke vasket op i flere dage, og havde faktisk også lånt service af os, for at have noget at spise af. Daniel og jeg, var blevet enige om, at han skulle tage opvasken efter aftensmaden, men han ville hellere vente til næste morgen, så han kunne vaske op sammen med drengene. Det var min "fridag" nu måtte Daniel sørge for at vaske op, redde seng osv. Jeg satte mig om på førersædet, og tændte bilen, for at få lidt varme. Jeg fandt min bog frem, og glædede mig bare til lidt "didde-hygge-tid"

Det gik dog ikke længe før jeg fik smækket et viskestykke i hovedet. Jeg spurgte Daniel om hvad jeg skulle bruge det til ? jeg skulle da hjælpe ham! Næ nej fister medister. Det måtte han klare selv - det forstod han ikke, det ville jo være meget lettere for ham, hvis jeg hjalp ham. Jeg svarede ham, at det kunne jeg da godt forstå, at han syntes, det ville også have været lettere for mig hvis han hjalp mig. Vi blev så vanvittigt uvenner - bølgerne gik virkelig højt, og da det hele var overstået, tror jeg det gik op for os begge, hvor glade vi egentlig var blevet for hinanden. Lige pludselig, kunne jeg høre vandkedlen blive sat over, opvasken blev taget, sengen redt og da Daniel kom om til forsædet, fortalte jeg ham, hvad der lige var gået op for mig; at han hørte til blandt mine aller nærmeste- at der kun er tre andre i hele verden, som kan få mig til at blive så sur, som han lige havde fået mig til at blive; min lillesøster, min mor, og Morten(min ekskæreste).

Det var vores største og sidste skænderi til dags dato. Jeg tror vi fik renset luften fuldstændig, og det var vildt dejligt.

Da opvasken var taget, skænderiet overstået, så ventede vi en del tid på Thomas og Dom - deres opvask var selvfølgelig også en hel del større end vores. Da de endelig blev færdige, satte vi atter kurs mod gletsjerne.

Ps. da vi kørte afsted, kørte vi ned for at se om de havde fået bjerget båden - Thomas og Dom kørte forest og hurtigt. Vi tog det lidt mere med ro, heldigvis, for da Thomas og Dom kom ud for enden, fandt de ud af, at de ikke kunne vende, så de måtte bakke tilbage ad den smalle "vej" (vi kørte på en forhøjning i græsset) Daniel og jeg morede os gevaldigt, for hverken Thomas eller Dom kan finde ud af at bakke! Hahahah