MATAMATA!

Da vi kiggede ud af vinduet om morgenen d. 8 April, var der en del flere autocampere på parkeringspladsen, end da vi var gået i seng. Jeg ved ikke hvorfor, men vi er vildt langsomme i optrækket om morgenen - måske fordi vi sover mange timer?? Vi sover jo inden 22, men vågner selvfølgelig også mellem 7 og 8?? Jeg ved det ikke?

Da vi endelig havde fået os taget sammen til at kravle ud fra dynernes varme og ud i kulden(det er hammer KOLDT om morgenen), gik vi en tur hen på turistinformationen. Vi spurgte til Hobbithullerne, og fandt ud af, at det kostede 75$ per person for at se dem! Jeg spurgte om de var indrettet - men NEJ! Det er ganske enkelt "bare" nogle huller". Vi blev enige om, at det var alt for mange penge for at se nogle huller. Vi fik anbefalet en hyggelig gåtur langs en flod, og kørte hen til stedet. Det tog lidt tid at finde - og hvad gør det? Ikke noget, for vi havde masser af tid - og er jo campister, så vi tager tingene som det kommer. Jeg fik pænt at vide af Daniel, at når vi møder andre campere, så SKAL vi hilse - for vi er CAMPISTER. Haha.. Men okay.

Vi fandt floden som vi skulle følge. ALDRIG har jeg set så klart vand. Damen i turistinformationen havde fortalt os, at vi sagtens kunne drikke af vandet - det skulle vi da prøve. Det smagte super godt! Efter at have gået i lidt tid, skulle vi passere en kæmpe flok køer. Jeg havde aldrig troet, at Daniel ville blive bange for et par køer, men da vi nærmede os, gik han pænt ind bag mig, og spurgte, om jeg ikke godt ville gå forrest. Jeg grinte, og spurgte om han var bange? Ej, men de var jo lidt store de der køer, og der var mange.. Haha.. Næste gang vi passerede en masse køer, gik han dog forrest og var ikke så bange for dem - lige til de begyndte at løbe. Er i færdige jeg fik mig nogle gode grin.

Vi gik i stilhed i lidt tid, og pludselig udbrød Daniel. "Didde, køerne går lige ved siden af floden, hvilket derfor vil sige, at det vand vi lige har drukket, er fuld af ko- pis og lort?! FØJ!"

Jeg begyndte at grine - bare udtrykket i Daniels ansigt, men også hans tankegang. Han var temmelig underholdende.

Vi nåede hen til enden af stien, satte os på nogle KÆMPE bænke, og nød de medbragte gulerødder og bananer samt synet af den SMUKKE flod. Vi snakkede med en pige, som lige havde gået et velgørenheds"løb". 24timer - uden at stoppe. Av av. Godt det ikke var mig! Men på den anden side, det kunne være sjovt at prøve!

Vi gik tilbage efter at have spist vores "picnic". På vej tilbage, passerede vi et das(toilet) - vi havde selvfølgelig også gået forbi det den anden vej - vi stoppede op, og kiggede nærmere på det. Daniel studerede det og udbrød - "Ej for helvede, det løber jo direkte ud i floden. Ved du hvad det mener Didde? Vi kan også have drukket menneske pis og lort! Det er simpelthen for meget!" Og hvad kunne jeg sige til det?? Jeg kunne intet sige, for jeg grinte - al for meget!

VI gik tilbage til bilen, satte os ind, og kørte afsted med kurs mod Waitomo.