Jeg var vildt langt bagud med bloggene som altid, og brugte derfor det meste af tirsdag eftermiddag på at skrive, skype og uploade billeder på FB. Morgenen havde jeg brugt på at læse min bog færdig - jeg kan godt love jer for, at jeg fik læst nogle tykke bøger imens vi kørte rundt på landevejene. Vi spiste frokost på den pub/restaurant som vi havde været inde på om aftenen, og som nævnt ovenover, blev jeg der praktisk talt resten af eftermiddagen.

Det her kommer bare til at lyde så åndssvagt og fjollet, men onsdag d. 17 blev Daniel og jeg vildt uvenner over hvem der skulle bære rygsækken, og hvad der skulle være i den. Vi blev så sure på hinanden, at vi rent faktisk splittede os hele dagen - jeg var så sur, og det var Daniel også. Selvfølgelig er der mere i det, end blot en rygsæk, og det er da også utrolig nemt at sidde her bagefter og sige at det var fjollet - men da vi stod i det, var det bestemt ikke fjollet ! Vi fulgtes hen til toget, men sad hver for sig i det hen til Wellington. Vi gik hver til sit i Wellington, så det næste afsnit er om hvad jeg lavede - jeg kan ikke huske hvad Daniel lavede, og hvis jeg kender ham ret, så kan han heller ikke selv

Jeg startede med at gå hen til parlamentet som ligner en kæmpe bikube. Det var faktisk lidt kedeligt - vejret var gråt og koldt. Efter parlamentet gik jeg rundt omkring, kiggede på butikker, huse og fandt til sidst vej op til observatoriet og til den gamle sporvogn. Oppe ved observatoriet satte jeg mig og spiste lidt knækbrød, og så gik turen lidt ned til den Botaniske have. Jeg tog sporvognen ned fra den botaniske have, mest for at passe lidt på mit knæ.

Da jeg kom ned var det blevet tid til frokost. Jeg gik ind på en Irish pub, men kunne ikke engang få lov til at bestille mad, fordi jeg ikke havde medbragt mit pas! Mit kørekort var ikke engang nok - sikke en underlig lov! Det endte med, at jeg spiste en bagel med kylling. Efter frokost gik jeg lidt rundt i byen, og fandt en helt fantastisk lille second-hand-bogbutik. Gammel, proppet til randen med bøger, med små stiger, citater på dørkarme, mange små rum, vildt charmerende og med en utrolig hyggelig stemning. Jeg brugte utrolig lang tid i boghandlen, og fik mig et par "nye" bøger. Det var efterhånden blevet temmelig sent og jeg besluttede derfor at tage tilbage til vores autocamper for at se, om Daniel var kommet tilbage. Jeg tog toget "hjem" men Daniel var der ikke, og det var lidt noget lort, for han havde nøglen til bilen. Jeg gik derfor hen på vores "stampub" hvor jeg bestilte mig en cider. Der gik ikke lang tid før jeg blev inviteret over til et ældre par og deres venner. De var i hvert fald ægte stamgæster. Jeg sad længe og snakkede med dem, de var fra byen og kunne fortælle helt vildt meget - også om sydøen, som vi jo var på vej imod.

Jeg havde også skrevet med vores schweiziske venner, Thomas og Dominique(Dom)(som vi havde mødt i Sydafrika). Det var meningen, at vi sammen skulle køre rundt på sydøen. De kørte alt hvad de kunne for at nå ned til os.Da jeg endelig fik fat i Daniel, fortalte han, at han havde købt de tidlige færgebilletter til næste morgen. Dette skrev jeg til Thomas og Dom, og de fortalte, at de ikke ville kunne nå ned til os inden færgen afgik. Jeg blev temmelig irriteret på Daniel, bestilte en cider mere, og vendte tilbage til samtalen om hvad vi bare SKULLE se på sydøen. Jeg sagde godnat og tak, og gik tilbage til bilen, hvor Daniel var gået i seng.

Der var stadig kold luft imellem os - eller måske mest fra mig Og nu kan jeg ikke andet end at grine af det!

Vækkeuret ringede møg tidligt den 17 april. Vi startede bilen op for at få lidt varme, for det var frysende koldt! Og alt imens jeg var ved at børste tænder begyndte Daniel at køre - spørg lige om jeg blev irriteret ! Det varede heldigvis kun et øjeblik, for Daniel havde en overraskelse. På parkeringspladsen bag ved os holdte Thomas og Dom! Og nu kæft hvor blev jeg glad for at se dem! Daniel fik et dask på skulderen, et "din skiderik, sådan at holde det hemmeligt, og tak for den fede overraskelse" Alle sure miner var glemt og gemt væk. Vi skyndte os at blive færdig med at børste tænder og køre af sted mod havnen.

Da vi holdte på havnen, i kø for at komme på færgen, og i gang med at spise morgenmad, var der pludselig en som råbte, "Hva så bøsserøv? Jeg synes sgu nok at det var dig!" Hvad i al verden sker der for det? Det var en af Daniels bekendte hjemmefra! Selvom verden er SÅ stor, så er den bare SÅ lille.

Det var mig som skulle køre bilen ind i færgen, ind imellem lastbiler og ind på et lille afmærket område, og sådan noget er jeg bare ikke vild med! Men hey, jeg overlevede, og Daniel var stolt. Hhahahha

Måske jeg lige skal nævne, at færgen er en gammel DANSK færge, så der var få steder med danske mærkater Det var nu meget sjovt.

Vi gik på dæk, og fik vinket farvel til nordøen. Parate og spændte på at opleve sydøen med vores søde schweiziske venner ! Yeah