Okay så - jeg må indrømme, at det er begyndt at blive lidt svært for mig at skelne dagene fra hinanden. Min hukommelse har givet lidt op - og min ipod-kalender har slettet alle noter, hvilket gør det hele en smule besværligt.

Jeg kan dog huske, at vi på vores vej til Queenstown måtte holde ind på en parkeringsplads til en overnatning. VI kom også forbi en hyggelig by hvor vi shoppede amok i supermarkedet. Jeg tog også et billede af en flok med hundredvis af hvide får, og et enkelt sort. Jeg tænkte lidt på hvor sjovt at jeg lige skulle se det, for hvor tit har jeg ikke hørt udtrykket "det sorte får i familien". VI kørte forbi fantastisk flotte og kæmpe søer. Og himlen var blå for første gang i lang tid.

Da vi ankom til Queenstown blev vi enige om, at vi den første nat bare ville sove langs vejen. Vi startede med at parkere på en villavej, og så gik vi ned i byen for at kigge os omkring. Vi smagte desuden på NZ's bedste og største burger - FERG-BURGER. Og JA, den var pisse god!

Tom og Dom bestilte også tid til tatovering. Jeg søgte også forgæves efter et solarium - så jeg kunne prøve at opretholde min flotte solbrune hud - det mislykkedes.VI var også på cafe - drengene forlod mig, jeg skrev blogge og postkort. De sidste postkort på min rejse. Det var en lidt underlig fornemmelse.

Jeg havde fået nøglerne til vores bil - og da jeg var færdig med bloggene(da der ikke var mere strøm på computeren) gik jeg lidt rundt, og så gik jeg tilbage til bilen. Da drengene kom tilbage, kørte vi af sted for at finde et sted at overnatte. Vi fandt en plads langs vejen. Daniel og jeg nåede at spise en hel liter is med hjemmelavet varm chokolade sauce. Vi havde lige fået gjort klar til aftensmad, da en receptionist fra hostellet på den anden side af vejen kom ud, og sagde at vi ikke måtte holde der. Vi kørte vores vej. Ud af byen. Og sov på en lille grusplads uden for byen. Det var frysende koldt den nat. Daniel tvang mig ud af sengen om morgenen, ved at åbne for bagsmækken og alle dørene! Det er temmelig ondt gjort hvis i spørger mig - især når det er så koldt at numsen næsten falder af.

Vi kørte ind på en campingplads inde i byen. Og gik så ned i byen. Vi skulle springe "Canyon-swing" samme princip som bungee - bare hvor den svinger i stedet for at "bounce". Og så var det ikke halvt så højt som det i Sydafrika.

Det var kun Tom, Daniel og jeg som tog af sted. Det fede ved det her sted var, at vi selv måtte bestemme hvordan vi ville springe(og man måtte også tage billeder fra terrassen - et godt stykke væk, men det er jo lige meget, når man har et godt zoom). Både Daniel og Thomas blev bundet fast til en stol, og så kastet ud. Det er vildt så højt drenge kan skrige når de bliver bange Hahaha

Jeg selv tog den baglæns ud, med hænderne bag hovedet. Og ved i hvad, det er langt mere ubehageligt end "bare" at hoppe. For 5NZ$ mere, kunne vi få endnu en tur. Jeg vidste ikke helt om jeg havde lyst, men Daniel gjorde det, og så var jeg også nødt til det. Jeg kan ikke huske hvordan hans andet hop var, men jeg hoppede sidelæns ud(pin drop, kalder de det) og ved i hvad? Det var den mest ubehagelige af dem alle. Og ved i hvad mere? Af en eller anden grund, bliver det mere ubehageligt jo flere gange man har gjort det. Jeg fik i hvert fald slet ikke samme adrenalinrus som første gang.

Det var fedt at komme tilbage til Dom og fortælle ham om det. Og se hans nye tatovering!

Jeg brugte endnu en gang tid på at skrive blog om aftenen, og så lavede vi popcorn og god aftensmad. Rigtig råhygge. Vi gik en tur ind til byen om aftenen for at få en øl og ved i hvad vi så? En bil med sovende piger(Drengene åbnede deres dør) på den plads vi havde holdt på dagen forinden - på den modsatte side af hostellet. De var åbenbart ikke blevet smidt væk, og vi ærgrede os lidt.

Vi fandt en hyggelig, skide hyggelig faktisk, Iris pub. God live musik og gode øl.

Vi blev enige om at tage en ordentlig bytur den følgende dag, for der skulle Thomas tidligt op, og ind og have lavet tatovering.

Den næste dag gik med, at Thomas fik lavet tatovering. Jeg tøsehyggede med mig selv og gik derefter ind på biblioteket for at få skrevet lidt mere blog og for at se om de havde nogle bøger de ville af med - det havde de. Daniel og jeg shoppede lækker vin, øl og andre lækkerier. Tom og Dom var endnu ikke kommet tilbage.

Om aftenen tog jeg et LAAAANGT bad! Efter badet faldte jeg i snak med en sød pige ved navn Nicky. Vi fandt ud af, at vi var parkeret lige ved siden af hinanden. Da jeg kom tilbage efter bade, var der ingen af drengene som ville med i byen alligevel. Jeg blev vildt skuffet - især fordi det var vores sidste chance for at feste med Tom og Dom - men nej - de var urokkelige. Jeg kunne høre at der var musik hos Nicky og hendes ven Ruari. Jeg tog min papvin, chipsene og så gik jeg ellers over til dem. Daniel kom lidt efter at have spillet et spil færdig på telefonen.

Vi endte med at tage i byen - vi endte med at blive utrolig fulde-vi dansede, grinede - vi havde det bare utrolig sjovt. Jeg tror vi var inde på samtlige barer og et par klubber. På et tidspunkt blev Daniel væk for mig, og det lykkedes mig ikke at finde ham. Efter lang tid gik jeg alene "hjem", og hvilket syn tror i mødte mig? En omkuld væltet Daniel, som for det første fyldte hele sengen, for det andet snorkede voldsomt, og for det tredje havde spist alt mit guf. Ej altså! Jeg fik skubbet ham så meget til side, at jeg også kunne være der.

Næste morgen forklarede Daniel, at han var gået ud for at ryge, og da han ville ind igen, ville dørmanden ikke lukke ham ind, fordi han mente at Daniel var for fuld - men hey! Alle er jo for filan fulde kl 3 om morgenen. Nå men. Vi skulle faktisk sige farvel til Thomas og Dominique, for vi ville til Christchurch - op og sige hej til Thomas Roturoa og i det hele tage ville vi bare gerne være der i god tid inden vores hjemrejse.

Thomas og Dom blev - de ville gerne på en vandretur.

Vi sagde på snarligt gensyn - for måske ville de indhente os i Christchurch,