Det hele er lidt overvældende lige nu. Jeg tog fra gården her til eftermiddag ved to-tiden, og nu, næsten fire timer efter, sidder jeg på et hotelværelse helt alene og føler mig lidt ene. Jeg har været vant til at have folk omkring hver dag hele dagen, og den sidste uges tid har jeg endda været vant til at hænge ud med Jeff.Og nu sidder jeg her alene. Jeg ved, det er tid til at komme videre, jeg er klar, men jeg savner allerede gården. Det har været en boble, en lille sikker verden, hvor vi bare var os. Og nu er jeg tilbage på landevejen, har pakket mine ting og er tilbage i rejsens usikkerhed, uvished. Det er sært, det føles som om, det er meget længe siden, at jeg sidst skulle stå på egne ben. Jeg er ikke bange, jeg ved, at jeg sagtens kan klare mig selv. Men ja... Det er en stor ændring fra den ene dag til den anden at gå fra at have en farm boyfriend og være omringet af gode mennesker til at være alene med rygsækken.
I morgen er jeg sikkert ved bedre mod.