Pludselig har jeg ikke skrevet i en uge! Siden sidst har vi været fem dage i San Pedro de Atacama på grænsen mellem Chile og Bolivia. Mandag morgen stod vi tidligt op for at se Chuquicamata, men vi kom alt for sent afsted fra Guidos hus, bussen kørte 9.20 og vi var først på vej ud af døren ved 9-tiden. Så ja, vi løb afsted med al bagage, fandt en taxi, løb ind på busterminalen, alt sammen bare for at finde ud af, at bussen var forsinket tre kvarter, fo...

G

Lørdag pakkede vi igen rygsækkene og begyndte at tomle fra Vicuña tilbage til La Serena, da det er den eneste måde at komme videre nordpå. Det tog bogstaveligt talt kun fem minutter, før en venlig mand stoppede, og det skulle blive den første af mange gange vi tomlede i Chile. På vejen foreslog manden, at vi tomlede videre fra en tankstation lidt udenfor La Serena og ikke fra et område, der hedder Companias, som de ellers havde sagt på pensionatet i Vic...

Så er der gået over en uge, siden jeg tog afsted! Tirsdag aften tog vi bussen seks timer nordpå fra Viña til La Serena, hvor Felipes onkel Pedro og tante Laura bor. Inden vi ankom fortalte Felipe mig, at udover tante Laura har Pedro dog også to andre koner i andre byer, så jeg havde forberedt mig på at møde en rigtig gammeldags machista. Han minder faktisk om onklen fra Charles Tante, en lille prop, der tror, han styrer det hele. Udover det var han dog me...

Lørdag ved 22-tiden ramte Felipe og jeg så Viña del Mar, som ligger små to timer nordvest for Santiago ud mod kysten. Om eftermiddagen sagde jeg farvel til turens første hostel og tog metroen med to tunge rygsække hjem til Felipe for at spise frokost med ham og hans forældre. De er så venlige! Efter frokost gik Felipe og mig en lille tur i Barrio Brasil, som en af pigerne fra hostellet havde sagt skulle være ret kunstnerisk som Bellavista. Midt i det hel...