Jeg er endelig i Mexico!! Som et tegn fra rejseguderne, som en af de små sjove ting i livet, rullede Liam og jeg over broen mellem Guatemala og Mexico på den præcise årsdag for, at jeg tog afsted fra Rosario. 3. november sidste år på cirka samme tidspunkt som nu, ved 20-tiden, sagde jeg farvel til to år i Argentina og Rosario, en by, der ændrede mit liv fra den ene dag til den anden. Jeg kan huske, at jeg var ret overvældet over, hvad jeg havde gang i, og over, hvad der skulle ske derfra - præcis samme følelse, som da jeg satte mig på sengen efter at være ankommet til det første sted, jeg boede i Rosario. Den følelse, hvor man mister pusten et sekund og bare mærker et frit fald, der vækker dig fra døsen og får dig til at mærke, hvor dejligt det er ikke at vide, hvad der venter forude.
I dag, da vi sad i en cykeltaxa med alle vores tasker og kørte "Bienvenidos a Mexico"-skiltet i møde, var det en anden følelse, en kæmpe ro og glæde over, at jeg pludselig, uden at lægge mærke til det, havde formået at nå Mexico. Det har taget et år at nå fra midten af Argentina til Mexico og alt, virkelig alt, er sket derimellem. Da jeg tog afsted for et år siden tror jeg faktisk ikke, at Mexico var en reel mulighed i mit hoved, for jeg havde faktisk kun penge til 4-5 måneder. Så endte jeg med at sælge min lejlighed, og derefter har jeg været så priviligeret ikke at skulle tænke mere på penge og på, hvor langt jeg kunne nå. For en del måneder siden troede jeg så, at det var på tide at begynde at læse hjemme i København igen, og at jeg derfor ville flyve hjem engang i slutningen af august fra et sted i Centralamerika, hvorfor Mexico igen slet ikke var en mulighed. Så mødte jeg Liam, og han spurgte mig om noget super vigtigt, som jeg helt havde overset: gør det nogen reel forskel, om jeg har en master eller ej? Det gør det i mit tilfælde ikke, føler jeg. Og mere eller mindre i det øjeblik besluttede jeg så at droppe ud af den master, som jeg allerede var blevet optaget på, og siden da har alting været kastet helt op i luften. Midt i det eventyr var det så, at jeg pludselig sad i den cykeltaxa og krydsede grænsen til det endelige mål for den her lange tur.
Så ja, i dag er en stor og vigtig dag for mig! Så mange flashbacks og random minder flyver igennem mit hoved, når jeg bladrer igennem mit pas, og det samme skete, da vi kom til grænsen i dag. Så mange steder og så mange mennesker har været med på vejen hertil :)
Udover at være en vigtig dag er det dog også bare endnu en uendelig bus-dag, hvor vi kl. 10 i morges tog fra Xela for at nå en natbus kl. 19 fra Tapachula i Mexico videre til Oaxaca, hvor rejsen gennem Mexico begynder.
Planen er i øvrigt at bruge en uges tid på at komme fra Oaxaca tilbage til Guatemala for at besøge Tikal-ruinerne og derefter tage videre østpå til Belize, hvor vi bruger et par dage, før turen går videre nordpå til Yucatán, og endelig, som kirsebærret på kagen, flyver vi d. 1. december til Cuba (!!), hvor vi har to uger i paradis, inden vi d. 15. december har et fly til København. Det bliver nogle vilde måneder :)!
Den med Cuba havde jeg for resten slet ikke set komme, det var Liams ide og en rigtig gode én af slagsen. Vi er alligevel så tæt på, at det faktisk kun kostede 200 dollars tur/retur fra Cancun, hvor billigt kan det blive. Jeg er helt vildt, super spændt på Cuba!!