Det hele er lidt overvældende lige nu. Jeg tog fra gården her til eftermiddag ved to-tiden, og nu, næsten fire timer efter, sidder jeg på et hotelværelse helt alene og føler mig lidt ene. Jeg har været vant til at have folk omkring hver dag hele dagen, og den sidste uges tid har jeg endda været vant til at hænge ud med Jeff.Og nu sidder jeg her alene. Jeg ved, det er tid til at komme videre, jeg er klar, men jeg savner allerede gården. Det har været en...

Her kommer en lille opdatering på gårdlivet! Jeg har nu været her i halvanden uge, og er stadig super glad. Jeg tror, jeg har været rimelig heldig i forhold til timing, for Alex og Camilo har faktisk ikke rigtig været her, siden jeg ankom, så jeg kan rimelig meget lave hvad jeg vil. Wendy og jeg snakker en masse sammen, så langt det meste af tiden går med at lave mad, lave lidt let havearbejde, fodre høns og andre småopgaver, som man kan snakke henover....

Det var som forventet smadder hyggeligt at se Aubry igen :)! Vi mødtes i Parque 93, en lille park, som ligger i et ret pænt kvarter med fancy barer. Han har åbenbart været i Bogotá i en måneds tid og skal være her frem til august, hvor han tager tilbage til Frankrig for at starte på en master. Indtil da arbejder han for en colombiansk vens fars firma. I ugedagene bor han næsten to timer udenfor Bogotá hos vennen, Oscars, mor, og i weekenderne tager de t...

Her kommer en opdatering fra Bogotá, Colombias og graffitiens hovedstad. Her er super fedt og igen-igen har jeg været helt utrolig heldig! Først lidt nyt fra de sidste to uger: Dagen efter, jeg skrev sidst, tog jeg videre fra Pereira til Salento, også i kafferegionen. Jeg gik en kort tur rundt i Pereira centrum om formiddagen, hvor jeg bl.a. kom forbi en fredsdemonstration rettet mod både regeringen og FARC, hvilket nok var én af de første gange, jeg så ...

Så er turen kommet til Pereira, den største by i kafferegionen med næsten en halv million indbyggere. I eftermiddags kom Marcos forældre Mariela og Antonio og spiste frokost, som de som sædvanlig havde med fra gården, og jeg fik sagt farvel og tak for alt. Egentlig kom farvel'et virkelig hurtigt, pludselig stod jeg og pakkede rygsækken, og tre uger var gået. Den sidste uges tid har jeg egentlig bare sumpet lidt rundt, sovet længe, været på nettet, lagt...