Første dag som guide er hermed overstået! Den har været lang og næsten for god til at være sand. I morges kl. 5 blev jeg hentet i en jeep på hostellet og kørte videre til Luna's Castle for at samle seks turister op, som havde købt forskellige San Blas-ture gennem Cacique. Fra Panama City er der cirka halvanden time til den lille havn, hvorfra man sejler ud til øerne, og til sidst ender man så på Isla Anzuelo, som jeg tror også er kendt som Isla Aroma, hvor folk bliver delt ind i hytter og stiller deres ting, før de tager videre for at komme ud til dagens ø. Selve turen ud til øerne gik fint, man bliver lidt bare kastet ud i det, specielt indtil vi nåede frem til Anzuelo, for indtil da var jeg den eneste guide i jeepen, og på båden ud til Anzuelo var det mig og Germain, som er Caciques lokale kuna-guide. Han er flink nok, men også en værre skørtejæger på den dårlige måde. Han snakker og snakker for at imponere damerne, men intet kan ændre det faktum, at han er en lille tyk indianermand. Kunaerne er generelt et specielt og super interessant folk, Dickie fortalte mig på Kame at specielt mændene var som teenagere både i forhold til at lave forretning og i forhold til alle de pæne gringo-damer, der dagligt ankommer. For eksempel har jeg i dag fået en masse gratis øl af de lokale kuna-mænd.
Men ja, efter ankomst til Anzuelo stillede vi vores ting og efter ti minutter sejlede vi ud til Isla Hierba, hvor vi skulle bruge dagen og have en lækker barbecue. Normalt består menuen af friskfanget fisk, men fordi det har regnet en del i går og i dag har fangsten ikke været optimal, så i dag stod den på kylling, frisk ananas, ris, linser og salat. Masser af mad, og så er det tilmed gratis! Isla Hierba er beboet af 6-7 mennesker og tager ikke mere end 3-4 minutter at gå rundt om. Man kan snorkle og se koralrev og fisk eller hænge ud på den hvide sandstrand. Jeg snakkede med næsten alle gæster, omkring 24 af slagsen, og hjalp lidt til med at bære fade osv. frem til bordet, hvor buffeten blev sat op. For at være ærlig har jeg dog ikke rigtig lavet noget, 90 % af tiden er gået med at snakke med folk, svømme og snorkle.
Ved 15-tiden sejlede vi tilbage til Anzuelo, hvor der blev sagt farvel til de 6-6 personer, der tog tilbage til spanske City i dag. Hver morgen ankommer en ny gruppe, og hver eftermiddag tager en gammel gruppe tilbage. Folk bestemmer selv, hvor længe de vil blive herude, så grupperne bliver mikset på kryds og tværs. Eftermiddagen blev brugt på at dase videre på stranden, før aftensmaden var klar ved 18-tiden. Kunaerne forbereder alle måltider, vi skal bare hjælpe med at vaske et par tallerkner og sådan, det er næsten for nemt. Efter maden skal vi igen bare samle tallerknerne, opvasken tager kunaerne. Aftenen står på fri leg, som endte med, at næsten alle gæster samledes omkring hængekøjerne og snakkede. Gruppen er blandet, der er tre israelske fyre (som jeg i øvrigt kender fra Lost and Found, lille verden), ti amerikanske piger fra et danseakademi, to amerikanske veninder, en amerikansk fyr og et britisk par. Der er ret god kemi imellem folk, ikke som på min San Blas-tur, men i det mindste snakker folk mellem grupperne.
Jeg er træt, så jeg vil gå i seng, så jeg er klar til en ny dag i paradis i morgen!