Min beslutning om at skippe Flores gav mig muligheden for at opleve mere end blot syden af Lombok. Hery, én af de lokale fra dykkershoppen tilbød mig at tage fri en enkel dag for at tage mig til den nordlige del på hans motorcykel, så jeg kunne opleve de mange vandfald og ellers flotte natur der. Vi smed alt min bagage hos hans familie, og så begav vi os ellers afsted.

Turen nordpå var så smuk med rismarker, bjerge i horisonten og lokale landsbyer spredt rundt omkring. Vi nåede til vandfaldene efter et par timers kørsel (og en øm bag). Det første vandfald var lettilgængeligt og vi tog dertil på egen hånd, mens vi med det næste vandfald måtte have en guide med os. Og gudskelov for det! Efter 30 minutters vandring op og ned af klipper og igennem floder nåede vi frem til vandfaldet, og der gik ikke 2 minutter før det begyndte at VÆLTE ned. Jeg var gennemblødt på 10 sekunder, og sådan forsatte det i mere end 20 minutter, mens vi beundrede det enorme vandfald og indtil guiden sagde, at vi måtte tage tilbage, inden alt var for oversvømmet. Vejen tilbage var kold og anstrengende, ikke mindst fordi strømmen i floderne blev øget af regnen. Men det var en oplevelse, og jeg fik varmen igen så snart vi satte os op på motorcyklen og begav os ned ad bjerget igen.

Det var eftermiddag før vi nåede tilbage til Herys families hus, og med 2 timers kørsel i vente til Kuta, trippede jeg en lille smule. Men hans familie bød mig "indenfor" (som egentlig var udenfor) til en kop kaffe og nogle lokale snacks. Jeg var træt og udmattet, men tænkte at en kop kaffe kunne gøre godt. I skulle have set landsbyens små børn, da de så mig! Øjne så store som tekopper og en masse fnisen og vinken. Det var helt tydeligt, at det ikke var hver dag, at en "Boule" (hvid mand) kom på disse kanter. Alle i familien var så søde og gæstfrie og vartede mig op på alle leder og kanter. En virkelig god dag, som jeg ikke ville have oplevet, hvis jeg var taget til Flores.

Biillede: Vandfald 2