Sydbali; destinationen alle tager hen, hvis de befinder sig i Indonesien. Turismen er altoverskyggende, og der er ikke meget balinesisk kultur tilbage. Jeg fulgtes med Aino og Marc til Bali, og vi besluttede at bo i området omkring Ulu Watu, der er 45 kørsel længere syd på fra Kuta af (turismens hovedstad). Ulu Watu er et paradis for surfere, men på trods af mange rejsende i området, er det på ingen måder ligeså hektisk som inde i byen. Vi skulle dog stadig lige vænne os til alle biler og lyde efter vores tid på Lombok.

Samtlige, jeg har mødt på min rejse, har kun haft negative ting at sige om Kuta, der er turistmekkaets centrum på Bali. Kuta på Lombok, som jeg var så glad for, er alt det, som Kuta på Bali har mistet for mange år siden; Ingen charme, ingen autentitet, intet at komme efter! Alligevel besluttede vi os for at tilbringe en enkel dag i Kuta for at "opleve" det samt for at ose lidt i de utallige butikker og boder. Efter blot 2 timer i byen var jeg irritabel og uhøflig over for gadesælgerne (og andre, der prøvede at tale til mig uopfordret), og Marc og jeg talte ikke ét ord til hinanden. Vi kunne mærke på os selv og hinanden, at vi blev nødt til at komme væk derfra! Besluttede mig dog alligevel for at smutte forbi frisøren for at få ordnet lokkerne, men der var dejligt stille og fredeligt i salonen, så det gik an.

Dagene i Ulu Watu var meget afslappede, og efter Ainos hjemrejse den 20. Levede Marc og jeg lidt fra dag til dag og nogle gange endda fra time til time. Ingen stress, ingen gøremål - kun hvad vi lige følte for. Min sidste dag i området foregik på motorcykel rundt til de forskellige strande, efterfulgt af massage og order-in pizza samt film på storskærm i Marcs "stam-surfershop".

Billede: Turister den på motorcykel